Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Makulatur ... - Ordbøgerne: S - Scherenschleifer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
477
Makulatur—Malaistaterne
478
Scherenschleifer- scheuern
i tilfælde af minimum opad. Bestemmelse af en
funktions m. sker ved differentialregning.
Makulatur (lat.), smudspapir, papir af uafsættelige
trykte bøger, der kun bruges til indpakning;
makulere, plette, tilsmudse.
Makur, fiskevær med post, telegraf og dampskibsanløb
paa den aabne kyststrækning i Østfinmarken, Vardø
herred. M. var tidligere (1589—1668) eget prestegjeld med
hovedkirke ved det nuværende fiskevær. To trandamperier.
Malabar, kysten af det s.v. Indien (halvøen Dekan),
langs det Arabiske hav, omtrent fra 12° n. br. til
sydspidsen Kap Komorin, ialt en længde af omtrent 550 km.
Da Vasco da Gama kom hid i 1498, fandt han M. opdelt
i en mængde smaastater, og det var derfor let for
portugiserne at faa fast fod her. Senere tilfaldt magten i M.
hollænderne, dernæst franskmændene og engelskmændene,
som gik af med seieren.
Malabärisk, uforstaaelig eller barbarisk (om tale),
egentlig om de paa Malabar-kysten talte dravidiske sprog.
Maladetta (fr. Monts Mandits), Spaniens høieste
fjeldgruppe i Pyrenæerne, i disses midtre del, paa grænsen
af Frankrige, naar i Pie d’Aneto (P. de Nethou) 3404 m.,
besteget første gang 1787 af Ramond.
Maia fides (ond tro), bevidstheden om en handlings
retsstridige karakter, vil ofte medføre ansvar og
retshandelens ugyldighed.
Malaga, Spanien, hovedstad i prov. M., vakkert
beliggende ved mundingen af den lille elv Guadalmedina
(d. e. byelven) i M.-bugten, Middelhavet; 130 000 indb.
Over byens huse rager den høie katedral (1538—1719),
i vest fabrikskorstene, i øst det middelalderske Castell
Gibralfaro. Byens midpunkt danner den vakre domplads,
nær hvilken findes de mest besøgte gader og pladser,
saa-ledes Alameda og Plaza de la Gonstitucion. En søgt
promenade er ogsaa den herlige kai. Den store
toldbygning (Aduana) huser ogsaa alle vigtigere stats- og
by-embedskontorer. Jernbane til Cordoba. Det milde klima
gjør M. til et meget søgt vinterkursted. Jernstøberi,
maskinbyggeri, bomuldsspinderi. Udførsel af rosiner,
M.s vigtigste lagerartikel, vin, olivenolje, bly. Der
ankom til M. (1908) 1868 skibe, IV2 mill, tons, hvoraf 49
norske (35 000 tons). Norsk vicekonsulat. Navnet M. er
fønikisk {malk, saltverk). M. var efterhvert fønikisk,
karthagisk, romersk, arabisk. Efter opløsningen af
kalifatet i Cordoba blev M. et eget rige (senere under Granada)
og erobredes 1487 af Ferdinand. 1810 hjemsøgt af en
fransk plyndringshær.
Mälagavine er navnet paa de mest forskjelligartede
meget søde vine (likørvine) med gjennemsnitlig ca. 12
pet. alkohol og 18 pet. sukker af saavel lys som mørk
farve. Karakteristisk for fabrikationen er mostens
inddampning til stor koncentration og tilsætning af
betydelige mængder alkohol. Ogsaa inddampet saft af figener,
johannesbrød eller sirup tilsættes.
Mâlahâttr, ældgammelt oldnorsk versemaal, i siegt
med fornyrdislag (s. d.), idet ændringen kun bestaar i,
at der tilføies en ubestemt stavelse til hver linje. Anvendt
i enkelte eddadigte.
Malaier, den vestlige afdeling af den
malaiisk-polynesiske folkerace, der fra et urhjem, antagelig i det
asiatiske fastlands sydøsthjørne, har bredt sig østpaa
over det indiske øhav og sydhavets øer. Tidlig er de
to grupper dog blevet skilt og har efter isolationen
modtaget sin særlige kultur. M. har besat det indiske øhav
og en del af halvøen Malakka, har nordpaa bredt sig
til Formosa og det sydligste Japan og har vestpaa sendt
en udløber saa langt som til Madagaskar (s. d.).
Antropologisk staar racen den mongolske nærmest.
Hovedformen er brachycefal, men nær det dolichocefale;
ansigtet er mere fladtrykt; hudfarven er brunlig i lysere
eller mørkere tone. Paa det udstrakte omraade er dog
store’forskjelligheder, tildels paa grund af indblanding:
østpaa nærmer de sig mere den australske type, mod
vest er de præget af det forindiske element, der i de
første 1500 aar af vor tidsregning med hovedsæde paa
Java øvede en saa sterk kulturel indflydelse paa øerne.
Renest træffes det malalaiiske blod hos battakerne (s. d.)
paa Sumatra og dajakerne (s. d.) paa Borneo. Som
malaiisk fællestræk maa nævnes en udpræget
sjødygtig-hed, der har muliggjort den store udbredelse.
Efter-haanden er de enkelte stammer dog faldt til ro, hver paa
sin 0 og har udviklet eiendommeligheder i kultur paa
grundlag af det opr. fællespræg. — Som m. i snævrere
forstand betegnes kystboerne paa Sumatra, Malakka og
enkelte af de større øer.
Malaiiske halvø, se Malakka.
Malaiisk-polynesiske sprog kaldes en sprogfamilie,
der er udbredt over øerne i det Stille hav, og som
rækker helt fra Paaskeøen i øst indtil Madagaskar i vest.
Man pleier at inddele disse sprog i tre grupper: 1. den
polynesiske, omfattende, i nord—sydlig retning,
sprogene paa øerne fra Havaii indtil Ny Seeland; 2. den
melanesiske, paa de fleste melanesiske og
mikro-nesiske øer; 3. den malaiiske, a. det eg. m. s., paa
Java, Sumatra, Borneo, Celebes og halvøen Malakka, b. det
saakaldte tagalisk, paa Filippinerne, Marianerne, Formosa,
Madagaskar. Eiendommelig for disse sprog er, at
rodordene, der gjennemgaaende har to stavelser, kan
fungere baade som nominer, verber og partikler. 1
polynesisk, som giver udtryk for de grammatiske forbindelser
ved hjælp af løse partikler og lader alle ord udlyde paa
en vokal, savnes konsonanterne b, d, g; i melanesisk,
som ogsaa har konsonantisk udlyd, kjendes brugen af
possessivt pronominalsuffiks; karakteristisk for den
malaiiske gruppe er navnlig infikserne.
Malaiisk sprog, hørende til den malaiisk-polynesiske
sprogfamilie (s. d.), havde opr. hjemme paa halvøen Malakka
og paa Sumatra, hvorfra det efterhaanden bredte sig ud
over store dele af det malaiiske arkipel. Det tales nu
af ca. 4 mill, mennesker og gjør tjeneste som det alm.
handels- og samkvemssprog i hele Austral-Asien. Udsat
for vekslende paavirkninger har det i tidens løb optaget
saavel sanskritord som arabiske og portugisiske ord i
sig. Den indiske indflydelse skyldes det, at m. blev et
skriftsprog; den fra indisk afledede skrift er senere
afløst af de arabiske skrifttegn.
Malaistaterne (Federated Malay States), fem
forbundne stater under britisk beskytteise i den sydlige
del af Malakka: Perak, omtr. 17 000 km.^ med 330 000
indb., Selangor 8300 km.^ med 169 000 indb., Negri
Sembilan 6750 km.^ med 96 000 indb., Pahang 36 250
km.2 med 84 000 indb. og Trengganu 11 700 km.^ med
komme; rende (i vævning), sich
S. bekymre (bry) sig (om); pakke
sig, stikke af.
Scherenschleifer® m,
skjær-sliber.
Schererei ® f, plageri, bryderi,
bry.
Scherf ® m, skjærv =
Scherf-lein n.
Schergarn ® n, kjede,
rendegarn.
Sclierge ® m, retsbetjent,
politibetjent; (ringeagtende)
haand-langer, bøddelknegt.
Schermesser (t) n, barberkniv,
ragekniv.
Scherz (t) m, spøg, spas; fjas.
scherzen ® spøge, skjemte.
Scherzgedicht®n,skjemtedigt.
scherzhaft® spøgende,
skjemtende, spøgefuld.
scherzweise ® i (for) spøg.
scheu ® sky, ræd, frygtsom.
Scheu ® f, sky, frygt.
Scheuche ® f, fugleskræmsel,
scheuchen ® skræmme, jage.
Scheuel ® m: ein S. und
Greuel en ren gru (for en).
scheuen ® sky, være bange
for; blive sky. sich s. ogs. undse,
genere sig (for, ved).
Scheuer ® f, skur, skjul;
laave, lade.
Scheuerbürste ® f,
skurebørste.
Scheuerfrau ® f, skurekone,
scheuern ® skure, skrubbe;
skure imod, skrubbe indpaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
