Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mandalay ... - Ordbøgerne: S - Schlamm ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
501
Mandalay—Mandel
502
Schlamm—Schlängelung
lunden ligger byens kommunale middelskole. F’ra
vestbyen fører hovedvei mod syd til Risørbank med kaianlæg
og god ankerplads for skibe. Omgivelserne er venlige,
og vegetationen er særdeles frodig. M. er Norges sydligste
by. Dens oprindelige navn var «Buane» eller «de danske
boder ved Mandalen». Tidlig var der en del bebygning
ved Mandalselvens udløb, hvor et overmaade rigt
laksefiske foregik, og hvor skotter og hollændere hentede
trælast. Indbyggerne i Landskrona (Skåae) havde privilegium
paa at kjøbe laks i M. M. findes nævnt i en toldforordning
af 1691. I 1701 var der i M. med Kleven 7 borgere og 20
strandsiddere. Ved reskript af 1779 fik M. fuld handelsret;
tidligere havde den kun havt ret til direkte at indføre
korn fra og udføre trælast til Danmark. I 1762 var der
563 mennesker. Langs elvens begge bredder ligger en
række sagbrug og høvlerier, ialt 7. Der er et baadbyggeri
og to mindre skibsverft. Handelsflaaden, der 1895 bestod
af 92 fartøier med en samlet drægtighed paa 33 715 tons,
opgives for 1909 til 44 fartøier, hvoraf 8 dampskibe paa
tilsammen 24 312 tons. De vigtigste udførselsvarer er
trælast og laks; i 1909 udførtes der 7348 m.® trælast og
5080 kg. laks. Den samlede udførselsværdi var 748 500
kr. og toldindtraderne 50 192 kr. Hummer, der tidligere
udfortes fra M. i betj^delige mængder (i tidsrummet 1778
— 87 udskibedes der saaledes 42 ladninger hummer, hver
ladning paa ca. 28 000 stkr.), sendes nu direkte fra
ud-havnene. M. har eget vandverk og et ordnet brandvæsen.
Flere brande, senest en mindre brand i 1910. 1810
nedbrændte 72 huse. Bygningernes assurancesum opgives
til 305 866 kr. M. sparebank, oprettet 1840. Antagen
formue 1910 3 069 200 kr., indtægt 873 820 kr. Foruden
kommunal middelskole har M. en teknisk aftenskole.
Der udkommer tre aviser: «Lindesnes> og «Lister og
Mandal amtstidende» tre gange ugentlig samt «Samleren»
to gange ugentlig. M.s havneby Kleven anløbes af de
fleste rutegaaende dampskibe. [Litt.: I. 0. Bugge og Chr.
A. Bugge, «M,; lokalhistoriske optegnelser» (Kra. 1887).]
Mandalay, Birmas tidligere hovedstad, ligger nær
Iravadi paa 22° n. br., 237 m. o. h.; 183816 indb (1901).
Gaderne er brede og skjærer hverandre retvinklet; i
midten ligger det forrige kongeslot. Byen har megen
industri (silkevæveri) og handel som midtpunkt for det
nordlige Birma. Dampskibsfart paa elven og jernbane
til Rangoon. — M. blev Birmas hovedstad i 1860; i 1885
blev den taget af engelskmændene. I 1892 blev byen
næsten helt ødelagt af ildebrand.
Mandalen, en af Sørlandets mange syd—nordgaaende
dalfører. Den egentlige M. strækker sig fra Mandal by
i syd ca. 50 km. i ret nordlig retning. Den fortsætter
med samme hovedretning i det ca. 35 km. lange
Aaseral-dalføre, der ved Lognevandet taber sig i
Sætersdals-heierne. M. gjennemstrømmes af Mandalselven. En
fortrinlig vei fører op gjennem dalføret. Dalsiderne er
steile. I den sydlige del, omkring Holme og Øislebø,
er bebyggelsen tæt, vegetationen er frodig og naturen
smilende. Længer oppe tyndes bebyggelsen, og naturen
er her ensformig. M. er en god skogdal, væsentlig furu.
Mandal fogderi, nu for en del tilhørende
Kristiansand og for en del Lister og Mandal politimesterdistrikt,
udgjorde den østlige del af Lister og Mandal amt.
Fogderiet, der har et landareal paa 2965.13 km.^ med
31905 indb. (1910), omfatter herrederne Tveit, Oddernes,
Randøsund, Vennesla, Øvrebø, Hægeland, Søgne, Halsaa
og Hartmark, Holme, Øislebø, Laudal, Finsland, Bjelland,
Grindum, Aaseral, Nordre Undal, Søndre Undal og
Spangereid. Af arealet opgives 147.71 km.^ at være aker og
eng, 1260 86 km.^ skog. Af kornsorter dyrkes særlig
havre. Der opgives at være 48 919 maal udyrket til
dyrkning skikket jord; i tidsrummet 1901—07 er der
nyopdyrket 5196 maal. Den samlede værdi af
kreaturbesætningen var i 1907 2 901 413 kr. og af fjærfæet 41 880 kr.
Makrelfisket og hummerfangsten har stor betydning for
dette distrikt. I 1908 var det samlede udbytte af
makrelfisket 369 068 kr. og af hummerfangsten 152 358 kr.
Mandalselven (Mçrn) er en af Sørlandets vandrigeste
elve. Den udspringer af Monsvandet og en række andre
vande i den sydlige del af Sætersdalsheierne, flyder i
sydlig retning gjennem Aaseral og Mandalen og falder
ved Mandal i havet. M. danner en række fosser og
vandfald, der for tiden (1911) opgives at repræsentere 2395
eff. hk. Nedslagsdistrikt 1790 km.^ M. er en af Norges
bedste lakseelve. I femaaret 1901 — 05 nedfløtedes der
gjennemsnitlig 7374 tylvter tømmer.
Manda^nt, fuldmagtsgiver, se Fuldmagt,
Mandann, europæernes navn paa en kinesisk
embedsmand.
Mandarlntræ (citrus nobilis), træ, nærbeslegtet med
appelsintræet og hjemmehørende i Øst-Asien (Kina), hvor
det tillige dyrkes ligesom paa Sundaøerne; i Syd-Europa
dyrkes det siden begyndelsen af 19 aarh. Frugterne,
mandariner, er betydelig mindre end appelsiner (5—6 cm.
i diameter) og har mørkere skal og rødligt kjød.
Mandat, opdrag, fuldmagt; mandatar, den som
modtager et mandat, fuldmægtig. Se i det hele Fuldmagt.
Mandebøder (oldn. mannbætr, mannshætr, men
hyppigere manngjgld, mannsgjqld) er betegnelsen for de i
Norden til den dræbtes slegtninge erlagte drabsbøder.
Mandel, Johann August Eduard (1810—82), t.
kobberstikker. Har med stor dygtighed gjengivet en
række verker af samtidens tyske kunst, men beskjæftigede
sig senere væsentlig med de gamle mestre. Blandt hans
arbeider han nævnes hans stik efter Raffaels Sixtinske
madonna, efter arbeider af Tizian, van Dyck o. a.
Mandel (tonsilla), et omtrent bønnestort organ, som
findes paa begge sider ved indgangen til svelget mellem
de to ganebuer. De bestaar af lymfekjertel-væv. Deres
overflade er ujevn, med fordybninger (krypter). M.s
funktion er at opfange og tilbageholde smittestoffe, som
trænger ind i mund og svelg; de bliver derfor ofte sædet
for betændelse (se Angina og Difteri) og kommer til
at danne indgangsstedet for flere infektionssygdomme,
saavel akute (skarlagensfeber, meslinger o. s. v.) som
kroniske (syfilis, muligens ogsaa tuberkulose).
Mandel (amygdalus), siegt af mandelfamilien, buske
eller smaa trær med lancetformede, sagtakkede blade og
lyserøde blomster, som sidder to eller tre sammen, og
som ofte springer ud før bladene. Frugten har et tørt
og haaret kjød og indeholder ét frø, mandler (sjelden
to, «filippine»). M.-træ (a. communis), lidet træ, som
sandsynligvis stammer fra Lilleasien; nu dyrkes det i
Syd-Europa, især i Italien, Syd-Frankrige og Spanien,
hvor det tillige er vildtvoksende; det kan dyrkes og i
Schlamm (t)m, mudder, dynd;
søle, gjørme; («I bad) gytje.
Schlammbad (t) n, gytjebad.
schlämmen (t) opmudre,
oprense ; slemme (kridt); pudse
(væg).
Schlammgrube (î)f, slamkiste;
kloak.
schlammig (t) mudret, dyndet;
sølet.
Schlämmung® f, opmudring;
slemming; pudsing.
Schlammvulkan (t) m,
dynd-vulkan.
Schlampamp (g m, gilde, kalas.
schlampampen
©holdegjestebud, leve hølt, svelge, rangle.
Schlampe (t) f, slurve, subbe,
skitsu; sørpe, tøise (hunde-,
svine-føde) ; brændevinsberme.
schlampen ® lepje; leve høit;
ladde, tøfle, sjokke.
Schlamper ® m, slusk, gris,
kyniker.
Schlamperei ® f, sluskeri,
slurv, .juskeri.
schlampig ® sørpet; vassen,
tynd (mad); vaad, regnfuld; slap,
blød; slurvet, subbet.
Schlange (t) f, slange; orm;
(sprøite-, felt)slange, langløbet
ka-Schlängelei (t) f, bugtning,
krumning.
schlängelicht(t)slynget, bugtet,
schlängeln (t) slynge (bugte)
sig = sich s.
Schlängelung ® f,
slangebugtning =
Schlangenwindung f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>