Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maltkogning ... - Ordbøgerne: S - Schirmblume ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
493
Maltkogning—Malva
494
standardverk skrev han «Observations on the effects of
the corn laws» (1814—15), «Principles of political
economy» (3 bd., 1819—20; ny af forf. betydelig øget udg.
1836;, foruden mange mindre afhandlinger. [Litt.:
J. Bonar, «M. and his work» (London 1885). J. N. Patten,
«M. and Ricardo» (Philadelphia 1889), Oppenheimer,
«Das Bevölkerungsgesetz des T. R. M. und der neuern
Nationalökonomie» (Berlin 1901).]
Maltkogning, se Vørter og Ølbrygning.
Maltning (jfr Malt), den biologiske proces, hvorved
korn omdannes til malt, er en urgammel kunst, kjendt
af ægypterne fra forhistorisk tid, men har selvfølgelig
gjennemgaaet en lang udvikling. Der er tre hovedfaser
i processen: opblødningen, groningen eller spiringen og
tørringen. Tidligere anvendtes kun maltkjeldere med
konstant temperatur. Nu foregaar mangesteds hele
processen i sindrige apparater. Maltbygget maa først
omhyggelig renses for smuds og fremmede gjenstande og
beskadiget korn. Bliver saa sat i støb, d. e. opblødt i
rent, ofte skiftet vand i to til fem, oftest tre døgn.
Herunder sveller kornet op, stivelsen løses, vand
optages og en del tabes. Efter støbningen lader man
vandet rinde vel af, lægger saa det opblødte korn i hauger
af passende størrelse, hvorved jevn, noksaa høi varme
holdes. Haugen, der ligger paa de glatttst mulige gulve,
omkastes ofte, luftes. Temperaturen varierer fra 20° til
27° G. Kornet gror. Naar rodspiren efter ca. 8 dages
forløb er blevet IV2—2 gange kornets længde og
bladspirens V2—Vs længde, har diastasen naaet sin største
mængde. Bliver groen længere, knibes den af. Det er
nu grønmalt og maa tørres. Dette sker ved stigende
temperatur fra 27° til 87° C. paa egne apparater, køller,
hvorefter maltet befries fra groerne (maltgro, kreaturfoder).
Maltningsapparater. I vore dage udføres ofte hele
maltningens (s. d.) proces i sindrige dertil konstruerede
apparater, oftest roterende, hvor varme og fugtighed
reguleres ved indblæsning af luft med bestemte egenskaber, og
hvor tørringen sker ved indblæsning af varme, tørre
luftstrømme. Der er mange slags m. Som regel anbringes
bygget inde i store gjennemhullede roterende tromler.
Maltose, kemisk forbindelse af kulstof, vandstof og
surstof (Gj^2H2 20ii), er en organisk forbindelse, der
tilhører kulhydraternes gruppe. Den dannes sammen med
dekstrin ved indvirkning af enzymet diastase paa
stivelseklister, bedst ved 60—65 ° G. Dannet paa denne maade
udgjør m. en bestanddel af vørteren i ølbryggerierne og
mæsken i brændevinsbrænderierne, og her har det
betydning, fordi m. ved gjæring let omdannes til alkohol
og kulsyre. Desuden udgjør m. den væsentlige
bestanddel af maltekstrakt, som faaes ved at udtrække knust
malt med vand og inddampe udtrækket. M. er et hvidt,
krystallinsk, i vand let opløseligt stof. Ved indvirkning
af fortyndede syrer eller enzymet m., som findes i gjær,
optager m. vand og danner derved druesukker. M.
krystalliserer med ét molekyl krystalvand.
Maltpræparater. Paa grund af maltets
letfordøielig-hed bliver der fremstillet talrige m., d. e. blandinger
med andre emner, f. eks. med chokolade til maltchokolade,
med melk (f eks. i «børnemel»), ligesom deraf fremstilles
forskjellige bonbons, f. eks. brystsukker, maltkarameller.
Maltraktere, mishandle.
Schirmblume—Schlachtbank
Maltskat el. m alt afgift, skat til staten af
øltilvirk-ningen, d. e. staten opkræver en bestemt afgift pr.
ind-veiet kg. byg, der skal omdannes til malt. Denne skat
indførtes ved lov af 12 okt. 1857 og har hos os stadig
været i stigende, fra 4V9 øre, til den i 1895 naaede sin
nuværende høide, 37.1 øre pr. kg. byg. — Der er
gjentagende og senest 1910 fremsat forslag om afgiftens
erlæggelse af den færdige drik istedetfor af bygget. Man
skulde derved fremme anvendelsen af mindre
alkoholholdige og alkoholfri ølsorter. Nyt forslag herom vil
blive forelagt stortinget i 1911, væsentlig baseret paa de
nugjældende regler, men med adgang til ved
afgifts-godtgjørelse at fritage for skat nævnte ølsorter,
maltekstrakt o. a. lignende maltpræparater. Nettoindtægten
af m. har været oppe i over 4 mill, kr., men opføres i
sidste budgetforslag (1911—12) med kun 2.75 mill. kr.
Maltsukker, maltose, Gi^HgaOn + HgO, er den
i m dtet indeholdte sukkerart.
Maltsurrogäter. 1 flere lande anvendes for at spare
paa det dyre malt forskjellige surrogater for dette. I
England anvendes især sirupssukker, druesukker af
stivelse, i andre lande ris, maismel el. 1. Hos os er som
i Bayern alle maltsurrogater forbudt.
Maltzan, Heinrich Karl Eckardt Helmut von
(1826—74), t. orientalist, studerede oprindelig
retsvidenskab; opholdt sig længe i Alger, foretog reiser i Marokko,
Ægypten, Tyrkiet og havde levet sig saa ind i
muhammedanske skikke, at han kunde vove (i 1860) at gaa som
muhammedansk pilgrim til Mekka. Senere reiste han
paa Sardinien og i Tunis og studerede puniske
indskrifter. Han har bl. a. skrevet «Meine Wallfahrt nach
Mekka» og «Sittenbilder aus Tunis und Algerien»; efter
bans død udkom romanen «Der Messias der Juden».
Malurt (artemisia), kurvblomstrede urter med smaa,
oftest nikkende kurve, samlet i top i spidsen af
stængelen. Blomsterne er rørformede, frugten mangler fnok.
Hele planten er mere eller mindre graalig af tiltrykte
haar. Omtrent 200 arter. Vildtvoksende i Norge er:
b u r o d (a. vulgaris) (s. d.), en grov, indtil over 1 m. høi art,
og a. campestris; i det sydlige af landet vokser den
hvid-filtede og gulblomstrede eg te m. (a. absinthium), og
i de centrale fjeldegne findes den meget sjeldne art
a. norvegica. Flere arter dyrkes. Kjøkken urter er paa
grund af den sterkt krydrede duft: abrod, ambra
(a. abrotanum) og esdragon (a. dracuncuhis).
Prydplanter, især anvendt i bladgrupper, er de finløvede,
over meterhøie, énaarige arter a. annua og a. gracilis,
samt de smaa hvidfiltede arter a. argeniea og a.
stelle-riana. Officinelle er strand m. (a. maritima) og egte
m. Nogle arter bruges ved tilberedningen af absint og
wermuth. Af a. dna faaes et ormemiddel (semen cinæ).
Malus [malys], Étienne Louis (1775—1812\ fr.
fysiker; deltog som officer i felttog i Ægypten og
Tyskland. berømt som opdager af lysets polarisation (1808).
Malva (katost), siegt af malvaceæ, urter med
haand-lappede eller haanddelte blade ; blomsterne har et trebladet
yderbæger. 30 arter. I Norge vokser malva moschata
med enlige lyserøde (eller hvide) blomster. Lugter af
moskus. Endvidere findes hist og her i det sydlige af
landet m. silvestris, m. vulgaris og m. borealis, som alle
har blomsterne forenet i knipper i bladhjørnerne. Som
Schirmblume (D f,
skjerm-planb’.
Schirmbrett (f) n, skjermbret.
Schirmdach ® n, skur.
schirmen (t) (be)skjerme,
beskytte.
Schirmer (t) m, beskjermer,
beskytter.
Schirmherr ® m, skytsherre.
Schirmherrschaft ® f,
protektorat.
Schirmhut ® m, faldhat;
(mytol.) vingehat, petasus.
Schirmleder ® n, forskind
(paa Togn).
Schirmpalme ® f, viftepalme.
Schirmvogt ® m, skytsherre;
formynder.
Schirmwand (t) f, skjermbret.
schirren (t) paasæle; spænde
for.
Schirrmeister ® m,
konduktør.
schism schisme (f) m,
splid, uenighed, schisma;
adskillelse.
schismatic©, schismatique
® splittende, spliUet, adskilt,
schismatisk. Sb m, schismatiker.
schismatize ® vække splid,
bryde enheden.
schist (e\ schiste fî^ m, skifer,
schisteux®, schistic,
schistose, schistous ® skiferagtig,
skifer-, skifret.
schlabbern ® lepje.
Schlacht (t) f, (mil.) slag.
Schlachtbank ® f,
slagterbænk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
