- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
455-456

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magnificat ... - Ordbøgerne: S - schallen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

455

Schande-Schanktisch

ind paa at krone M., men alene mod de største
indrømmelser. Paa et rigsmøde i Bergen 1164 blev der
vedtaget saadanne bestemmelser om arvefølgen, at Norge
derved i virkeligheden blev et valgrige med «fem
geistlige kurfyrster». Hemmelig tog endog M., for sig og
sine efterfølgere, landet i len af Hellig Olav som «Norges
evige konge» (perpetuus rex Norvegiœ). Derpaa foregik
kongekroningen, den første i Norden. Riget havde
derefter fred i flere aar; men 1174 reiste birkebeinerne
sig; de blev slaaet af M. 1177, men fik samme aar Sverre
til fører, og under kampen med ham faldt Erling (1179),
hvorpaa M. med sit parti, heklungerne (af «hekla>, en
kappe), fortsatte kampen, indtil han efter mange
nederlag faldt tilligemed blomsten af det norske aristokrati i
sjøslaget ved Fimreite i Sognefjorden 1184. Han blev
begravet i Kristkirken i Bergen, og Sverre holdt selv
ligtalen over ham. — 6. M. Lagabøter, konge 1263
—80, f. 1238 i Tønsberg, søn af kong Haakon den gamle
og hans dronning Margrete Skulesdatter, fik kongenavn
1257 og blev kronet i Bergen 1261. Hans første
regje-ringshandling efter faderens død (1263) var at overdrage
det omtvistede skatland Suderøerne til skottekongen,
mod at denne overtog at svare øernes afgift til den
norske krone. Forøvrigt var M.s regjeringstid optaget
af indre reformarbeide, særlig den store lovreform, hvoraf
han har sit tilnavn. Han indhentede først lagtingenes
fuldmagt til at gjøre de nødvendige ændringer i deres
gamle landskabslove og tog derpaa fat paa revisionen.
1276 forelaa den nye landslov færdig og vedtaget paa
alle lagting, senere fik den ogsaa gyldighed for Færøerne,
Island og Grønland og blev saaledes i virkeligheden en
rigslov. M. lod ogsaa udarbeide en ny bylov for Bergen,
som efterhaanden blev indført ogsaa i de andre byer.
Han gav nye bestemmelser for hirden, hvis forskjellige
klasser fik nye europæiske titler (baroner, riddere, væbnere)
og visse privilegier, særlig skattefrihed; de begyndte at
føre arvelige vaabenmerker og skulde gjøre kostbarere
krigstjeneste end andre (tildels ryttertjeneste). M. døde
9 mai 1280 i Bergen. Han var gift med Ingeborg, datter
af Erik Plogpenning; deres to sønner var kongerne Erik
Magnassøn og Haakon V. — 7. M. E r i k s s ø n (S m e k),
konge i Norge 1319-55 og i Sverige 1319—71, f. 1316,
var søn af den svenske hertug Erik, kong Magnus
Ladu-lås søn, og den norske prinsesse Ingeborg, kong Haakon
V’s datter, blev 1319 efter farbroderen Birgers afsættelse
valgt til konge i Sverige og arvede s. a. ved morfaderens
død den norske krone. Den saaledes istandbragte
forening var udelukkende en Personalunion. Rigerne styredes
under kongens mindreaarighed af hver sin
formynder-regjering (i Norge først af raadet, siden (fra 1323) af
drosten Erling Vidkunssøn) indtil 1332, da M. selv som
myndig overtog regjeringen. Hans stilling var vanskelig,
særlig i Sverige, hvor skatkammeret var tømt, paa samme
tid som indløsningen af Skaane og Blekinge og senere
af Halland stillede store krav til landets økonomiske
ydeevne. Til Norge kom M. sjelden, men alligevel vilde
hsin ikke give slip paa nogen del af magten og afgjorde
norske anliggender i Sverige uden bistand af Norges raad.
Der opstod misnoie og uro i begge riger, I Norge blev
det efter gjentagne opstande af adelen 1343 vedtaget,
at M.s Jüngste søn, Haakon, skulde overtage regjeringen,

Magnus

456

Schande (t) f, skam, skjendsel.

schande(n)halberØ for skams
skyld.

schänden ® skjende, gjøre
skam; vanhellige, ki’ænke.

Schandfleck (t) m, skamplet.

Schandgedicht (t) n,
smædedigt, spottedigt.

Schandgeld ® n, spotpris.

schandhaft ® skammelig,
skjendig.

Schandkauf (t) m, røverkjøb.
schändlich (£) skammelig,
skjendig; (forsterkende) gruelig.
Schandlied ® n, nidvise.
Schandmal ® n,
skjendsels-merke.

Schandpfahl, -pranger (t) m,

skampæl, gabestok.

saasnart han blev myndig; samtidig indsattes en
regjering til at varetage de indre anliggender, og denne styrede
godt og kraftig og søgte at bekjæmpe hanseaternes
han-delsherredømme, men fandt liden støtte hos kong M.,
som var økonomisk afhængig af de tyske kjøbmænd.
1355 overtog Haakon regjeringen. I Sverige kom M. i
heftig strid med geistligheden og adelen, hvis privilegier
han søgte at indskrænke. Den ophidsede hans son,
tronfølgeren kong Erik, mod ham og indkaldte efter dennes
død (1359) hans søstersøn, hertug Albrecht af
Mecklenburg. M. optog kampen, støttet af sin søn kong Haakon,
men blev slaaet og fanget paa Gata skog ved Enköping.
Han sad derpaa fængslet indtil 1371, da han kom fri
mod løsepenge. Han gav afkald paa Sverige, men beholdt
grænselandskaberne Västergötland, Varmland og Dal og
levede siden i Norge, hvor han druknede paa
Bømmel-fjorden 1 dec. 1374. M, var en velvillig og oplyst fyrste
og synes at have været meget afholdt af almuen i begge
riger. I Sverige har han indlagt sig store fortjenester som
lovgiver. Han afskaffede de sidste rester af trældommen
og lod de ældre landskabslove sammenarbeide til en
fælles landslov, som derpaa blev antaget i hvert
landskab (1347), ligesom han lod udarbeide en fælles bylov
for Sveriges stæder. M., som 1335 havde egtet Bianca
af Namur, havde med hende sønnerne Erik og Haakon.
Under hans regjering herjede den sorte død i Norden
(1349—50).

Magnus, danske prinser. 1. M. Nielssøn den
sterke (ca. 1105—34), søn af Niels og Margrete
Fred-kulla, blev konge i Västergötland og arbeidede ogsaa p.ia
at vinde Danmarks krone efter faderen. Hans medbeiler
her var Knut Lavard, som han ved forræderi fik fældet
ved Haraldsted 7 jan. 1131. De følgende aar deltog M.
i kampen mod Erik Emune, indtil han selv blev slaaet
og dræbt i slaget ved Fotevig 1134. Med Rikiza af Polen
havde han bl. a. sønnen Knut (d. 1157). — 2. M.
Eriks-søn, frillesøn af Erik lam, deltog paa Svend Grades side
i kampen mod Valdemar I, blev benaadet af denne og
kjæmpede tappert mod venderne. Efter flere n3^e intriger
blev han sat i fængsel paa Søborg, hvor han døde. —
3. M. (1540—83), næstældste søn af Kristian III og
Dorothea, var 1557—59 i Sachsen; viste tidlig ødselhed og
letsindighed. For at forsørge ham overlod broderen
Fredrik II ham Øsel, Kurland og Reval, hvortil han
drog 1560. De indviklede forhold her oversteg hans
evner, og han blev senere et redskab for tsaren; flygtede
til Polen og døde tilsidst i Kurland.

Magnus, svenske konger. 1. M. Ladulâs (1240—90),
konge 1275—90, søn af Birger jarl og Ingeborg. Vandt
tronen i kamp mod broderen Valdemar. 1278 nedslog
M. med stor kraft et stormandsoprør og søgte ved lov
at grundfæste et sterkt kongedømme. Han var en dygtig
hersker, der vaagede over retspleien og skjermede almuen
mod de stores voldgjestning (deraf tilnavnet). Ved
sammenknytning af skattefrihed og rostjeneste lagdes spiren
til udvikling af adelsstanden. 1285 knyttedes Gotland
nærmere til Sverige. M. var gift med Helvig, datter af
Gerhard I af Holsten. Børn: Birger, Erik, Valdemar,
Ingeborg og Rikissa, abbedisse i Clara kloster i
Stockholm. — 2. M. Eriksson S mek (1316—74), se under
Magnus, norske konger.

Schandpreis ® m, spotpris
røverkjøb.

Schandpresse ® f, smuds
presse.

Schandschrift ® f, smæder
smudsskrift, pamflet.

Schandthat (t) f, skjendsels
gjerning, daad, udaad.

Schändung ® f,
skamskjen-den, vanhelligelse, krænkelse.

Schandwetter ® n, hundeveir.
Schandwort ® n,skjendigt ord.
Schank ® m,
udskjænkning(s-ret).

Schankbetrieb ®m,
udskjænk-ning, restauration.

Schankstube ® f, -zimmer

n, skjænkestue.

Schanktisch ® m,
skjænkCe-bord), buffet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free