Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mani ... - Ordbøgerne: S - Schlichte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
513
Mani—Mam sa
514
missionerende virksomhed til Turkestan og Indien; de
persiske magthavere var overveiende ugunstig stemt mod
ham ; og Bahram I lod ham, vistnok efter tilskyndelse
af de zarathustriske prester, korsfæste. Den af M.
stiftede og efter ham opkaldte religion eller sekt, m a n
i-kæ ismen, rummer adskillige elementer, der minder
om den gamle babyloniske mytologi, andre stammer fra
parsismen og navnlig fra jødedommen og
kristendommen; hensigten var at skabe en universalreligion, som
skulde omfatte det sande i alle bekjendelser. M., der
udgav sig for den af Jesus forjættede paraklet, fremkom
med en lære, der er strengt dualistisk: et lysets og et
mørkets rige staar overfor hinanden fra evighed og til
evighed. Til kamp mod mørket skabte Gud
urmennesket, som imidlertid blev overvundet. Rigtignok
blev han siden af en lysaand befriet fra de onde
magters vold; men en del af hans lys blev tilbage, og af
dette lys, blandet med mørke, opstod vor verden med
dens dobbeltnatur. Mennesket er frembragt af de onde
aander, hvem ogsaa dets legeme tilhører; dog har
mennesket (kvinden imidlertid i mindre grad end manden)
i sig lys, som stammer fra urmennesket. Ogsaa
menneskene frelses ved udsendinger fra lysriget. Det værste,
mennesket kan foretage sig, er at forplante siegten, da
derved lyselementernes fangenskab bliver forlænget. M.
forlanger streng askese, ogsaa afhold fra vin og
kjød-spiser; faste var hyppig. Hvad angaar menneskets skjæbne
efter døden, nærmer M.s lære sig sterkt til Zarathustra’s
(s. d.). M.s lære var lidet egnet til at blive folkereligion;
men blandt de høiere dannede vandt den adskillig
tilslutning; trods forfølgelser bredte den sig ud over Italien,
Nord-Afrika, Spanien, Gallien. Som udløbere af den er
at betragte visse sekter, navnlig katharerne, «de rene»
(s. d.) i Syd-Frankrige, paulicianerne og bogomilerne (s. d.).
Mani er den form af sindssygdom, hvor den sygelige
hast i tanke og i handling samt den løftede stemning er
de mest fremtrædende sygdomstegn. En maniakalsk
tilstand kan findes som en forbigaaende fase ved flere
forskjellige sindssygdomme.
Manicure (fr.), pleie af hænderne, særlig neglene.
Manieri’st, se Maner.
Manife’st kaldes visse høitidelige erklæringer og
udtalelser, som offentlige institutioner udsender til nærmere
forklaring af sin handlemaade, f. eks. et politisk partis
valg-m., en motiveret krigserklæring (krigs-m.). Ordet
har ingen fæstnet, sikker betydning eller anvendelse.
Manifestere, lægge for dagen, give utvilsomt udtryk
for en mening, en opfatning, at foretage en
manifestation, offentlig kundgjørelse, forklaring.
Manihikiøerne i Stillehavet paa omtr. 10° s. br. og
160° v.l. Smaa, lave koraløer paa tiis. omtr. 140 km.^
og med 1500—2 000 indb. Tilhører England, staar under
Ny Seelands forvaltning.
Manihot, se Maniok.
Manikæi’sme, se Mani.
Manila, hovedstaden i øgruppen Filippinerne, ligger
paa s.v.-kysten af øen Luzon ved den store M.-bugt;
219 941 indb. (1903). M. bestaar af en gammel by
omgivet af ringmur og med mange officielle bygninger fra
den spanske tid, og en ny by udenfor, som er sæde for
al industri og handel. Der er store cigarfabriker i M.,
Schlichte ® f, slette (hos
vævere).
schlichten ©slette; (udjevne,
greie, bilægge.
Schlichtfeile® f, sletfil, glatfil.
schlichthaarig ® glathaaret.
Schlichthobel ® m, slethøvl,
glathøvl.
Schlichtung ® f, udjevning,
bilæggelse.
Schlick ® m, dynd, søle.
Schlicker ® m, lervelling.
Schlief ® m, dødbagt sted (i
brød).
schliessbar (t) som kan lukkes,
schliessen ® slutte; lukke.
Schliesser ® m, portner;
slutter.
Schliesserei ® f, fængsel.
Schlichte-Schlingel
og der tilvirkes ogsaa meget hamp (m.-trosser). Der er
mange skoler, deriblandt et universitet. Byen har ofte
lidt af cykloner og jordskjælv, og kolera og pest har
ofte raset her. Norsk konsulat. M. blev anlagt af
spanierne i 1572. I 1898 blev den erobret af amerikanerne,
efterat den amer. admiral Dewey havde ødelagt den
spanske flaade, som laa ved Gavite syd for byen.
Manilahamp faaes af forskjellige bananarter, særlig
musa textilis fra Filippinerne. Stammerne fældes, skjæres
op og skaves saa længe, til fibrene for størstedelen er
befriet for vedhængende bløde væv. Derefter tørres de
og bearbeides mekanisk for smidighedens skyld. Den
danner temmelig grove, gulagtig hvide, glinsende, meget
lette, noget træagtige fibre af 2—6 m.s længe. Foruden
bastceller findes der lidt spiralkar og de meget
karakteristiske forkislede pladeceller (stegmata). Af grov m.
fremstilles udmerket taugverk, særlig i England og
Frankrige, De finere sorter benyttes til tepper, møbeldamask,
klokkestrenge o. s. v. Verdensmarkedet for m. er London.
Manille [mani’lje] (fr.), den anden trumf i l’hombre
(toer i spader og kløver, syver i hjerter og ruder).
Manïn, Daniele (1804—57), venetiansk diktator, 1830
advokat i Venedig, fængslet under frihedsbevægelsen 1847.
Løsladt mars 1848 blev han sjælen i et oprør,
bemægtigede sig 22 mars arsenalet, proklamerede republiken
og tog styret som førsteminister. Efter foreningen med
Sardinien gik han af 3 juli, men efter dettes nederlag
udnævntes han til diktator 11 aug. og forsvarede byen
mod østerrigerne indtil aug. 1849. Udelukket fra den
1 kapitulationen 24 august lovede amnesti drog M. til
Paris, hvor han levede som sproglærer og journalist.
Hans lig førtes under hædersbevisninger til Venedig, og
hans statue reistes der og i Turin.
Maniökplante (manihöi utilîssima), en busklignende,
2 m. høi plante af vortemelkfamilien. Bladene er
koblede og langstilkede, blomsterne er enkjønnede, og
frugterne er vingede kapsler. M., som hører hjemme i
tropisk Amerika, er en vigtig kulturplante i alle tropiske
lande, hvor dens store, 30—60 cm. lange rodknolde er
et meget alm. næringsmiddel. Rodknoldene, som kan
veie opimod 10 kg., indeholder stivelse, men ogsaa en
giftig melkesaft, som maa fjernes. Af knoldene
fremstilles kassavamel, «tapioka», som kan bruges til
brødbagning. M. dyrkes som poteter paa store marker og
formeres ved stiklinger. Ogsaa en anden art, manihot
aipi, spises i troperne. Manihot glazovii er en af de
vigtigste kautschukplanter i Sydamerika.
Mani^pel, i det gamle Rom en afdeling af legionen (s.d.).
— I senere kirkelig sprogbrug et klæde til brug for
presterne; siden kun et pyntebaand over disses venstre arm.
Manipulation (lat.), berøring, magnetisk strygning;
manipulere, berøre, beføle, anvende magnetisk
strygning ; i overført betydning (f. eks. i handelssprog) foretage
vilkaarlige operationer paa markedet i en bestemt hensigt.
Manipur, indfødt vasalstat i Indien, i det s.ø. Assam
ved grænsen af Birma, omtr. 21 000 km.^ med 283 957
indb. (1901). Hovedstaden M. eller rettere Imphal har
67 000 indb. ; men er meget spredt bygget.
Manis, se S kjæl dyr.
Manïsa, by i Lilleasien, vilajet Aidin, 40 km. n.ø. for
Smyrna og forbindes med denne by ved jernbane. Kanske
schliesslich (t) sluttelig,
tilslut.
Schliessmuskel (t)m, f,
lukke-muskel.
Schliessung ® f, lukning;
afslutning.
Schliff (t) m, slibning;
afslibning; politur.
schlimm ® slem; daarlig.
schlimmgesinnt ® ildesindet.
schlimmstenfalls (D i værste
fald.
Schlingbaum (t) m, tysk hyld.
Schlingbeschwerden ® pi,
svelgbesværligheder.
Schlinge (t) f, løkke; snare;
fælde, forlegenhed; bind; strop;
(bot.) tysk hyld.
Schlingel ® m, slyngel.
17 — Illustreret norsk konversationsleksikon. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
