Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mandler ... - Ordbøgerne: S - Schlauderei ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
507
Schleh(en)baum-^Schleiferei
Mandvi, by i Indien, i tributærstaten Cutch, ved det
Indiske hav, 250 km. s.ø. for mundingen af Indus, 24 683
indb. Byens handel har lidt meget ved hungersnød i
landet, og indbyggerantallet er derfor aftaget med 14 000
siden 1891.
Mandæer kaldes de ca. halvandet tusen individer, som
i egnene ved det nedre løb af Eufrat og Tigris danner
en eiendommelig sekt, der vel i sidste instans viser
tilbage til den gammel-babyloniske religion; ned gjennem
tiderne har m. saa været udsat for paavirkning fra
par-sismen, jødedommen, kristendommen og islam. De
betegner sig selv som «kristne», og den kristelige idé om
nødvendigheden af en frelse udgjør en af hovedtankerne
i deres religion: mennesket tilhører fra først af lysverdenen,
men jsjælen holdes i fangenskab af legemet; frelsen
oprinder derfor ved døden, da mennesket rækker frem til
æterverdenen og faar skue «den store aand». Alligevel
polemiserer m. mod den kristne kirke, betragter Jesus
som et ondt væsen og den Helligaand, i hvem de ser
hans mor, som en kvindelig djævel. De er ogsaa
uforsonlige modstandere af jødedommen. Navnet m.
(man-dajé) er afledet af benævnelsen paa det himmelske væsen,
der foimidler frelsen, nemlig Mandä de chajjë (ordret:
«livsforstand»). I deres religion, der med sin karakter
af et blandingsprodukt og med den vegt, den lægger paa
erkjendeLsen, kan betegnes som gnostisk, spiller daaben
en fremtrædende rolle. Deres sedelære vidner om
paavirkning fra «de ti bud». Deres vigtigste hellige kodeks
er Ginzä (d. e. «skatten»).
Manège [manæse] bruges nu hyppigst som betegnelse
for den ridebane, hvori der ved almindelige
cirkusforestillinger arbeides. M. er almindelig en cirkel med
diameter 20 alen eller ca. 13 m. M. var tidligere den
almind lige betegnelse for ridebane, ridehus, rideskole,
ridekunst eller de øvelser, som en hest under sin dressur
maa gjennemgaa. Før 1889 kaldtes saaledes hos os
kavaleriets rideskole Gavaleribrigadens m.
Manén, Joan (1883—), sp. fiolinvirtuos og
komponist, optraadte tidlig som vidunderbarn og har senere
paa talrige koncertreiser (Kra. 1908) vundet stigende
anseelse. Operaer og fiolinkompositioner.
Maner (af fr. manière), art, maade, betegner med
nedsættende betydning en kunstners specielle stil, særlig
naar denne er en schablonmæssig efterligning af en
andens. Manierist er betegnelsen for en kunstner,
hvis arbeider er præget af m.
Mânes var hos romerne i oldtiden alm. betegnelse for
de afdøde, der her, som i primitiv religion over store
dele af jorden, opfattedes som guddommelige (gode)
væsener. Familiens pietet, som støttedes ved gamle
lovbud, fik udtryk ved omsorg for graven og ofre til
visse tider, mest af blomster, vin, røgelse o. 1. Paa
gravstenen sattes almindelig over indskriften D. M., d. e. diis
manibus (sacrum), viet til m.
Mane’ssiske haandskrift, i universitetsbiblioteket i
Heidelberg, indeholder en stor og vigtig samling
middel-høityske lyriske digte, udstyret med miniaturer.
Manet [mancé], Edouard (1832—83), fr. maler og
raderer. M. var først elev af Couture, men arbeidede
sig hurtig, under paavirkning fra Velasquez, Goya og
Franz Hals, frem til en fri, personlig opfatning, der brød
Mandvi—Maneter
508
Sch!eh(en)baum, -busch,
■dorn, -Strauch (t) m, slaape.
Schleiche ® f, staalorin;
(orme)-slo sløg.
schleichen ® liste, snige,
krybp.
Schleicher (t) m, (fig.) ræv,
lumsking ; slesker, smigrer,
spytslikker.
Schleicherei (t) f, snigen.
lusken ; (kruni)bugter, rænker.
Schleichfieber ® n, snigende
feber.
Schleichhandel ® m, smug
handel; STiugleri.
Schleichhändler ® m,
smug-(hand)Ier.
Schleichtreppe ® f, løntrap.
Schleichware ® f,
kontrabande, smuglergods.
med den herskende tradition. Hans maal er at gjengive
sanseindtrykket uden hensyn til andre momenter end
de rent optiske; det er særlig lysfænomenerne, der
interesserer ham; han bliver friluftsmaler, med en egen kjølig,
lys tone, fri komposition og en bred teknik. Hans
udpræget maleriske opfatning af tingene lader disse
fremtræde som farveflekker med fine valører, men uden
plastisk virkning. Blandt hans verker kan nævnes
«Frokost i det grønne» (1863), «Olympia» (1863, Louvre),
«Baikonen» (1869), «Le bon Bock» (1873), «Nana» (1875)
etc. Endvidere portræter (Rochefort, Zola), landskaber
og stilleben stykker. M. har ogsaa udført udmerkede
raderinger (portræter, genrebilleder, illustrationer til
Edgar Poe og C. Gros etc.). M.s verker vakte ved sin
fremkomst stor forargelse; men han har senere lidt efter
Edouard Manet: I drivhuset.
lidt vundet almindelig anerkjendelse og staar nu som en
af det 19 aarh.s klassiske mestre. Som impressionismens
banebryder har M. faaet betydning for det 19 aarh.s
malerkunst som ingen anden. [Litt. : Meier Graefe,
«Impressionisten» (2 opl., München og Leipzig 1907).]
Maneter (i oldn. form marneta, eg. havnesle, oldn.
marr, hav, neta, nesle, i norske dialekter
brenn-neta,brænd-nesle), alm. betegnelse for skyphozoernes meduser (s. d.),
kaldes ogsaa i modsætning til hydrozoernes, som regel
betydelig mindre meduser, stor-m. Almindelig hos os
er 1. glas-m. el. den almindelige m. (aurelia aurita).
Den farveløse skive er svagt hvælvet med korte tentakler
i randen, fire korte mavesækker, som indeslutter de
brun- til fioletfarvede kjønsorganer. 2. Brænd-m.
(cijanea capillata). Tentaklerne overordentlig lange og
samlet i otte grupper paa undersiden af den sterkt
lappede skive. Dens nesleceller, som tjener til at bedøve
og dræbe mindre organismer, er meget virksomme paa
menneskenes hud, hvilket ikke er tilfældet med aurelia.
Farven bleggul til rødligbrun. Omkring Englands kyster
findes en blaa varietet (c. c. lamarcki), som leilighedsvis
kommer til vore kyster. — 3. I Skagerak og Kattegat
forekommer regelmæssig, men mere spredt en anden
Schleichweg (t) m, snigvei.
Schleie (t) f, suder.
Schleier ®m, slør; flor; krans
(paa kirkeklokke).
Schleiereule (t) f, perleugle.
Schleierfall (t) m, mindre fos.
Schleiern ® uiDsløre.
Schleif bahn ® f, sklie.
Schleife® f, sklie, skrie;
(tøm-mer)skot, løipe, rensle; drag; bo-
gievogn; slæb; løkke, løbeknude
snørehul; sløife; snare.
schleifen ® slibe; hvæsse
skiærpe; polere; slæbe; sløife, ra
sere, jevne (med jorden); glide
knvtte i sløife.
Schleifer ® m, sliber, skjær
sliber; polerer.
Schleiferei ® f, sliberi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
