Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magnificat ... - Ordbøgerne: S - schallen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
453
Magnificat—Magnus
454
landet for at leve resten af sit liv i Polen og Italien.
Hans hovedverker, «Historia de omnibus Gothorum
Sueo-numqae regibus» (1554)og « Historia metropolitanæ ecclesiæ
Upsaliensis>, er præget af lærdom og patriotisme, men
tillige af mangel paa kritik. Den svenske kongerække
førtes op til Magog, Jafets søn, og de høie tal paa svenske
konger af navnet Erik og Karl er fremkommet gjennem
M.s fabelkonger. — 2. Olaus M. (1490—1558), foreg.s
broder, kom til Rom for at udvirke stadfæstelse af
broderens valg til erkebiskop og forblev efter den gamle
kirkes fald i udlandet. 1544 afløste han broderen som
erkebiskop, deltog senere i Tridentiner-koncilet og døde
i Rom. Hans «Historia de gentibus septentrionalibus»
(22 bd., 1555) er en værdifuld skildring af Nordens
dyre-og planteliv, skikke og levesæt. Særdeles fortjenstfuld
er ogsaa hans kart over Skandinavien, udgivet 1539.
Magnificat, Marias lovsang. Luk. 1, 46—55. I
romerkirkens tidesang har m. sin faste plads i aftensangen
(vesper), idet det er en af de ti cantica, som sattes ved
siden af det bibelske psalter. I den lutherske kirke
beholdt man en tid skikken, og den er endnu bevaret i
den engelske kirke.
Magnificus (lat.), herlig, er en benævnelse, som
tillægges universiteternes rektorer.
Magnin [manæ’], Pierre Joseph (1824—), fr.
politiker, industridrivende og finansmand, 1863 medlem af
den lovgivende forsamling, modstander af keiserdømmet.
4 sep. 1870 medlem af den nationale forsvarsregjering,
ledede under beleiringen Paris’ forpleiningsvæsen. 1871
medlem af nationalforsamlingen, 1876 af senatet
(republikanske venstre), 1879—81 finansminister, derefter chef
for Banque de France.
Ma^gnium, d. s. s. magnesium (s. d.).
Magnolia, trær eller buske af m.-familien med
endestillede, store og vellugtende blomster, som før de springer
ud er omgivet af et stort hylsterblad. Hjemmehørende
i Japan er m. ohovata med fiolette eller purpurfarvede
blomster og m. conspiciia med hvide blomster, som
springer ud før bladene og tager sig pragtfuldt ud mod
de nøgne grene. Fra Nordamerika stammer m.
grandi-flora, et høit træ med altidgrønne blade og hvide blomster,
og m. acuminata, et ligeledes meget høit træ. Alle disse
arter er overføit til Europa og dyrkes som prydtrær i
haver og parker, tildels saa langt mod nord som
Danmark, m. acuminata ogsaa i det sydligste Norge.
Magnoliafamilien (magnoliaceæ),ir\\iYouei tofrøbladet
plantefamilie, beslaaende af trær eller buske med udelte
eller lappede blade, ofte med store akselblade, som
kræmmerhusformig er sammenrullet om de ovenfor
værende yngre dele, og som efterlader et ringformet ar,
naar de falder af. Blomsterne er oftest enlige og
endestillede; blomsterdækket bestaar almindelig af tre
tretallige kranse, som alle er kronbladlignende. Talrige
støvdragere og støvveie, flerfoldsfrugt. 80 arter, de fleste
i troperne.
Magnus (lat., stor), nordisk mandsnavn, opr. tilnavn
til Karl den store (lat. Garolus M.) og senere paa grund
af denne konges anseelse sterkt udbredt i de
skandinaviske lande. Biformer: Mogens, Mons.
Magnus, norske konger. 1. M. den gode, konge i
Norge 1035—47 og tiUige i Danmark (fra 1042), f. 1024,
schallen—Schandbube
søn af kong Olav den hellige og frillen Alvhild, blev i
daaben af faderens ven, Sigvat skald, opkaldt efter keiser
Karl den stores latinske tilnavn; kom fire aar gammel
til Gardarike, hvor han forblev indtil 1034, da han under
det herskende misnøie med Svein Knutssøns og Alfivas
styre kaldtes hjem til Norge, hvor han blev hyldet til
konge. Den paafølgende strid med Hardeknut endte
med et forlig (1038), som gjorde M. til konge ogsaa i
Danmark 1042. Her udførte han sin største vaabendaad,
idet han mea norske tropper afslog et farligt anfald af
venderne (slaget paa Lyrskog hede 1043). 1046 kom
hans farbroder, Harald Haardraade, hjem fra
Konstantinopel og fik del i regjeringen. Aaret efter døde M.
paa et tog til Danmark mod sin oprørske jarl Svein
Estridssøn 25 okt. 1047, kun 23 aar gammel. Før sin
død erklærede han Svein for sin efterfølger i Danmark.
M.s lig blev bisat i Klemenskirken i Nidaros, og senere
overflyttet til Kristkirken. — 2. M. H a r a 1 d s s ø n, konge
1066—69, Harald Haardraades ældste søn, blev før
faderens Englandstog (1066) indsat til konge. 1067 delte
han riget med sin broder, Olav Kyrre, og beholdt selv
den nordlige del, men døde allerede 1069 i Nidaros.
Hans søn Haakon regjerede et par aar sammen med
Magnus Barfod. — 3. M. Barfod, konge 1093—1103,
søn af Olaf Kyrre, f. 1073, enekonge fra 1094, var, i
modsætning til faderen, en krigersk konge. Først gjorde han
et tog til de skotske øer, som den skotske konge maatte
afstaa. Jarlerne af Orknøerne og kongen paa
Suderøerne maatte hylde ham. Derefter førte han en
resultatløs krig mod den svenske konge Inge Steinkilsson om
grænserne. Ved freden egtede M. Inges datter, Margareta,
som derved fik tilnavnet «Fredkulla». 1102 gjorde M.
et nyt tog til Suderøerne og Man, som havde løsrevet
sig, men som han nu indlemmede i sit rige. Da han
paa hjemveien herjede i Irland, blev han overrasket af
irerne og faldt efter et mandigt forsvar 24 aug. 1103;
han blev begravet i St. Patricks kirke i Dow^n. Sit
tilnavn fik M., fordi han efter sit første tog anlagde skotsk
dragt, kort kjortel uden bukser. Han efterfulgtes af sine
tre uegte sønner, Eystein, Sigurd (Jorsalfarer) og Olav,
senere ogsaa af Harald Gilde, der ligesom Sigurd Slembe
udgav sig for uegte søn af M. — 4. M. den blinde,
konge 1130—35, f. omkr. 1115, uegte søn af kong Sigurd
Jorsalfarer, var bestemt til enekonge, men maatte dele
regjeringen med Harald Gille, som blev foretrukket af
mange af stormændene fremfor den uelskværdige og
lidenskabelige M. Under den paafølgende krig mellem
kongerne søgte M. dansk hjælp, men blev gildet, blindet og
sat i kloster (Munkholmen). Efter Haralds mord 1136 tog
Sigurd Slembe ham ud af klostret; men Harald Gilles
parti sluttede sig om hans sønner, og i den paafølgende
krig faldt M. i slaget ved Holmengraa udenfor Svinesund
12 nov. 1139. Han blev begravet i St. Halvards kirke i
Oslo. — 5. M. Erlingssøn, konge 1161—84, f. 1156,
søn af lendemanden Erling Skakke og Sigurd Jorsalfarers
datter Kristina, blev taget til konge af stormændene, som
ikke vilde underkaste sig for den eg. tronarving Haakon
Herdebred. Erling Skakke styrede i sønnens
mindre-aarighed og fældte Haakon 1163. For at sikre sit verk
søgte han forbund med kirken, og den dristige, af
hierarkiske idéer gjennemtrængte erkebiskop Eystein gik
schallen ® lyde, smelde,
skralde.
Schallente ® f, skjærand.
Schalltrichter ®m, lydtragt.
Schalmei ® f, skalmei, lur.
Schalotte ® f, skalotteløg.
Schalte (t) f, stake,
schalten (f) skalte og valte
(med), raade (over).
Schalter ® m, skyvevindu;
billetkontor.
Schalterbeamter (t) m,
billetsælger, billettør.
Schalterfenster (t) n, skyve
vindu.
Schaltier ® n, skaldyr.
Schaltjahr (t) n, skudaar.
Schaltwort ® n, fyldeord,
fyldekalk.
Schaluppe (î) f, ciialup, slup.
Scham (t) f, skam(følelse);
undselighed, undseelse, blufærdighed,
blyghed.
Schambein (t) n, skamben.
schämen sich s. skamme
sig.
schamhaft (t) undselig,
blufærdig, blyg.
Schamleiste (t) f, lyske.
schamlos (t) skamløs,
schamrot ® skamrød.
Schamröte ® f, skamrødme.
Schandartikel ® m, skjendig
artikel, smudsartikel.
schandbar (t) skammelig,
skjendig.
Schandblatt ® n, smudsblad.
Schandbube ® m, pøbel,
slyngel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
