Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madsen ... - Ordbøgerne: S - sayette ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
433
M adsen—M ad stel
434
har dog endnu rødder, særlig i England. I Sullivans
«Mikadoen» findes saaledes en m.
Madsen, Hans Theodor (1858—), n. forfatter, f. i
Bergen. Han debuterede i 1890 med den store roman
«I drift», et forsøg paa naturalistisk samfundsskildring,
gjennemført i en nøgtern, klar, lidt tør stil. Derefter
fulgte «Guds finger», en egteskabsroman, som dog væsentlig
er anlagt paa at give mandens psykologi. Fortælleformen
er den samme sikre og koldblodige som i debutbogen,
sjælestudiet dybere, maalet det samme: at give os
for-staaelsen af de menneskelige handlingers lovburidne
aar-sagssammenhæng. I 1897 udgav M. romanen «Under
kundskabens træ», hans klarest udformede og dybest
gaaende menneskeskildring. Beundringsværdig er i denne
bog forfatterens udvikling af en betydningsfuld
moralfilosofisk grundtanke gjennem en til det yderste levende
og anskuelig karakteristik af romanens hovedpersoner.
Ogsaa som dramatiker har M. ydet et talentfuldt og
interessant arbeide «Marionetter» (opført i Bergen 1895).
Siden 1896 er M. lærer i handelsfag ved Bergens
sjø-mandsskole. [Litt.: G. Nærup, «Illustreret norsk
litteraturhistorie» in.]
Madsen, Karl Johan Vilhelm (1855—), d.
kunsthistoriker, begyndte som maler, besøgte akademiet,
lærte 1876—79 i Paris under Gérome og udstillede
interiører, landskaber og nature morte. Sin
væsentligste betydning fik M. dog som kunsthistoriker og
kritiker. Med en sjelden distinkt opfatning af de
kunstneriske hovedpunkter forbinder M. evnen til klart
at gjøre rede derfor, og han har en beundringsværdig
livfuld og afveiet stil. Af hans bøger maa skisserne
«Japans malerkunst», «Hollandsk malerkunst før
Rembrandt» og «Studier fra en reise i Sverige» nævnes; her
viser han sig især som den fine kjender og værdsætter
af de stilfærdige realistiske hollandske malere med deres
lufttoner og sans for valørerne. Dansk kunst har han
behandlet i bogen om J. Th. Lundbye (1895), i bogen
om Marstrand (1905) og om de Skovgaardske fresker i
Viborg (1909). M. har desuden i aviser og tidsskrifter ofte
udtalt sig om de brændende kunstspørsmaal, og under
hans redaktion udgaves «Kunst»s store bog «Kunstens
historie i Danmark». M. knyttedes 1895 til galleriet i Kbh.
Madsen, Oscar Johannes (1866—1902), d.
forfatter og journalist. Letløbende, flotte vers, sterkt
paavirket af Drachmann, vil man finde i M.s digtsamlinger,
som «Den vilde vin» (1891). Større værd har hans prosa,
navnlig romanen «Glade ungdom» (1892). Fortræffelig
oversætter af Balzac, Goethe («Wilhelm Meister») o. fl.
Madsen, Peder (1843—), d. teolog, cand. theol. 1868,
professor 1875 i dogmatik og eksegese; som saadan har
M., der repræsenterer en irenisk, besindig lutherdom,
været af stor betydning for de vordende prester. 1910
Sjællands biskop. Skrifter: ^De kristnes aandelige
preste-dømme» (1879), «Johannes aabenbaring» (1887, 2 udg.
1896), «Embedets og menighedens samvirken» (1895).
Madsen, Sigvard Christian (1855—), privatlæge
i Bergen, har udfoldet en omfattende og vækkende
indflydelse som medicinsk forfatter (mave- og
hjertesygdomme, anæmi, tuberkulose o. a.). Tog i 1897
doktorgraden i medicin (afhandling om klorose). Bl. a. ogsaa
bekjendt ved sin aktive interesse for lægemissionen.
sayette -scalable
Madsen, Thorvald Johannes Marius (1870—j,
d. læge, søn af V. H. O. M. Dr. med. 1896
(«Eksperimentelle undersøgelserover difterigiften»), direktør for
seruminstitut ets laboratorium 1902 og for hele institutet 1909.
Sundhedsstyrelsens konsulent i epidemiologiske spørsmaal.
Har udg. fremragende arbeider over antitoksindannelser,
tildels sammen med prof. Salomonsen, undersøgelser over
den fysiske kemis anvendelse paa forskjellige problemer
indenfor immunitetslæren sammen med prof. Arrhenius,
desuden en del arbeider over forholdet mellem toksin
og antitoksin og forskjelligt af epidemiologisk natur.
Madsen, Vilhelm Herman Oluf (1844—), d.
militær og politiker. Officer 1861, deltog i krigen 1864,
1895 oberst, hvorefter han traadte ud af tjenesten og
blev repræsentant for firmaet Krupp. 1901—05
krigsminister i Deuntzers regjering. Generalmajor 1903. 1908
direktør for den danske gradmaaling. Folketingsmand for
Kbh.s syvende kreds 1909—10. Har udgivet flere
lærebøger og har indlagt sig navn som artillerikonstruktør
og opfinder. Medlem af mange militære kommissioner.
Siden 1879 har M. indtaget en ledende stilling i
Danmarks forsvarsbevægelse.
Madstel er den praktiske omsorg for madens indkjøb,
opbevaring og tillavning, kostens rigtige sammensætning
eller hvad man med et andet særnorsk ord kalder
kosthold. Blandt dem, som i forrige aarhundrede søgte at
forbedre m. i Norge, bør nævnes Hanna Vinsnes, Eilert
Sundt («Renslighedsstellet i Norge», 1852) og P. Chr.
Asbjørnsen. Den sidste udgav i 1864 «Fornuftigt madstel»,
som gav anledning til en langvarig pressediskussion om
vort nationale m. (se Gr ø d s t r i d en). Senere behandlede
professor Lochmann («Vore næringsmidler», 1886) det
samme spørsmaal. M. paa landsbygden har som følge
af samfærdselsmidlernes vekst i de sidste 50 aar slaaet
ind paa nye veie. Tidligere, da bonden var afskaaret
fra at faa sin melk solgt til byerne, havde han en hel
række eiendommelige melkeretter, som kjendes fra
aar-hundreder tilbage (dravle, hagletta, mølse, gubb,
mys-smørvelling o. fl.), enkelte af disse gjenfindes endog i
sagaerne. Efterhvert som separatorer, meierier og
melke-kondenseringsfabriker opstod, og bonden fik solgt sin
melk til god pris, er hans m. delvis blevet omlagt.
Mangesteds sidder han nu igjen med den separerede
melk og kjøber margarin istedetfor at bruge sit eget
smør. Dette har naturligvis gjort kostholdet ringere,
særlig gaar det ud over børnene, som ikke længer faar
den gode melk, som de trænger i saa rigelig mon.
Istedetfor det nationale fladbrød, en af de mest
oprindelige brødsorter, som historien kjender (se Brød), har det
myge ovnsbrød trængt sig frem opigjennem bygderne,
en forandring, som vistnok har en ikke liden skyld i
det udbredte henfald af tænderne paa landsbygden
nu-tildags. Samtidig med melkekostens tilbagegang spores
dog mange steder en tiltagende brug af ferskt kjød. Den
tidligere modvilje mod ferskt kjød, som bondeungdommen
viste, f. eks. naar den kom til eksercerpladsene, ser man
nu ikke mere til. Dette har ogsaa ført til en
omlægning af maaltiderne. Da bonden mest levede paa
melke-mad og plantekost, maatte han mangesteds have 5—6
maaltider om dagen, medens han under større
kjødfor-brug klarer sig med 3—4. Stor betydning for m. her i
bog); (intr.) tale; svare; (sb) tale,
replik, det en har at sige.
sayette ® f, tyndt uldent tøi.
saying @ fremsigelse; ytring,
ord; sentens.
say on (f) m, slags kittel,
sbire (f) m, politibetjent,
scab (e) skorpe, skurv, skab ;
sætte skorpe, gro.
scabbard © skede, slir; stikke
i sliren.
scabbed @ skurvet; elendig,
ussel; sjofel.
scabbiness @ skabbethed.
scabby @ skurvet; skabbet.
scabellon ® m, sokkel,
scabieuse d) f, scabious ©
(bot.) skabiose, blaahat, - kali, -knap,
-koll; hatte-, buskblom.
scabieux©, scabious @ fnat-,
skab-; fnattet, skabbet.
scabling (e) afhugget stenflis,
scabreux (?) humpet, knudret,
ujevn; (fig.) farlig, mislig;
uanstændig, slibrig.
scabrous (e) tagget, skrubbet,
ru, ujevn; umusikalsk, haard.
scab-wort @ alant.
scad (e) bastardmakrel,
scaferlati (f) m, (langskaaret
shag)tobak.
scaffold (e) stillads; skueplads;
tribune ; skafot ; afstive; holde oppe.
scaffolding (g (materiale til)
stillads.
scagliola © kunstig, imiteret
marmor.
scalable @ bestigelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
