Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magdeburg ... - Ordbøgerne: S - scariose ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
441
Magdeburg— Magi
442
Magdeburg, Preussen. 1. Regjeringsdistrikt i
provinsen Sachsen, 11 515 km.1^ 4 mill. indb., 106 pr. km.^
(76 000 katoliker, 4000 jøder). — 2. Hovedstad i prov.
Sachsen, ved Elben, paa Magdeburger Börde, den flade
udløber af aaslandet, som her træder helt hen til elvens venstre
bred, et stykke nedenfor Saales munding, ved krydset af
jernbanelinjerne Hamburg—Wien og Berlin—Köln m.fl.;
280 000 indb. (14 000 katoliker, 2000 jøder, 7000
garnisonerende soldater). Vigtigt brosted, idet elven nedenfor
er omgivet af et hyppig oversvømmet omraade, gjennem
hvilket først i den nyeste tid hurtigtoget Berlin—Hannover
har ledet den store trafik. M. bestaar af Altstadt og de
nylig indlemmede forstæder Buchan (syd), Sudenburg
(sydvest), Wilhelmstadt (vest), Neustadt (nord), Werder
(ø i Elben), Friedrichstadt (øst for Elben). Til M.s
nærmeste forretningsomraade hører Schönebeck, længer oppe
ved Elben, og Burg (nordøst). Den gotiske dom (1207 —
1520) har 105 m. høie taarne og Otto den stores
gravminde. Som brosted har M. altid været et vigtig punkt
i militær henseende. M.s beliggenhed har fra gammel
tid gjort den til et betydeligt handelssted, baade mellem
Böhmen og Nordsjøen ad Elben og mellem egnene ved
Nedrerhinen og Weser paa den ene side og det østlige
lavland paa den anden side. M. er det nordøstlige
hjørnepunkt for det tæt befolkede midttyske industriomraade ;
østenfor ligger tyndere befolkede landbrugsstrøg. M. har
del i udvindingen af brunkullagene i egnen vestenfor,
men fremfor alt er byen midtpunkt for den tyske
roe-(hvidbete-)dyrkning og den tyske sukkerindustri. For
sukker er M. Tysklands hovedmarked med en omsætning
paa henimod 2 mill. tons. Af anden industri kan nævnes
jernindustrien (Krupp-Gruson-verket). Norsk konsulat.
M. er ligesom Hamburg og Bremen oprindelig anlagt til
vern ved grænsen af slavernes land allerede 805. 968
erkebispesæde (senere forlagt til Halle) og midtpunkt for
et erkebispedømme og et borggrevskab. Medlem af
Hansa-forbundet. M., som fra 1524 havde sluttet sig til de
evangeliske, blev 20 mai 1631 stormet af Tilly under de
forfærdeligste rædsler og nedbrændt. 1680 blev M.
indlemmet i Kurbrandenburg. 1807—13 hørte M., som
1806 var faldt i franskmændenes hænder, til kongeriget
Westfalen.
Magdeburgske halvkugler, to hule halvkugler med
sleben rand, som Otto v. Guericke (s. d.) brugte for at
vise styrken af det atmosfæriske
lufttryk. Halvkuglerne smøres
paa randen med fedt og trykkes
mod hverandre, hvorefter luften
pumpes ud. De holdes nu
sammen med stor kraft af det ydre
lufttryk. De halvkugler, Guericke
fremviste paa rigsdagen i Regensburg 1654, havde Vs alens
diameter, og der maatte spændes 8 heste for hver
halvkugle for at faa slidt dem fra hverandre.
Magellan, se Magalhâes.
Mageissen, Christen Daae (1841-), n.
billedhugger. Har udført en række portrætbuster og
genrefigurer med emne fra norsk bondeliv.
Mageissen, Ida, se Bas i lier-Mageissen.
Magendie [mazædV], François (1783—1855), fr.
læge, medlem af akademiet og professor i medicin ved
Magdeburgske halvkugler,
scariose—scéleratesse
Collège de France. Banebryder i den nyere, eksakte
fysiologi og eksperimentelle medicin, der bygger paa
eksakte iagttagelser og søger at bringe dem i
overensstemmelse med kemiske og fysiske love. Efter ham benævnes
en kommunikation mellem hjernens fjerde ventrikkel og
subarachnoidalrummet, foramen M.
Mage’nta [madze’nta], landsby i provinsen Milano i
Nord-ltalien, ca, 6000 indb. Her seirede 4 juni 1859
75 000 franskmænd og sardiniere under Napoleon III og
MacMahon over 65 000 østerrigere under Guylai. De
allierede havde 4500, østerrigerne 6000 døde og saarede.
Magersfontein, brit. Syd Afrika (den Sydafrikanske
union), by i den sydvestlige del af prov. Orange Free
State, syd for Kimberley. Her seirede 11 dec. 1899
boerne under Cronje over englænderne under general
Methuen. Paa boernes side udmerkede sig særlig det
Skandinaviske korps, som her blev totalt oprevet efter
en heltemodig kamp, der i ikke ringe grad bidrog til
boernes seier.
Magerøen, 287.5 km.’^ stor ø, n.v. f. Porsangerfjordens
munding. M. tilhører Maasø og Kjelvik herreder. Kysten
er sterkt indskaaret af brede aabne fjorde med steile
kyster uden synderlig skjærgaard foran. M.s nordspids
er Norges nordligste punkt Knivskjæl- (eller Knivskjær-)
odden, 71^^ 11’ nord for ækvator. Straks øst for Nordkyn,
adskilt fra det ved Knivskjælbugten, er Nordkap. M. er
skogbar og oversaaet med smaavande. Langs kysten er
en række fiskevær (Honningsvaag, Kjelvik, Heines,Kamøvær,
Opnan og Skarsvaag). M. er ved Magerøsundet,
hvorigjennem den vanlige dampskibsled gaar, skilt fra
fastlandet i syd.
Mageskifte, bytte af en fast eiendom mod en anden
saadan, med eller uden mellemlag i penge eller andre
gjenstande, jfr. Bytte. Retslig gjælder i det hele
reglerne for kjøb og salg, idet enhver part betragtes som
sælger med hensyn til den eiendom, han afhænder, og
som kjøber med hensyn til den, han modtager. En egen
art m. er mindelig udskiftning, se lov af 13 mars
1882, kap. 2. Stempelafgiften ved m. beregnes efter den
værdifuldeste eiendoms pris.
Maggia [måddza], Valle, Schweiz, dal i kanton Ticino,
gjennemstrømmet af M., som munder i Lago Maggiore
nær Locarno.
Maggiore [maddzå’re], større, betegner de store
intervaller. I et musikstykke betyder det en overgang fra
molltonearten (minore) til durtonearten.
Maghrib (arab.), vest (mods. mashrik, d. e. øst), hos
arabiske forfattere betegnelse for den vestlige del af den
muhammedanske verden (Nord-Afrika, med undtagelse af
Ægypten; tidl. ogsaa Spanien); m. el-ak sa, det yderste
vesten, d. e. Marokko.
Magi er en sammenfattende betegnelse for saadanne
handlinger, der har til hensigt gjennem en bestemt
frem-gangsmaade og ad formentlig overnaturlig vei at
fremtvinge visse virkninger. M. hviler paa en primitiv
naturbetragtning, ifølge hvilken naturfænomenerne ikke er
udslag af en konstant, ubrydelig lovmæssig sammenhæng,
men skyldes visse kræfter og viljer, som udelukkende
følger egne øieblikkelige tilskyndelser og luner. Disse
kræfter maa derfor mennesket prøve paa at faa magt
over; det ledes til det af selvopholdelsesdriften. Mid-
sæUe, opklore, ridse i huden ;
smaaharve, smuldre, løsne (jorden),
scariose, scarious ©
tør-hudet, -bindet.
scarlatina (g), scarlatine (f)
f, skarlagensfeber ^ fièvre (f) S.
scarlatinous @ skarlagenrød;
hørende til skarlagensfeber.
scarlet © skarlagen ;
skarlagenrød.
scarp © brat, lodret skrent;
(mil.) eskarpe; (vb) afskjære steilt;
eskarpere.
scarry @ arret, skrammet, fuld
af ar.
scatch © slags mundbid,i bidsel,
scathe (e) skade; ødelægge,
scathless © uskadt,
scatter © strø, sprede;
(ad)-splitte, sprænge; sprede sig.
scatter-brain(s) © flygtig,
vimset person.
scatter-brained © tankeløs,
vimset.
scattering © spredt; splittet;
spredning.
scaturient © fremvældende,
fremfusende; overstrømmende
scaup © knuste skaldvr;
bergand (fugl).
scavenge © feie, gjøre rent i.
scavenger © gadefeier,
renovatør.
sceau (D m, segl; besegling;
stempel, præg ; (pl) seglbevarers
embede, justitsministerportefølje.
scélérat ® ryggesløs; lumpen,
nedrig, skjendig, troløs; m, skurk.
scéleratesse @ f,
ryggesløshed osv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
