- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
497-498

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mammuthulen ... - Ordbøgerne: S - Schlafenszeit ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

497

Mammuthulen—Manchester

498

kan paatræffes i Nord-Sibiriens frosne jordlag, ved man
ogsaa, at den havde lang, mørkebrun haarklædning.
Dyret er forøvrigt ogsaa kjendt fra de tegninger, som
istidens jægerfolk har efterladt sig paa væggene i huler
i Frankrige, og som i de senere tider er opdaget.
Talrigst forekommer m.s knokler i Nord-Sibiriens tundraer,
og paa de Nysibiriske øer er der fundet store mængder.
M.-elfenben kommer i Øst-Asien meget i handelen.
Forøvrigt er dens knokler ogsaa ofte fundet i Europa. Ja
selv i Norge er der engang fundet en kindtand.

Mammuthulen, hule af kjæmpemæssige dimensioner
i Kentucky, de Forenede stater. Hovedgalleriet er ca.
16 km., forgreningerne tiis. ca. 300 km. Se forøvr. Huler.

Mammæ (lit.), bryster (s. d.).

Mamre, Abrahams ledsager, 1 Mos. 14, 24. M. lund,
Abrahams opholdssted i Hebron, 1 Mos. 13, 18; 18, 1.

Man [mæn], britisk ø i den Irske sjø, midt mellem
England, Skotland og Irland; 568 km.^ 55 000 indb.
Falder i et større bjergrigt, mineralrigt høiland i s.o.
(Snaefell 617 m.), i nord kantet af et lavt, fladt forland.
Kysten er klippefuld, øen godt opdyrket. Beboerne,
manx-folket (the Manx people), hører til den keltiske race. De
har for det meste opgivet sit sprog, «the Manx», men
har sit eget styre og domsvæsen. Ved siden af den af
den britiske krone udnævnte guvernør staar Tynwald court
(d. e. tingvoldretten), delt i et ligeledes kongevalgt raad
og House of keys, d. e. nøklernes hus (det gamle alting),
en folkevalgt forsamling paa 24 medlemmer. Det britiske
parlaments love gjælder kun M,, naar dette er
udtrykkelig nævnt. M. er meget rigt paa mineraler (bly, zink
m. m.) og har værdifulde stenbrud. Fiskeri. Hovedstad
er Castletown (den gamle hovedstad var Peel, nær hvilken
tingvoldhaugen ligger, hvor endnu den lovgivende
forsamlings rnøde aabnes), største by og regjeringssæde
Douglas. Flere badesteder. — M. regnedes i vikingetiden
undertiden til Suderøerne, og alt før midten af 9 aarh.
havde mænd fra Norge sat sig fast paa disse øer. M.,
som snart efter fik egne konger, blev fra Magnus Barfods
tid, ca. 1100, sammen med Suderøerne, lydrige under
Norge. Eget bispedømme under Nidaros; endnu har
biskopen af Man titelen biskop af Sodor (Suderøerne)

Tingvolden paa Man. (Efter tegning af W. G. Collingwood )

Schlafenszeit-Schlagbrücke

og M. 1266 afstaaet til Skotland søgte M. dog snart
beskyttelse hos Englands konge, som satte jarlerne af
Derby over øen. 1825 kom M. direkte under den
britiske krone. Meget minder paa M. om Norges
herredømme og nordmændenes seder og skikke, bl. a. talrige
billedkors med runeindskrifter i norsk sprog. [Litt, for
historie: Alexander Bugge m. fl., «Norges historie», I. 2,
s. 311 flg.]

Man (mæn, tyrk. hatman), persisk vegt af varierende
tyngde; den hyppigst forekommende er den lille m.
(Teheran) == 640 miskai à 4.6 g. = 2.944 kg.; ofte bruges
ogsaa Tebris (el. Aserbeidsjan) m. 1000 miskai =4.60
kg. I Konstantinopel regnes en m. persisk silke — 6 oke
= 7 686 kg., i Kairo en m. skildpaddeskal = 1 kg.

Man, se H e s t e h a a r.

Man, se Maund.

Manaar, liden ø ved n.v.-kysten af Ceylon, som
sammen med øen Rameswaram danner Adamsbroen over til
Indiens fastland og begrænser mod nord Manarbugten
mellem Ceylon og fastlandet; denne bugt er i nord saa
grund, at den bare kan befares af baade.

Manacör, Spanien, by paa Mallorca, inde paa øen ;
13 000 indb. I nærheden den 2 km. lange Dragehule.

Manâgua, hovedstad i republiken Nicaragua, ligger
ved sydenden af M.-sjøen; 34 872 indb. (1906).

Managuasjøen, i det vestlige Nicaragua, 50 km. lang
og optil 25 km. bred, 1450 km.^ har afløb til
Nicaragua-sjøen gjennem Panaloya.

ManäOS, Sydamerika, en af de vigtigste byer i
Brasiliens indre, hovedstad i prov. Amazonas, ligger omtrent
midt i Selvas under ca. 3 ° s. br. ved Amasonelvens
midtre løb (20 m. o. h.), centralt mellem dens største
bielves mundinger (Rio Negro, Madeira, Purus, Tapura).
Anlagt 1809 fik M. først betydning ved dampskibsfartens
aabning og er især vokset sterkt (nu 65 380 indb.), efterat
den 1900 ved den tyske Hamburg-Amerikalinje er kommet
i direkte forbindelse med Hamburg. Derved er handelen
(væsentlig kautschuk) kommet paa tyske hænder.

Mänassarovar, indsjø i det sydvestlige Tibet, nær
Brahmaputras kilder, 4680 m. o. h., 380 km.^ Ved
nordbredden ligger det vældige fjeld Kailas, ved sydbredden
Gurla Mandhata. M. spiller en stor rolle i hinduernes
mytologi og er hellig ligesom Kailas.

Manasse. 1. Josefs ældste søn, 1 Mos. 48, 1,
stamfader til M. stamme, der boede dels i Øst-Jordanlandet,
4 Mos. 32, 39 ff., dels nord for Efraim. — 2. Konge i
Juda, Hiskias søn (2 Kong. 21), begunstigede det hedenske
parti og dettes kultur. Efter 2 Krøn. 33, 11 blev M.
ført fangen til Babel, hvilket medførte et religiøst omslag
hos ham. Hertil sigter det apokryfiske skrift M.s bøn.

Mancha, l^di [lama’nUa], Spanien, landskab i s.ø.
mellem Guadiana og Sierra Morena, omtrent den nuværende
provins Ciudad Real (s. d.).

Manche [mås], Frankrige, depart, i n.v., omfatter
halvøen Cotentin (s. d.), som stikker ud i den Britiske
kanal (La M., s. d.), 6400 km.^; V2 mill, indb., med
arrondissementerne St.-Lô, Avranches, Cherbourg,
Cou-tances, Mortain, Valognes. Hovedstad St.-Lo.

Manchester [mæntsestd], eng. jarle- og hertugtitel i
siegten Montagu, hvis stamfader er Edward Montagu i
begyndelsen af 16 aarh. 1. Edward Montagu, Lord

Schlafenszeit ® f, sengetid.
Schläfer ® m, en sovende;
(zool.) syvsover.

schläfern es schläfert
mich jeg er søvnig,
schlaff (t) slap; slak.
Schlaffheit ® f, slaphed.
Schlafgefährte (t) m,
-ge-fährtin f, sovekamerat.

Schlafgemach®n,soveværelse.

Schlafgenoss, -gesell,
-ka-merad (t) m, sovekamerat.
Schlaflied ® n, vuggevise,
schlaflos ® søvnløs.
Schlafmütze ® f, nathue;
(flg.) svvsover.

schlafmützig (g søvnig ; dvask.
Schlafratz ® m, (zool.)
syvsover; murmeldyr; (fig.) syvsover.

schläfrig ® søvnig, træg;
søvndyssende.

Schlafrock (t) m, slaabrok.
Schlafstube ® f, soveværelse
= Schlafzimmer n.
Schlafsucht ® f, sovesyge,
schlaftrunken ®
søvndrukken. døsig.

Schlag ® m, slag; hug; stød;
lyn(nedslag); flenge; (med.) slag,

apopleksi; (mus.) takt; slag(s),
sort; race; bom, skranke;
vogndør, -trin; lem, falddør; fælde;
dueslag; hønsehus; hugst; brotsjø;
aaretag; baut, stræk.

Schlaganfall ® m,
slagtilfælde.

Schlagball ® m, fjærbold.

Schlagbrücke (Î) f, faldbro
vindebro.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free