Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Manetho ... - Ordbøgerne: S - Schleifhandel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
509
Manetho—Manganosi^t
c[/a7?ea-art (c. palmstruchii), som er adskillig mindre end
den foregaaende og af vakker kornblaa farve. Brænder
ikke paa menneskets hud.
Manëtho, ægyp. prest, skrev henimod midten af 3
aarh. f. Kr. paa græsk en Ægyptens historie i tre bøger
fra de ældste tider af indtil Alexander den store. Hans
fremstilling er øiensynlig bygget paa et paalideligt
kildemateriale, som han forefandt i templernes arkiver.
Desværre er bare brudstykker af hans verk bevaret: men
deriblandt er den værdifulde fortegnelse over de 30
dynastier fra Menes indtil Nektanebos II (340 f. Kr.).
Manfalût, brit. Nordøst Afrika, by i Øvre Ægypten
paa venstre Nilbred med 15 200 indb. (1907). Er
jernbanestation og sæde for en koptisk biskop.
Fabrikation af sukker og daddelbrændevin.
Manfred (1232—66), konge af Sicilien, søn af keiser
Fredrik II og Bianca Lancia, blev 1254 efter sin
halvbroder regent i fyrstendømmet Tarent og statholder i
Italien og vandt ved saracenernes hjælp Syd-Italien,
efter-at han forgjæves havde søgt forlig med paven. Med stor
kraft overvandt M. alle hindringer og lod sig i Palermo
krone til konge 1258. Hans herskerevne bragte landet
i blomstring, men snart brød striden med paven atter
ud. Urban IV søgte hjælp hos Ludvig IX af Frankriges
broder Karl Anjou og tilbød ham Neapel og Sicilien.
Denne brød straks op med en hær og seirede i slaget
ved Benevent, hvor M. faldt.
Manfredönia, Italien, by ved Adriaterhavet i prov.
Foggia (Apulien), paa sydsiden af «sporehalvøen» ved
Manfredoniagolfen; 10000 indb. 12 km. søndenfor ligger
ruiner af Sipontum.
Mangälia, Rumænien, liden by i det sydligste af
Dobrudscha ved mundingen af elven af samme navn i
Sortehavet.
Mangalore, by i Indien, præsidentskabet Madras, paa
Malabarkysten (vestkysten af Dekan); 44 108 indb. (1901).
Livlig handel. Flere missioner, mange kirker, 10 000 af
indb. er kristne.
Mangan (kem. tegn Mn; atomvegt 54.93) er et metal,
der tilhører jernels gruppe. Det forekommer ikke i
nævneværdig mængde frit i naturen, men i forbindelser,
der er meget alm. udbredt, om end i underordnet
mængde. Saaledes ledsager det altid jeinet i dets
forbindelser, og det findes som hovedbestanddel i flere
mineraler, som brunsten, braunit, manganit, hausmannit og
m.-spat (se nedenfor). Det metalliske m. kan frtmstilles
ved at antænde en blanding af et m.-oksyd og aluminium
og er et graahvidt, meget haardt og sprødt metal, der
smelter ved høiere temperatur end jern (ca. 1900°) og
forflygtiges ved endnu høiere temperaturer. Egenvegten
er 7.3. Ganske rent holder det sig godt i luften, men
opløses under vandstofudvikling let af syrer, selv
eddikesyre. M. har i ren tilstand ingen teknisk anvendelse, men
derimod som bestanddel i legeringer (se m.-leg er in ger).
Saaledes anvendes det i stor mængde ved
bessemerpro-cessen i form af ferro-m., en legering af jern og m. (med
20—80 pet. m.), M.s forbindelser er meget talrige og
forskjelligartede. M an gan osait ene, der afledes af det
toværdige m., opstaar ved opløsning af m. eller dets
oksyder i syrer, har en blegrød farve og oksyderer sig
let i iuften under brunfarvning. Manganohydr-
510
Schleif handel ~ Schlemmerleben
oksyd, Mn(0H)2, faaes som et hvidt bundfald, naar en
opløsning af et manganosalt tilsættes alkali; det
oksyderes let i luften til brunt maganihydroksyd. Med
svovlammonium giver en opløsning af et manganosalt blegrødt
svovl-m., MnS. Fældes en opløsning af et manganosalt
med soda, faaes m a n g a n o k a r bonat, MnCOg, der som
mineral kaldes m.-spat. Ophedet i vandstofstrøm giver
det manganooksyd, m.-oksydul, MnO. M.-kloryr,
MnClg, faaes ved at opløse brunsten i saltsyre og er et
biprodukt ved den tekniske fremstilling af klor
Man-ganoborat, MnB204, faaes ved at fælde et
manganosalt med boraks og anvendes under navnet «sikkativ>
som tilsætning til linolje for at forøge dens tørrende
evne. Manganioksyd, MugOg, faaes ved at gløde et af
m.s andre oksyder eller manganokarbonat i surstofstrøm.
Det er et sortbrunt pulver og findes i mineralet braunit.
Som delvis hydrat, xMn2 03 . HgO, findes det naturlig
som manganit. Manganisaltene, der afledes af det
treværdige m., er lidet bestandige og har derfor liden
interesse. Ea kemisk forbindelse af magano- og
man-ganioksyk, MugO^, forekommer naturlig som mineralet
hausmannit. Den vigtigste m.-forbindelse er
m.-super-oksyd, MnOg, der findes som mineralet brunsten (s. d.),
og hvoraf i regelen de øvrige m.-forbindelser teknisk
fremstilles. Endvidere forekommer m. som m.-sure salte,
manganater, hvoraf det vigtigste er k a 1 i u m m a
n-ganat(s. d.) og som overmangansure salte,
per-manganater, hvoraf det vigtigste er
overmangan-surt kali, kaliumhypermanganat el.
kalium-permangan at (s. d.).
Manganater, se Mangan.
Manganblende (alabandin, manganglans), et
regulæit krystalliserende sort mineral, som bestaar af
mangansulfid (MnS). Forekommer forholdsvis sjelden
paa ertsgange f. eks. i Siebenbürgen, Lilleasien, Mexico
og Brasiljen.
Mangänbrunt, se Bister.
Mangänforbindelser, se Mangan.
Mangani^t, rombisk krystalliserende mineral, hvis
kemiske sammensætning er H2Mn204. M. er jernsort
med brun streg, ugjennemsigtig med en ufuldkommen
metalglans. Haardheden er 3V2—4. M. forekommer mest
sammen med pyrolusit og har nogen betydning som
manganerts. I mindre mængde er den fundet flere steder
i Norge.
Mangânlegëringer er forbindelser eller blandinger af
mangan med andre elementer, særlig metaller. De har
dels anvendelse til forfærdigelse af brugsgjenstande etc.,
dels som tilsætninger ved staalfabrikationen. Blandt m.
kan nævnes ferromangan (se Jernlegeringer),
manganbronce (se Bronce); mangankobber
(kupromangan) faaes ved samtidig reduktion af kobberets
og manganets oksyder. Anvendes væsentlig til
fremstilling af manganbronce og indeholder som regel 20—30
pet. mangan, undertiden ogsaa lidt jern. Manganin
bestaar af 12 pet. mangan, 84 pet. kobber og 4 pet. nikkel
og bruges meget til elektriske modstandstraade, hvortil
dets fysikalske og kemiske forhold gjør det vel skikket.
Manganosi’t, et regulært krystalliserende grønligt
mineral, som bestaar af manganoksydul (MnO).
Forekommer ved Longbanshyttan i Sverige.
Schlèifhandel ® m,
smughandel.
Schl^ifknoten (t) m, skyve
"" ^Schliifmühle ® f, sliberi.
Schleifstein ® m, bryneisten^
slibesten.
Schleifung ® f, slibning,
polering; iløifning, rasering.
Schl+im ® m, slim.
schleimartig ® slimagtig,
slimet.
Schleimauswurf ® m, op-
spytning.
schleimen ® slime; rense for
slim; skumme (om sukker).
schleimhaft, schleimig ®
slimet.
Schleimhaut ® f, slimhinde.
Schleimtier ® n, bløddyr.
Schleisse ® tyriflis, -spaan;
(fjær)ribbe; dun; charpi, linskav.
schteissen ® rive; opsplitte,
rispe, spikke; slide paa; skure,
sich s. rives; slides ; flise sig (op).
Schleisser(in) ® m (f),
hus-bestvrer(inde).
Schlemi(e)hl ® m, ulykkesfugl.
Schlemm ® m, slem, alle stik
i whist.
schlemmen ® svelge, fraadse,
svire.
Schlemmer (t) m, fraadser,
svirebroder.
Schlemmerei ® f, fraadseri,
fylderi, svir.
schlemmerisch ® forranglet,
fordrukken.
Schlemmerleben (t) n,
udsvævende liv, rangel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
