Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Manøver ... - Ordbøgerne: S - Schmähreden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
525
M an øve r—M ar at
Han interesserede sig sterkt for sit lands sproglige enhed
og forfegtede det toskanske hegemoni. Hans begravelse
blev en nationalbegivenhed. [Litt.: H. Key, «Alessandro
M.» (Sthm. 1894).]
Manøver. 1. En troppeafdelings bevægelser for at
naa et in aal, taktisk eller strategisk. Man taler bl. a.
om at manøvrere sin modstander ud af stilling, idet
man foretager sine dispositioner saaledes, at modstanderen
trues med at blive omgaaet eller afskaaret fra sin
retræt-linje. M. i betydning felttjenesteøvelser s. d. — 2.
(Sjøudtryk). Med et fartøi at gaa under seil, vende,
sætte igang, stoppe, dreie (svinge), ankre, lette, lægge til
eller ud fra kai eller brygge o. 1. Seilskibe manøvreres
ved hjælp af seil og ror, dampskibe med propeller og
ror. Hvor pladsen er trang eller i strømfarvand, maa
ofte under m. benyttes trosser, ført ud fra fartøiet og
fastgjort i bøier, pæler eller i ringer paa land.
Flaadeeller eskadre-m. kaldes saadanne krigsøvelser, som
foretages af større sjøstyrker til opøvelse af personellet.
Maorierne, de indfødte paa Ny Seeland (s. d.).
Map [mæp] el. IVIapes, Walter (ca. 1140—ca. 1209),
eng. forlatter, var rimeligvis prest ved Henrik 11’s,
Ricliard I’s og Johans hoffer, senere erkediakon i Oxford.
Tre latinske verker tilskrives ham: «De nugis curialium»
(en skildring af hoflivet), «Golias> (satire over
geistligheden) og en latinsk oversættelse af Arthur-romancerne
«Lancelot», «Holy Grail » og «Morte d’Arthur».
Mara, se Mar e.
Maraak, dampskibsanløbssted med post, telegraf og
skyds ved bunden af Geirangerfjorden, Sunnelven herred,
Romsdals amt. Ved M., hvorfra hovedvei i talrige slyng
fører opover til høifjeldsovergangen mod Gudbrandsdalen,
ligger flere hoteller. Omgivelserne er storslagne og
regnes blandt Vestlandets mest seværdige.
Marabü, se Storke.
Marabut (arab.), særlig blandt kabylerne betegnelse
for en hellig mand.
Maracaibo, Sydamerika, i den vestlige del af
republiken Venezuela. 1. M.-bugten, ca. 15 000 km.’-, gaar
fra det Karaibiske hav mot syd ind mellem halvøen
Goajira i vest og Paraguana i øst. Foran mundingen
ligger banker, som ikke kan passeres af større skibe.
Gjennem et 15 km. bredt, selv ved høivande kun 3 à 4
m. dybt sund, Sacco de M., staar M.-bugten i forbindelse
med — 2. Laguna de M., en ca. 20 000 km.’^ stor
brak-vandssjø i staten Zulia, i syd optil 250 m. dyb, omgivet
af det myrlændte, af smaasjøer opfyldte M.-lavland,
dannet ved diluviale og alluviale sedimentafleiringer i en
tidligere meget større havbugt. — 3. M., hovedstad i
prov. Zulia v. f. lagunens munding med ca. 40 000 indb.
Maradalstinderne, det s.ø. tindekompleks i
Horung-gruppen paa grænsen mellem Lyster og Aardal i Sogn.
M. falder i tre ved dybe, trange dalfører og snebræer
adskildte fjeldrygge: de egentlige M,, Midt-M. og
Støls-M. Gjennem dalførerne af samme navn som tinderne
flyder rivende snebække, der alle flyder i sydøstlig
retning og falder i Utla (Aardalsvasdraget).
Maraga, by i det n.v. Persien, prov. Aserbeidsjan, øst
for Urmiasjøen, omtr. 14 000 indb. Flere skoler, 80
moskéer. En af Djingis-Kans sønner boede her og
samlede om sig mange lærde.
526
Schmähredeti—Schmarotzerschaft
Marais, L e [lømaræ’], et kvarter i Paris, hvor bl. a.
M.-teatret laa, der i 17 aarh. havde saa stor betydning.
M. (der betyder sump) var ogsaa 1792 i
nationalkonventet spottenavn for girondisterne (modsat «bjerget:»,
d. e. jakobinerne).
Mafak [marsak], Julius Eduard (1835—99), böhm.
maler, tegner og raderer. Bedst kjendt for sine
stemningsfulde landskabssuiter (som f. eks. «De fire aars- og
de fire dagstider»), kultegninger, raderet eller
reproduceret paa anden maade af ham selv og andre.
Maralen, se Hjorte.
Maranhao [maranaiuj], Sydamerika, stat i det
nordlige Brasilien mellem Grao Para i vest og Piauhy i øst,
459 884 km.’’ (som Sverige) med 488 443 indb. (1904).
Mest sletteland med urskog og sandstensplateauer med
græsstepper. Gjennemstrømmes af talrige elve,
hvori-iblandt Tocantins i s.v. og Parnahyba i ost. Producerer
bomuld, kakao, ris, mais, sukkerrør, tobak. Hovedstad
Sao Luiz de M. i en bugt paa øen af samme navn,
med ca. 35 000 indb.
Marafion, se Am as on el ven.
Mara^nta arundinacea, en 2—3 m. høi plante af
familien maraniaceæ ; af dens hvide, leddede rodstok
faaes et slags stivelse, som gaar i handelen under navn
af arrow-root el. vestindisk salep, og som anvendes dels
som fødemiddel, dels i medicinen. Planten hører hjemme
i A merikas tropelande og dyrkes der og mange andre steder.
Maraschino, se Brændevin.
Marasj, by i asiatisk Tyrki, vilajetet Aleppo (Syrien),
100 km. n.ø. for den inderste vik af Middelhavet, skal
have 50 000 indb., deraf næsten halvparten kristne.
Mange moskeer og kirker, gammel seldsjukisk borg.
Frugtbar omegn.
Marat [mara’], Jean Paul (1744—93), fr.
revolutionsmand og journalist. Efter at have studeret medicin
i Paris levede han en tid som fransk sproglærer i
Skotland, udgav der et hastemt skrift «Slavelænker» og gav
sig til at skrive om lys og ild og elektricitet og hævdede,
at Newton var en stymper. Blev mere og mere besat
af stormandsgalskab, misundelse og had til de herskende
autoriteter saavel i
staten som i aandslivet.
Nedsatte sig som læge i
Paris, fik ingen praksis,
tog saa mod et tilbud
fra greven af Artois og
blev hans staldlæge.
Samtidig vild demagog.
Under revolutionen udgav
han det sansesløst
hadske blad «Folkevennen»;
beskyttedes en tid af
Danton ; ivrig for
septembermordene ; kom
derefter ind i konventet.
Opfordrede som formand
for Jakobinerklubben
aabenlyst til at myrde
girondisterne, mars 1793,
anklagedes derfor af disse,
men frikjendtes. 13 juli Jean Paul Marat.
Schmähreden (t) pi,
skjelds-ord, ukvemsord.
Schmähschrift ® f, smæde-,
smudsskrift, pamflet.
Schmähsucht ® f,
bagvaskel-sessyge.
schmähsüchtig (t)
bagvaskel-sessyg.
Schmähung (t) f, forhaanelse,
bagtalelse, bagvaskelse, nedrakning.
Schmähvers® m, smædevers.
Schmähwort ® n, skjeldsord.
schmal® smal; knap, kneben,
tarvelig.
Schmalbier ® n, tyndtøl.
schmalbrüstig ® smalbrystet,
smal over brystet.
schmälen ® skjende, skjelde,
give ondt fra sig, bruge mund;
rive (rakke) ned.
schmälern ® forringe,
formindske, indskrænke, gjøre aforæk
(skaar) i, krænke, nedsætte.
Schmälerung® f, forringelse,
formindskelse, indskrænkning,
krænkelse.
Schmalreh ® n, smalraa(dyr)
= Schmaltier n.
Schmalspurbahn ® f,
smalsporet bane.
schmalspurig ® smalsporet.
Schmalz ®n, smult, madfedt.
schmarotzen ® snylte.
Schmarotzer ® m, snyltegjest;
snylter (snyltedyr, -plante).
Schmarotzerei ® f, snylteri,
schmarotzerhaft,
schmarotzerisch ® snyltende,
snylte-agtig.
Schmarotzerschaft® f,-tum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
