Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malmøen ... - Ordbøgerne: S - schildpatten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
491 Malta—Malthus
schimpflich—Schirm
især ønsker opnaaet i brænderier og gjærfabriker,
hvorfor der anvendes grøn-m. (s. d.), der indeholder dette i
størst mængde og derved er istand til at omdanne ikke
alene kornets egen stivelse, men ogsaa store mængder
tilsat kogt stivelse (poteter, mais, rug o. 1.)- I
bryggerierne og maltekstraktfabrikerne anvendes m. tørret paa
en egen maade og befriet for groerne, da det her tillige
skal tjene som raaprodukt ved fabrikationen med meget
bestemte egenskaber, idet f. eks. hver ølsort kræver sit
bestemte m. M. fremstilles hos os af byg med ganske
bestemte egenskaber, maltbyg, der fremfor alt maa
have en høiest mulig spiringsgrad, være ensartet, tørt,
velbjerget, af vakker farve, melent, ikke glassent. Det
tørres ofte kunstig før maltningen. Godt m. smager sødt
og har en behagelig lugt. Det har tabt omtrent 10 pct.
af byggets torstof. (Se ogsaa Maltning.)
Malta, 0 midt i Middelhavet, 90 km. syd for Sicilien,
omtr. 330 km. øst for Tunis og omtrent ligesaa langt
nord for Tripolis, hører til det Britiske rige; 248 km ^
180 000 indb., med Gozo og Gomino 323 km.^ 220000
indb., deraf (1909—10) militær (ogsaa for Kreta) 7500
niand; næsten 700 pr. km.^ M. er et vandfattigt
kalkplateau, som hæver sig paa randen af en kun 200 m.
dyb grunding, og som er en stadig aftagende rest af den
oprindelige landbro mellem Sicilien og Afrika. I syd og
s.v. brat op til 260 m.s høide, jevnt heldende mod n.ø.
Middeltemperatur 19°, vinter 14°, sommer 25°, nedbør
(væsentlig om vinteren) 600 mm. Dalsænkningerne er
ved meget arbeide gjort overordentlig frugtbare (168 km.^
kulturland, vegetationen næsten tropisk, dog lidet skog),
og øen udfører oranger og poteter, som her modnes
allerede om vinteren (tidligpoteter). Befolkningens
hovedmasse er italiensk, men taler et depraveret arabisk;
italiensk er det officielle sprog ved de lavere domstole,
men det alt overveiende flertal vælger at lade sine børn
lære engelsk (istedetfor italiensk) paa skolen. M. har
universitet og er sæde for en britisk guvernør.
Befolkningen driver forskjelligartet industri (særlig
bomuldsvævning), transithandel og skibsfart. Norsk konsulat
i hovedstaden La Valetta. Skibsfarten er væsentlig
britisk (1908 12 norske dampskibe, 22 000 tons).
Vigtigste indførselsvarer er kul, korn, mel. M. og dets
herlige havn (La) Valetta er et af de vigtigste
brændpunkter for færdselen i Middelhavet. — M. (græ. Melite)
blev i oldtiden besat af fønikerne, koloniseret af grækerne,
erobredes ca. 400 f. Kr. af karthagerne, 218 f. Kr. af
romerne. 454—494 herskede vandalerne, saa østgoterne,
efter 534 byzantinerne, efter 900 araberne. Roger af
Sicilien erobrede M. 1090, Karl V overlod 1525 øen til
Johanniter-(senere Malteser-)ordenen, som 1565 tappert
modstod tyrkernes beleiring. 1798 tog Bonaparte øen,
som 1800 erobredes af englænderne, til hvem den blev
udtrykkelig afstaaet ved freden i Paris 1814. M. er den
britiske middelhavsflaades basis.
Maltafgift, se M alt s kat.
Malte-Brun, Conrad, se Bruun, Malte Conrad.
Malte-Brun, Victor Adol phe (1816—89), fr. geogr.
forfatter, udgav bl. a. «La France illustrée» (1855—57,
3 bd., ny udg. 1895—97).
Maltekstrakt kaldes det inddampede, vandige udtræk
af spiret byg (malt), hvis stivelse ved fermenter er over-
492
ført til det let opløselige dekstrin og til maltose.
Desuden indeholder m. nogle faa procent eggehvide. lidt
fedt og organiske salte. M. er tyktflydende, af brun
farve og smager sødt. M anvendes under rekonvalescens
ved anæmi, skrofulose og kronisk bronkit især hos børn.
Man giver i almindelighed 1 teske—1 spiseske 3—4
gansje daglig efter maaltiderne.
Malteri, rum eller fabrik særskilt indrettet til
fremstilling af malt. Hos os som regel i forbindelse med
bryggerier, brænderier og gjærfabriker.
Malteserhunden, se H u n d era ce r (bd. IV, sp. 308).
Malteserkors, se Kors.
Maltësersop, se Gynomorium.
Malthe, Alexander Ludvig N o r m a n n (1845—),
n. læge i Kra., hvor han siden aarrækker har nydt en
stor og landskjendt anseelse som privatpraktiserende
kirurg. Har øvet en stor indflydelse paa den norske
lægestand ved sin systematiske gjennemførelse af
anti-septiken. Har tillige været foregangsmanden paa den
operative gvnækologis omraade i Norge.
Malthus [mæipds], Thomas Robert (1766—1834),
eng. socialøkonom. Presteviet 1797, men opgav det
geistlige kald, giftede sig 1804
og fik 1805 et professorat
i historie og
socialøkonomi ved det Ostindiske
kompanis høiskole i
Hai-leybury. Imi llertid
havde han 1798 udgivet
anonymt sit berømte verk
«An essay on the
principles of postulation», der
allerede 18o3 udkom i
anden betydelig forøgede
udgave, efterat M. i
mellemtiden havde beriget
sine erfaringer paa
udstrakte reiser, bl. a. 1799
i Norge og Sverige. Denne
hovedudgave, som
forøvrigt M. selv forbedrede
i fire følgende udgaver,
skabte hans verdensry
som befolkningslærens
virkelige grundlægger. Den økonomiske «lov», som M.
formulerede, udtaler, at befolkningen har en tendens
til at formere sig raskere, end de for dens ophold
nødvendige levnetsmidler kan forøges. De hindringer, som
sætter en stopper for menneskets overskydende
produktive evne og tvinger det til at rette sig efter den
forhaandenværende mængde af næringsmidler, er paa
den ene side den «moralske afholdenhed» fra at sætte
børn i verden, paa den anden nød, last, epidemier,
slegtsudartning og alt andet, som dræber menneskene
eller nedsætter deres formerelsesevne. Denne
pessimistiske lære fik i det 19 aarh. almindelig tilslutning
og danner en af hovedhjørnestenene i den moderne
socialøkonomi. M.s undersøgelser om jordrenten og
om kriserne fik ogsaa stor betydning. Bortseet fra, at
han anbefaler en moderat toldbeskyttelse paa korn,
forbereder han den senere frihandelslære. Foruden sit
Thomas Robert Malthus.
schimpflich (t) skammelig,
vanærende, ærerørig.
Schimpflichkeit (t) f, skam
melighed.
Schimpflied ® n, nidvise.
Schimpfname ® m, øgenavn,
slængenavn.
Schimpfrede ® f, -wort n,
skjeldsord.
Sch ind aas ® n, aadsel.
Schindanger ® m, rakkerhule.
Schindel ® f. tagspaan; skinne.
Schindeldach ® n, spaantag.
schindeln ® tække med
tag-spaan; lægge skinner paa.
schinden ® flaa; pine, plage;
udsuge.
Schinder ®m, rakker;
undertrykker, flaaer.
Schinderei ® f, rakkerbolig,
haandterlng; (fig.) optrækkeri;
flaaeri.
schinderhaft, schinderisch
® rakkermæssig ; bøddelagtig;
op-trækkerisk.
Schinderkarren ® m,
rakker-sluffe.
Schinderknecht ® m,
rakker-knegt.
Schindgrube ® f, rakkerhule.
Schindmähre ® f, fillehest, øg
Schinken ® m, skinke.
Schinn ® m, skjæl i hovedet,
flas. flos.
Schippe ® f, skuf, skovl;
spa<de)r (i kort).
Schirm ® m, skjerm; paraply,
parasol; hatteskygge; beskjermelse,
b.sk\ttelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
