Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mantel ... - Ordbøgerne: S - Schlup(e) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schlussreihe schmählich
523
Manu—Manzoni
524
Manu forekommer 1 Rigveda som menneskenes
stamfader (sanskrit manuja, menneske). Fra ham stammer
offerilden og ceremonierne ved ofringen. Der kjendes
flere væsener af navnet M.; den nuværende, med
tilnavnet Vaivasvata, er den indiske Noah, som, da jorden
blev oversvømmet, gik ombord i et fartøi, der af en
vældig fisk blev slæbt hen til toppene af Himalaja, hvor
M. havde tilhold, indtil vandet sank. Under M.s navn
eksisterer en lovbog (Mânava Dharmasästra), som i sin
foreliggende skikkelse vistnok skriver sig fra 2 eller 3
aarh. e. Kr.
Manualer. 1. (Mas.). Orgelets haandklaviaturer i
modsætning til pedalerne for fødderne. De er ofte
flere i antal og ligger da trappeformig. — 2. (Gymn.).
Haandvegter, hvis form er afpasset saaledes, at de falder
bekvemt i haanden. M.s hensigt er at forsterke
virkningen af gymnastiske bevægelser. Den sedvanlige form
er to kugler forbundet med et haandtag. De
konstrueres for brug i én haand eller for fatning med begge
hænder. Vegten varierer fra kg. til de sværeste vegter
og maa nøie afpasses efter brugeren. For tiden (lUll)
bruges gjennemgaaende noget lettere m. end tidligere.
Manuducëre (lat.), føre ved haanden, veilede privat,
undervise studerende; deraf manuduktion, selve
undervisningen; manuduktør, den, som underviser.
Manuel, byzantinske keisere. 1. M. 1 Komnenos,
regjerede 1143—80, erobrede Korfu fra normannerne,
førte heldige kampe mod serberne og ungarerne, men
led nederlag ligeoverfor venetianerne og tj^rkerne. —
2. M. II Palæologos regjerede 1391—1425, omtrent
den hele tid optaget af kampe mod osmannerne.
Manuel II (1889—), portug. (eks)konge, anden søn
af Carlos 1 og Marie Amélie af Bourbon; uddannedes til
sjøofficer, men da kong Carlos og kronprins Ludvig
Filip (s. d.) blev myrdet 1 feb. 1908, maatte M. bestige
tronen. Den unge konge manglede alle regentevner;
fornøielserne blev for ham som for faderen det
vigtigste, medens progressister og regeneradorer kjæmpede
om magten; i alt havde M. seks ministerier i 2^2 aar.
Tilsidst brød misnøiet og de republikanske tendenser
ud i aabent oprør i Lissabon natten til 4 okt. 1910,
flaaden bombarderede kongeslottet. M. opgav al
modstand og flygtede paa kongeyachten til Gibraltar og
derfra til England.
Manuel, Nikolaus, med tilnavnet Deutsch (1484
—1530), schw. statsmand, digter og kunstner. Sine
forskjellige talenter stillede han i reformationens tjeneste.
Som politiker arbeidede han især for at tilveiebringe
større fordragelighed mellem de reformerte partier.
Hans digterverker, fastelavnsspillene «Vom Papst und
seiner Priesterschaft», «Der Ablasskrämer» og en række
dialoger er alle stridsskrifter rettet mod romerkirken.
Han virkede ogsaa som arkitekt og billedkunstner.
Manufaktur (af lat. manu factum^ gjort med
haanden) er egentlig stofforædling, i modsætning til
Urproduktion eller frembringelse af raavarer, og handel eller
varernes omsætning. M. er en i vore dage aflægs
betegnelse for, hvad vi kalder industri. Før i tiden skjelnede
man ofte mellem «fabrik», hvorved man først og fremst
forstod bearbeidelse af metaller og andre haarde stoffe
ved maskiners hjælp, og m. (eng. manufactory), som
nærmest omfattede bearbeidelse af raastoffe fra dyre- og
planteriget umiddelbart ved haandens hjælp, altsaa
navnlig vævning, silkespinding, pottemageri o. s. v. Ved
maskinteknikens og stordriftens almindeliggjørelse
bortfaldt denne skjelnen, og ordet finder nu kun anvendelse
i forbindelsen m.-varer om tøier, garn og andre produkter
af tekstilindustrien. Manufakturist, en som fabrikerer
eller handler med saadanne varer.
Manu propria (lat.), forkortet m. p., egenhændig.
Manuskri^pt (lat. ma/ïzz scriptum, skrevet med haanden),
se Haandskrift.
Manutius (M a n u z i o, M a n u c c i), siegt af italienske
bogtrykkere og humanister (jfr. A1 d i n er e). 1. Aldus
Pius M. (1449—1515), studerede i Rom og Ferrara og
blev navnlig en udmerket kjender af de klassiske sprog.
Uden selv at være uddannet som bogtrykker grundlagde
han ca. 1494 et trykkeri i Venedig og gav sig særlig af
med trykning af græske klassikere. Han stod i
forbindelse med datidens første lærde og ofrede et stort
arbeide paa teksten. Han benyttede skraastillede
latinske typer, opr. med ret afskaarne, senere runde hjørner,
og blev derved skaberen af kursiv (s. d.). — 2.
Paulus M. (1512—74), søn af foreg., fortsatte faderens
bogtrykkervirksomhed, dels i Venedig, dels i Rom. Han
udgav bl. a. en række kirkefædre og optraadte selv som
lærd forfatter. — 3. Aldus M. (1547—90), søn af foreg.,
fortsatte slegtens traditioner.
Manytsj, en dalsænkning med et den største del af
aaret tørtliggende elveleie, som kan følges helt fra elven
Don (Rusland) til henimod det Kaspiske hav, ialt en
strækning paa 530 km. Om vaaren, naar elvene har
flom, fyldes elveleiet med vand, og fra det høieste punkt,
som ligger omtrent i midten, strømmer den vestre M.
til Don og den østre M. til det Kaspiske hav.
Manzanäres, Spanien. 1. Elv som løber fra Sierra
de Guadarrama gjennem Madrid ud i Jarama, nordre
tilløb til Tajo, 85 km. — 2. By i provinsen Ciudad Real
(Mancha) ved Azuel, venstre tilløb til Guadiana; 11 000 indb.
Manzanillo [mansani’ljoj, by paa Cuba, paa sydkysten
ved Buena Esperanzabugten ; 14 464 indb. (1899); ligger i
en meget usund egn. Udfører træ, sukker, tobak, huder.
Norsk vicekonsulat under generalkonsulatet i Havana.
Manzoni [mantsoni], Alessandro (1785 — 1873),
berømt ital. digter fra Milano ; begyndte med mytologisk
klassicisme og fritænkeri, opdraget som han var i
parisersaloner fra begrædelsen af det 19 aarh.; der kjendte og
beundrede han ogsaa den danske Baggesen. Ved
paa-virkning af sin genfiske hustru, født Blondel, blev han
troende katolik og skrev sine fem hymner, «Inni sacri»,
som indtager en høi plads i den italienske religiøse lyrik
(svensk overs. 1855). Lod sig nu ogsaa mere og mere
paavirke af romantiken og regnedes for dennes
bannerfører i Italien. Mod den klassiske tragedie optraadte
han i sine stykker à la Schiller: «Il conte di
Garmag-nola», «Adelchi» (tysk overs ). Ved Napoleons død skrev
M. en meget beundret ode, «Il cinque Maggio», oversat
af Goethe og efterlignet af Lamartine. Men mest kjendt
over den hele verden blev M. ved sin roman «I promessi
sposi» (1825), skildringer af norditaliensk historie og
folkeliv i det 17 aarh., med Walter Scotts manér for
øie (forøget udg. 1840). M. udnævntes 1860 til senator.
Schlussreihe ® f,
slutnings-række.
Schlussreim (t) m, enderim,
schlussrichtig (t) følgerigtig,
logisk, konsekvent.
Schlusssatz ® m,
slutnings-sætning; slutning; konklusion.
schlusswidrig (t) ulogisk,
inkonsekvent.
Schmach ® m, skjendsel,
forsmædelse, skam.
Schmachtblick ® m, smeg
tende blik.
schmachten ® vansmegte,
for-smegte; smegte.
schmächtig (t) spinkel.
Schmachtlappen (t) m,
forsulten stakkar, sveltihjel;
smeg-tende elsker.
Schmachtlocke (t) f,
hænge-krølle.
schmachvoll (t) skammelig,
skjendig, forsmædelig.
Schmacke (t) f, smakke.
schmackhaft (t) velsmagende.
Sahmackhaftigkeit ® f,
velsmag.
schmaddern ® døbe (en jøde).
Schmähbrief ® m,
fornærmende brev.
schmähen ® skjende, skjelde
(udn bagtale; rakke ned.
Schmäher ® m, forhaaner.
bagtaler, bagvasker.
Schmähgedicht (t) n,
smædedigt.
schmählich ® skammelig,
skjendig, forsmædelig; forfærdelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
