Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magnetisme ... - Ordbøgerne: S - Schaffnerei ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
451
Schäkerei-Scallboden
daglige variationers størrelse afhænger ogsaa af aarstiden.
Om de magnetiske uveir ved man, at de liænger sammen
med jordskjælv, med vulkanske udbrud og fornemmelig
med nordlyset. Ogsaa de magnetiske uveir er hyppigst
i aar med mange solflekker. (Jfr. Jord strøm.) —
Endnu før vor tidsregning har kineserne benyttet
kompasset; til Europa kom dette sandsynligvis i det 12 aarh.
Den første nøiagtige deklinationsmaaling gjordes af Georg
Hartmann i Rom 1510, de første nøiagtige
inklinations-maalinger af Robert Norman i London 1576,
intensitets-maalinger blev optaget i begyndelsen af det 19 aarh.;
særlig har Gauss stor fortjeneste af at have udarbeidet
nøiagtige metoder for saadanne. Til forklaring af jord-m.
antog Gilbert (1600), at jorden var en stor magnet;
deklinationen mente han skyldtes tiltrækning fra
kontinenterne, hvilket man dog snart indsaa var urigtigt.
E. Halley, hvem vi skylder den første samlede
fremstilling af magnetiske forhold over en større del af jorden
(1683), opstillede en meget kunstig hypotese, hvorefter
der i jordens indre skulde være to magneter eller fire
poler, og at disse i løbet af lange tidsrum bevægede sig i
jorden. Denne teori kriticeredes dog sterkt af Euler og af
Tobias Mayer. Den sidste gik ud fra, at jord m. skyldtes
en i forhold til jordkloden liden, men meget sterk
magnet, beliggende ved jordens centrum. Da det Kgl.
danske videnskabernes selskab i 1811 udsatte en
prisopgave, som forlangte besvaret, om de kjendte magnetiske
fænomener kunde forklares ved at antage en enkelt
magnetakse i jorden, eller om man var nødt til at antage
flere, blev opgaven besvaret af nordmanden Chr.
Hansteen (s. d.) i en afhandling, som fik grundlæggende
betydning for de senere forskninger. Da hans afhandling
blev trykt 1819, ledsagede han den med et helt
magnetisk atlas med karter fra tiden 1600—1800. Af disse
karter fremgik, at fænomenerne ikke kunde forklares
ved to magnetpoler; Hansteen mente, at der maatte være
fire. Dog tilfredsstillede heller ikke denne antagelse; og
heller ikke Gauss kom til tilfredsstillende resultater ved
sine omfattende beregninger af det jordmagnetiske
potential. Arbeidet anlagdes derfor i den følgende tid
hovedsagelig paa at skaffe bedre observationsmateriale.
Det første jordmagnetiske observatorium oprettedes 1833
i Göttingen af Gauss og Weber. Nu findes over 100
saadanne, deriblandt ca. 40 forsynet med selvregistrerende
instrumenter. De vigtigste er i Potsdam, Le Val-Joyeux
(Paris), Kev^ (London), Pawlowsk (St. Petersburg) og
Cheltenham (Washington U. S. A.). — Reiser til studium
af jord-m. gjordes bl. a. af Ross (den magnetiske nordpol,
1831), Humboldt og Hansteen (Sibirien 1828—30); Gauss
og Weber fik istand den Magnetiske forening, som 1837 —
43 samlede et stort observationsmateriale fra hele verden.
I den nyeste tid er denne indsamling af materiale
optaget igjen med fornyet kraft. 1903—06 foretog Roald
Amundsen (s. d.) sin berømte færd med «Gjøa» nord
om Amerika og udførte paa den en systematisk
udforskning af de magnetiske forhold ved selve den magnetiske
nordpol. Kr. Birkelands nordlysekspeditioner (1899—
1900 og 1902—03) gjaldt lige meget jordmagnetiske som
nordlys-iagttagelser. I den nyeste tid er der ogsaa
istand-bragt en international organisation af de jordmagnetiske
undersøgelser i den hensigt at faa det indsamlede mate-
Magneti^sme— Magni
452
riale mest mulig ensartet. Deutsche Seewarte i
Hamburg har under forberedelse et stort kartverk over
jordens magnetiske forhold, gjældende for 1 jan. 1910. —
I Norge er de jordmagnetiske elementer gjentagende
maalt paa forskjellige steder i landet, senest af Aksel
S. Steen 1902 og S. Sæland (i Nordland) 1905 og 1906.
I 1902 var elementernes værdi paa følgende steder:
Sted. Deklination. Inklii 1 »I10
I Horisontal-
! intensitet.
Kristiania.......i 10° 54’ v. 70° 58’ 0.1614
Tønset........ 9° 20’ » ! 72° 50’ i 0.1458
Narvili........ 4° 44’ » 75° 56’ 0.1248
Bossekop ....... 2’ 26’ » 76° 30’ 0.1231
Vardø......... 2° 29’ 0. 76° 53’ 0.1203
Magnetic sme, dyrisk, se Dyrisk magnetisme.
Magnetisør, se Hypnotisme.
Magnëtjernsten (magnetit), regulært krystalliserende
jernerts, som kemisk bestaar af jern og surstof (Fe304),
M. er metalglinsende, har en jernsort farve med sort streg
Og er selv i tynde plader næsten helt ugjennemsigtig.
Haardheden er fra —6V2 og den specifike vegt
omkring 5. Fra de øvrige jernertser kjendes m. let ved, at
den er magnetisk. M. forekommer i mægtige leier, især
i de ældste geologiske lag, og er en meget vigtig
jernmalm (s. d.). I smaa mængder udgjør den en meget
almindelig akcessorisk bestanddel af flere
eruptivberg-arter, som f. eks. granit.
Magnetkis (pyorotin), heksagonalt krystalliserende
erts, som kemisk bestaar af jern og svovl (Fe^ jS^ 2). M.
har sit navn af, at den er mere eller mindre magnetisk.
Den er let kjendelig ved sit metalliske udseende med
broncegul farve paa friske brudflader, som imidlertid
hurtig anløber i luften og bliver tambakgul. Haardheden
er omtrent — 4. M. findes ofte i betydelige mængder
sammen med kobber eller svovlkis i krystallinske skifere.
Saaledes f. eks. ved mange af de norske
kobberkisfore-komster, hvor den af bergmændene kaldes «brunkis».
Desuden findes den i store forekomster bundet til en egen
gabbroart (norit) og pleier da som regel at være
nikkel-holdig, hvorfor den har stor betydning som nikkelmalm.
Alle de betydelige nikkelforekomster i vort land har
saaledes m. som hovederts.
Magnëtoelektricitët, se Induktion.
Magnëtoelektriske maskiner, se Elektriske
maskiner.
Magnetomotorisk kraft (elektr.),
ampèrevindings-tallet, d. e. produktet af en spoles vindingstal og det
antal ampère, som gaar gjennem spolen. Det gjennem
spolen gaaende antal magnetiske kraftlinjer kan
udtrykkes ved m. k. divideret med den magnetiske
modstand. Hos nogle forfattere kaldes ogsaa
ampèrevindings-tallet multipliceret med 0Â . n for m. k.
Magni. 1. Johannes M. (1488—1544), sv. prælat og
historieskriver, sendtes af Sten Sture den yngre til
pave-hoffet for at modarbeide Kristian II; senere professor i
Perugia, 1523 pavelig legat i Polen og Sverige og s. a.
erkebiskop i Upsala. M., som først 10 aar senere
op-naaede pavelig stadfæstelse, savnede kraft og myndighed
til at dæmme op for reformationen, og 1526 forlod han
Schäkerei ® f, gjekkeri, fjas;
spøg.
schäkerhaft ® spøgefuld.
schäkern ® fjase, spøge,
skjemte.
schakmat — ® schachmatt
-@ check-mate; (gjøre s.)
check-mate; (være s.) be knocked up —
(f) échec et mat; (fig.) rompu,
épuisé.
schakspil - (t) Schachspiel n
— (g) game of chess; (brikker) set
of chess men - ® jeu (m) d’échecs.
schakspiller — ®
Schachspieler m - @ chess-player — (f)
joueur (m) d’échecs.
schakt - ® Schacht m — (e)
shaft — (f) puits m (de mine).
schal ® kraftløs, doven; flau,
mat, tynd.
Schale ® f, skal;
(potetes)-skrælling; hud; skjæl; skaal.
schalen ® forsyne med skal;
beklæde.
schälen ® skrælle; pille; skalle.
Schalheit ® f, flauhed,
mathed, trivialitet.
Schalk ® m, skalk, skjelm,
ræv (bag øret).
Schalken ® (til sjøs) skalke.
Schalkerei ® f, skjelmstykke.
schalkhaft ® skalkagtig,
skjelmsk.
Schalkhaftigkeit, Schalk-
heit®f,skalkagtighed,skjelmskhed.
Schalksnarr ® m, hofnar,
spasmager.
Schall ® m, lyd.
Schallboden ® m,
resonansbund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
