Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maal ... - Ordbøgerne: S - sarlabot ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
405
Maal—Maaleinstrument
406
sarlabot—sasse
maaken (L. argentatus) ligner i sine farver forannævnte
art, men har voksgult neb med en rød flek ved
under-nebbets spids. Benene er graahvide; længden ca. 630
mm. Den er alm. langs hele kysten og hækker undertiden
ved indsjøer. Eggene er grøngraa med mørke flekker,
men varierer meget (deres længde er ca. 83, tykkelse
48 mm.). Stormaaken el. svartbagen (1. mariims) er
vor størte art. Den er
oventil skifersort, men
ligner forøvrigt de andre
i farve. Benene er
graahvide. Længden ca. 700
mm. Stormaaken er
alm. langs hele kysten,
talrigst i det nordlige.
Den hækker paa de
yderste skjær og nærer
sig halvveis som rovfugl,
idet den dræber og
sluger ederfuglunger etc.
Eggene er olivenbrune
med mørkebrune
flekker (længde ca. 80, tykkelse 55 mm.). Sildemaaken,
«gulføttingen» (1. fiiscus) ligner i farve stormaaken,
men den har gule ben og er kun ca. 560 mm. lang.
Den hækker i kolonier paa flere udøer langs hele
kysten, sjeldnere øst for Lindesnes. Trækfugl. Dens tre
eg er gulgraa med graa og mørkebrune flekker (længde
ca. 70, tykkelse 50 mm.). Blaamaaken (1. glaucus)
er farvet omtrent som graamaaken, men kjendes ved, at
spidsen af den sammenlagte vinge saa vidt rækker
udenfor stjerten. Længde ca. 720 mm. Hører hjemme i det
nordlige polarhav og træffes leilighedsvis ved Norges
kyster under trækket. Den hvidvingede maake
(1. leucopterus) er farvet som forannævnte art, men
spidsen af de sammenlagte vinger naar langt udenfor stjerten.
Længde ca. 570 mm. Hækker i store kolonier i bratte
bjerge i Grønlands fjorde; sees hos os tilfældig om
vinteren paa trækket. Hættemaaken, lattermaaken
(1. ridibundus), er i sin sommerdragt livlig farvet med
brunsort hode og strube, askeblaa overside, rødt neb og
røde ben. Længden ca. 400 mm. Den hører hjemme i
det mellemste Europa og Asien, er alm. i Østersjøen,
men hækker i Norge kun sparsomt paa Jæderen.
Trækfugl. Dvergmaaken (1. minutus). Hovedet og halsens
øvre del er sort, ryg og vinger askeblaa, nebbet og
benene mørkerøde. Længden ca. 285 mm. Den er
udbredt fra Mellem-Europa til Amur. Et par forvildede
eksemplarer er fundet i Syd-Norge. Trækfugl. I s m a
a-ken, «havrypen» (L eburneus) henføres ofte til en egen
siegt (pagophila), fordi næsten hele underbenet er
fjær-klædt og klørne brede, krogede. Den er rent hvid med
graagult neb og sorte ben. Længden ca. 475 mm.
Is-maaken, der i modsætning til de andre maaker bevæger
sig tungt i luften, er en cirkumpolær arktisk art, der
hækker i kolonier, f. eks. paa Spitsbergen. Den lever
delvis af sælers og hvalrossers ekskrementer. Sabines
maake (xema sabini) henføres paa grund af sin kløftede
hale til en egen siegt. Den har livlige farver. Længden
ca. 340 mm. Hører hjemme i det nordligste polarhav og
træffes hos os kun meget sjelden paa trækket. Rosen-
sarlabot (f) (m), kollet (okse),
koll.
sarment (e) & (f) m, (vln)ranke,
krybende stængel.
sarmenteux (f), sarmentose
(e) krybende, klatrende, som skyder
ranker.
saronide (D m, (gallisk) prest,
sarplar (e) stor balle uld, vegtig
1 ton.
sarplier (e) paklærred, -dug.
Sarras(s) ® m, stor kaarde.
sarrasin(e) (e), sarrasin (f)
m, boghvede; (e) ogs. faldgitter =
sarrasine ® f.
sarrau, sarrot (f) m, bluse,
kittel; busserul.
sarriette (f) f, (bot.) sar.
sars (slags tøi) - ® Sarsche,
Serge f - (g) serge — (f) serge f.
maaken (rhodostethia rosea) er hvid med rosenrød
anstrygning og paa størrelse som forannævnte art. Dens
rugesteder var længe ukjendt, men har i den sidste tid
vist sig at være tundraerne i Nord-Sibirien. Et
eksempel af denne sjeldne art er nylig fundet i Mehavn.
Maal, ældre norsk mark-m. = 100 kvadratroder —
10 000 kvadratfod ^ 984.34363 m.^ Efter indførelse af
metersystemet bruges m. undertiden med urette som
betegnelse for dekar, som er = 1000 m.^
Maal, enhver bestemt størrelse, som tjener til
maa-ling af andre størrelser som tid, rum, masse o. s.v. At
maale en størrelse med et m. vil sige at finde,
hvor-mange gange m. indeholdes i størrelsen. Tal-m. som
dusin, gros, snes, tylvt o. s. v. er ikke egentlige m., men
høiere tælleenheder, svarende til tiere, hundreder o. s.v.
Alle egentlige m.er vilkaarlig valgte størrelser, fod, tomme,
favn o. s. V. Gjennem tiderne har man bestræbt sig for
at finde for hvert slags m. en normal (étalon), hvis
størrelse er baade vel defineret og uforanderlig. Størst
fuldkommenhed er i denne henseende opnaaet ved
metersystemet (s.d.). Jfr. Jus teri n g.
Maalanalyse, se Analyse og Titrering.
Maalebord, kvadratisk, plan træplade af forskjellig
størrelse, paaklæbet papir eller karton til indtegning af
originalkarter under den topografiske landmaaling ude
i marken. Træsorten maa være jevn og fast, saa m.
ikke slaar sig eller sprækker (lind, ahorn). Helst bør
der være flere trælag ovenpaa hinanden med
længdefibrene krydsende hinanden. Tildels er m. sammensat
af smaastykker (mosaik). M. kan ved særskilt
skruearrangement fæstes til et m.-stativ. Ved hjælp af
stativet kan m. stilles stabilt i en passende høide. Ved
særskilt skruearrangement kan m. horisontalstilles og
orienteres.
Maalebrev er et dokument, der angiver et fartøis
drægtighed, som danner grundlaget for beregningen af
de fleste havneafgifter. Ethvert norsk kofardifartøi paa
4 tons og derover skal maales og forsynes med m. og
merkes med drægtigheden og bogstaverne N. E. (norsk
eiendom). Maalingen og merkningen udføres og m.
udstedes af toldvæsenets embedsmænd og betjente uden
betaling.
Maalehjul er et hjul, hvis aksel er lagret i et
haand-tag og forbundet med et tælleverk, saa at dette angiver
antal omdreininger, naar m. af den maalende rulles
henad den vei e. 1., hvis længde skal maales.
Hjuldiameteren er valgt saaledes, at m. faar en omkreds,
hvis længde er et helt tal, f. eks. 1 m. for m., som skal
benyttes ude, eller 1 cm. for m. til maaling paa karter.
Se ogsaa Taksameter.
Maaleinstrument (landmaalingsinstrument) er en
fællesbetegnelse paa de forskjellige instrumenter, der
•benyttes ved et lands kartlægning. Den almindelige
landmaalerkikkert er en almindelig kikkert, dreibar
om en horisontalakse og fæstet til en søile, der staar
paa en bred linjal. Den benyttes ved vanlig topografisk
maalebordsmaaling. Som regel er den udstyret med
distancekikkert og med særskilt anordning for
høide-maaling. Teodolit en er et finere vinkelinstrument
med større forstørrelse og finere inddeling. Anvendes
ved nøiagtige steds- og høidebestemmelser. Tachy-
sart - ® zart - @ delicate
-® délicat; fin; doux; faible,
sart (D m, (bot.) tang.
sarthed - ® Zartheit, Zärte f
— @ delicacy — (g délicatesse;
finesse; douceur; faiblesse f.
sartorial (^ skrædder-,
sartorius (ê) (anat.)
skræddermuskel.
sas (D m, sil, sigt, sold;
slusebassin.
sash @ belte; skjerf;
(vindus)-grind; skyvevindu.
Sass(e) (t) m, en bosiddende,
opsidder.
sassafras (ê) & (f) m, (bot.)
sassafras(træ).
sassarol(la) (§ klippedue.
sasse (D f, øsekar, pøs.
Stormaaken (lariis inarinus).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
