Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mann ... - Ordbøgerne: S - Schlittner ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
519
schlottern—Schlund
m. (sympiezometer) bestaar ligeledes af et U-formet rør
afsperret med kviksølv. Den ene gren er forbundet med
beholderen, den anden er lukket og indeholder luft,
som sammenpresses ved voksende tryk; af dens volum
udledes trykket efter Mariottes lov (se Boy le, R.).
Bruges til maaling af store tryk, optil 3000 atmosfærer.
Metal- eller fjær-ra. bestaar af et i en cirkelbue bøiet
metalrør, lukket ved den ene ende og ved den anden
forbundet med beholderen. Ved voksende tryk rettes
røret noget og den frie endes bevægelse gjøres synlig
ved en viser.
Manrësa, Spanien, by i prov. Barcelona (Katalonien),
ved Gardonerx (over hvilken gammelromersk bro), nord
for Montserrat, og jernbanen Barcelona — Saragosa ;
23 000 indb. I nærheden er der et kloster med grotte,
i hvilken Loyola levede; nu valfartssted.
Manrique [-ike], Jorge (1440—78), sp. digter; levede
ved Johan Il’s hof og faldt ung i et slag mod
insur-genter. Han vandt sit ry ved et stort digt med
fordringsløs titel («Goplas de J. M. por la muerte de su padre>),
en elegie med skjønne klangvirkninger. Den handler
om M.s faders, hærføreren Rodrigo M.s død og staar
som den middelalderlige kastillanske poesis mesterverk
(oversat af Longfellow). M. har ogsaa digtet talrige
kjærlighedssange.
Mans, Le [lømå’], se Le Mans.
Mansa, Frederik Vilhelm (1794—1879), d. læge,
1831 dr. med. i Halle («Om de fornemste epidemier i
Danmark»), 1845—74 som stabslæge i spidsen for marinens
læge væsen. Stor litterær virksomhed i medicinalhistorisk
retning: «Samling til den danske medicinalhistorie> og
«Bidrag til folkesygdommenes og sundhedspleiens historie
i Danmark fra de ældste tider».
Mansard, loftsetage indbygget i et saakaldt m.-tag,
hvis profil danner en knækket linje. Dette er først
anvendt af François Mansart (s. d.), deraf navnet.
Mansart [mâsârj, François (1598—1666), fr.
arkitekt, der bl. a. har opført slottet Maison ved St. Germain
samt en række slotte og kirker. (Jfr. Mansard.)
Mansart [måsår], Jules H a r d o u i n (1645—1708),
fr. arkitekt, foreg.s nevø. Har bl. a. forestaaet udvidelsen
af slottet i Versailles samt opført kuppelen over
Invalidedomen i Paris.
Mansbach, Johan Frederik von (1744—1803),
d.-n. officer, var fra Hessen, blev 1772 oberstløitnant i
Danmark, 1776 naturaliseret som dansk (indfødsret), kom
1783 til Norge som oberst og regimentchef ved infanteriet,
1787 inspektør over infanteriet søndenfjelds, 1788
generalmajor og førte s. a. en feltbrigade under indfaldet i
Bohusian, 1790 kommanderende general søndenfjelds og
kommandant paa Fredriksten, havde 1801 kommandoen
over det troppekorps, som skulde dække kysten i
Grevskaberne mod befrygtet engelsk landgang, døde som
generalløitnant. Hans søn Garl v. M. (1790—1867), n.
officer, var født paa Fredrikshald, men blev opdraget i
Danmark, blev 1814 kaptein og divisionsadjutant i den
norske generalstab, var fra 1816 kabinetskammerherre
og kongelig adjutant, først hos Karl XIII, siden hos
Karl Johan, 1821 sekondchef og 1822 virkelig chef for
krigsskolen, 1825 generaladjutant, 1828 generalmajor og
chef for Bergenske brigade, 1833 chef for 1 Akershusske
Manresa—Mantegna
520
brigade og fra 1838 tillige kommandant paa Fredriksten,
1839 generalløitnant, var derefter fem aar ordfører i den
nedsatte unionskomité, 1847 minister i Haag og
Hamburg, 1851 i Wien, 1855 i Berlin og Dresden, 1857
medlem af interimsregjeringen, tog afsked 1858 og levede
sine sidste dage paa fædregodset M. i Hessen. Sønnen
Garl Adalbert v. M. (1820—90), var først officer, men
blev senere ansat i udenrigsministeriet, var en tid
norsksvensk legationssekretær i Berlin og blev 1859
ministerresident i Brüssel. Han tog 1867 afsked for at overtage
sine godser M. og Bodenhausen i Hessen.
Mansfeld, Peter Ernst II, greve (1580—1626),
t. kriger, en af trediveaarskrigens eventyrligste skikkelser,
gik 1610 over til lutherdommen og traadte 1618 i de
böhmiske oprøreres tjeneste, kjæmpede i de følgende aar
bl. a. heldig mod Tilly og gik 1622 i hollandsk sold.
Siden kjæmpede han med fransk og engelsk hjælp mod
Wallenstein, trængte 1626 frem til Ungarn og Tyrkiet,
men døde af en tærende feber i en bosnisk landsby.
Han var styg af ydre; modig og rovlysten som kriger.
Mansfeld (Thalmansfeld), Preussen, by i det
kobber-og sølvrige Mansfelder aasland foran sydøstkanten af
Harz ved Thaibach (venstre bielv til Saale), 3000 indb.
Luthers fædrenehus (ikke fødested). M., som ogsaa er
navnet paa det oprindelige grevskab, er midtpunkt for
den største tyske kobberudvinding, Vs af hele rigets.
Mansfield [mcénsflld], England, fabrikby i
Nottinghamshire, ved Maun, mellem Nottingham og Sheffield;
22 000 indb. Skofabriker og jernstøberier.
Mansfield [mænsfTldJ, by i de Forenede stater, Ohio,
95 km. nord for Golumbus; 20142 indb. (1906). Store
fabriker for landbrugsmaskiner.
Mansion house [mænsjdn haus]{eng.), eg. beboelseshus,
specielt om lordmayorens embedsbolig i hjertet af
Londons Gity lige ved Bank of England og Londons børs.
Mansjet, en forsiring af ærmeaabningen ved
haand-leddet, har særlig siden 16 aarh. været meget almindelig
paa den mandlige dragt (overklædningen eller skjorten),
tildels ogsaa paa den kvindelige, og har dels havt form
af en liden pibekrave, dels af glatte eller foldede
kniplinger, enten sluttende til ærmet eller brusende frit ud.
I 19 aarh. faar m. den nu bi ugelige form af en glat,
stivet linning.
Mansjurïet, se Mandsjuriet.
Mansür, se Almansor.
Mansüra, brit. Nordøst-Afrika, by i Nedre-Ægypten,
i Nil-deltaet ved den østlige hovedarm, hovedstad i prov.
Dakahlîge med 40279 indb. (1907). Vigtig handelsby og
jernbanestation. Anlagt 1221.
Mantegazza, Paolo (1831 — 1910), ital. læge. 1860
professor i almindelig patologi i Pavia, hvor han
grundlagde laboratoriet for eksperimentel patologi, 1870
professor i antropologi i Florens, hvor han grundlagde det
antropologiske og etnografiske museum. 1876 senator.
Har ved sine talrige populære foredrag og skrifter
bidraget meget til at sprede kjendskabet til hygienen i
Italien.
Mantegna [manténa], Andrea (1431—1506), ital.
maler og kobberstikker. Født i Vicenza, pleiesøn og elev
af maleren Squarcione i Padua. M. studerede som ung
antiken og paavirkedes samtidig af Donatello. Fra
schlottern ® være ustø; være
slap; skjælve, dirre, ryste; hænge
løst, dingle.
Schlucht (t) f, (fjeld)skar,
hul-vei, kløft, slukt; slug.
schluchtig ® kløftet,
schluchzen ® hulke, hikke.
Schluchzer (t) m, hulkende;
hulken; hikke.
Schluchzerei ® f, evig (og
idelig) hulken.
Schluck ® m, slurk, drag, taar,
støit.
schlucken (t) sluge; svelge,
synke; hikke.
Schlucker® m, slughals;
aale-kraake; stor fiskand; kveldknarr;
tvivredet skedeknæ. armer S.
fattig stakkar.
schludern ® slænge, være løs,
hænge løst; slurve, sjuske.
Schlummer ® m, søvn;
slummer, blund.
Schlummerkissen ® n, (ho
ved)pude, trøster.
Schlummerrolle, -walze ®
f, (hoved)pude, trøster.
Schlump ® m, slump(etræf,
-lykke).
Schlumpe ® f, slurve, sjuske.
schlump(e)lig ® slurvet,
schlumpen ® slumpe til, være
svineheldig; hænge uordentlig,
slænge; være skjødesløst klædt.
schlumpern ® dingle, slænge,
slæbe(s).
schlumpig ® skjødesløs,
sjusket.
Schlund ® m, hals, strube-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
