Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Manøver ... - Ordbøgerne: S - Schmähreden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
527
Schmarre—schmeichlerisch
myrdet af Charlotte Gorday. 4 nov. s. a. blev hans lig
overført til Panthéon, hvorfra det dog fjernedes 1795.
Marathon, liden by paa østkysten af Attika, ca. 30
km. nord for Athen. Her sletten ved M., hvor
athenernes hær paa ca. 5—6000 mand under Miltiades slog
en lignende persisk styrke 490 f. Kr. Athenerne mistede
ca. 1000—1500 mand; deres begravelsesplads er i nyere
tid fundet i en haug paa sletten.
Marathomsi-bugten, se Lakoniske bugt.
Maratter, forindisk folk, der taler et arisk sprog,
maratti, men antropologisk og kulturelt snarere synes at
tilhøre draviderne (s. d.). Denne blanding er efter de lokale
forhold ganske naturlig; deres omraade, der strækker sig
nær ud til vestkysten, begrænses nemlig mod syd og øst
af dravidiske folk; mod nord, hvor Taptielven er den
omtrentlige grænse, skyder de ligeledes dravidiske gonder
(s. d.) sig ind mellem m. og de nordindiske radjputer.
M.s statsform var i modsætning til ariernes republikansk,
nærmest et forbund af smaasamfund med
fællesforsam-ling. Brahmanismen vandt tidlig indpas hos dem. Omkr.
1300 blev de undertvunget af muhammedanerne, hvis
aag de atter afkastede 1648; derefter fulgte en tid fuld af
kamp; 1878 blev de endelig beseiret af det Ostindiske
kompani. Marattisproget tales nu af ca. 18 mill, mennesker,
hvoraf 3V2 mill, i feudalstaten Haidarabad, resten i de
brit. provinser, hovedsagelig i præsidentskabet Bombay.
Maratti (Maratta), Carlo (1625—1713), ital. maler
og raderer, eklektiker, paavirket af Rafael, af
Carracci-erne og af Guido Reni, uselvstændig, men korrekt, i sin
levetid overordentlig anseet. Billeder af ham, oftest med
religiøse emner, findes i de fleste af Europas muséer;
til hans bedste ting hører hans portræter. M.
restaurerede 1702—03 Rafaels stanzer.
Maravedi^ sp. vegtbetegnelse, hvorefter det fra
maurerne tagne bytte (morohotiii) fordeltes; anvendt af
araberne i Spanien og de kristne smaakonger som guldmynt.
1474—1848 mindste kobbermynt = ^ 34 real.
Marbach, Württemberg, by ved Neckar, mellem
Cann-stadt og Heilbronn; 2600 indb. Schillers fødested,
Schillerarkiv. Marbacher-forbundet var en
sammenslutning af høityske fyrster og byer mod kong Ruprecht
1405. (Et andet M. se Marburg).
Marbakke (n.), sterkere skraaning langs med
strandbredden et stykke nedenfor fjæremaalet, af oldn. marr,
hav. Forvanskede former er
morbakkeogmol(d)-bakke. Efter gammel retspraksis er m. grænsen for
privat eiendom, som støder til hav eller fjord.
Marbeau [marhå’J, Jean Baptiste François
(1798—1875), fr. filantrop. Kom til Paris 1816, hvor
han siden levede som sagfører. Er ophavsmanden til
de franske optagelses- og opdragelsesanstalter for
hjemløse smaabarn (crèches, (barne-)krybber), for hvis
udbredelse han 1846 fik stiftet en forening. Hans skrift
herom, «Barnekrybber som middel til at mindske
elendigheden og øge befolkningen» (1845), fik akademiets
pris. Skrev ogsaa mange andre bøger og afhandlinger
om sociale og filantropiske emner.
Marbella, Spanien, by i provinsen Malaga, ved
Middelhavet mellem Malaga og Gibraltar; 9600 indb. Udførsel
af frugt og sukker.
Marblehead [madblhed], by i de Forenede stater.
Marathon—Marcellus
528
Massachusetts, ved kysten 25 km. n.ø. for Boston: 7582
indb. (1900). God havn.
Marbot [marho’J, Jean Baptiste Antoine
Marcellin, baron (1782—1854), fr. officer, der deltog i
Napoleonskrigene; blev først 1815, lige før Waterloo,
general. 1820 offentliggjorde han en livlig skreven kritik
af general Rogniats bog om Napoleons krigskunst, og
denne kritik, der indeholdt et forsvar for Napoleon,
bragte keiseren til paa Sankt Helena at testamentere M.
100 000 frcs., forat han kunde verne hans eftermæle
som strateg. Inden sin død havde M. ogsaa nedskrevet
sine vidtløftige memoirer, men disse udkom først 1891
(4 bd.) og vakte uhyre opsigt ved den henrivende
friskhed, den anskuelige fremstilling, de utallige vittige
anekdoter, der gjør dem baade saa indtagende og saa
betagende. Men uheldigvis er det uomstødelig godtgjort,
at en meget stor del af det, der udgives som seet og
oplevet, ikke er det. Hans verk, der blev modtaget som
et af det 19 aarh.s ypperste historiske kildeskrifter, er
derfor sunket ned til at være en underholdende roman.
Marburg. 1. Preussen, by i regjeringsdistriktet Kassel,
ved Lahn og jernbanen Frankfurt a. M.—Kassel, 180 m.
o. h.; 20 000 indb. Blandt byens kirker den tidlig gotiske
Elisabethkirke (1235—85) med 17 gravmindesmerker over
hessiske fyrster. Slottet med riddersal er fra tiden omkr.
1300. Universitet (bygningen 1873-91) med vakker aula,
1700 studerende. Maskin- og instrumentfabrikation og
anden industri. Vakker omegn med Lahnfjeldene
(Spiegels-lust og landsbyen Marbach, vandkursted). I M.,
land-grevsresidens, levede den hellige Elisabeth (s. d.), hvis
kirke var søgt valfartssted. Universitetet oprettedes 1527.
Marburger religionssamtale 1—4 okt. 1529 paa slottet
mellem Luther og Zv^^ingli. — 2. Østerrige, by i
Steiermark, ved Drau og jernbanen Wien—Graz—M.—Laibach
—Triest, gren opigjennem Draudalen (Pusterdalsbanen);
28 000 indb. (Ve slovener). Sæde for fyrstbiskopen af
Lavart. Krigsskole. Vin- og frugtavl, læder og anden
industri. I vest ligger valfartsstedet Maria Rast, 900 indb.
Marcato (ital.), markeret, sterkt fremhævet, betegnes
med ^ over noten.
Marcel [maisæl], É ti en ne (d. 1358), fr. kjøbmand,
formand for kjøbmandslauget i Paris, naaede stor
indflydelse under Johan den godes fangenskab efter slaget
ved Poitiers 1356. I de af kronprinsen sammenkaldte
rigsstænder 1356, 1357 og 1358 blev tredjestanden ledende
med M. i spidsen og fremtvang vidtgaaende
forfatningsændringer. M. planlagde et tronskifte til fordel for Karl
den onde af Navarra og søgte at overgive ham Paris,
men dræbtes under forsøget.
Marcellïnus, rom. biskop 296—304, skal være «faldt»
i den diokletianske forfølgelse, men angrede og blev efter
sagnet martyr.
Marcello [martséllo], Benedetto (1686—1739), ital.
komponist og digter, anseet sanglærer, juridisk
embedsmand, senest skatmester, særlig bekjendt ved sin musik
til Davids salmer. Forøvrigt vokale- og instrumentale
verker, digte, operatekster, skrifter om teatret m. v.
Venedigs betydeligste musikskole bærer hans navn.
Sangerinden Faustina Bordoni (Hasse) var hans elev.
Marcellus, plebeiisk familie af Claudiernes (s. d.) siegt
i Rom. Kjendt er især Marcus Claudius M. (ca.
n, snylteri, snylting; snyltere,
snyltedyr.
Schmarre ® f, skramme, ar.
Schmarren ® m, slik (og
ingenting), bagatel; juks.
Schmasche (t) f, smasker (skind
af nyfødte lam).
Schmatz (t) m, smask, smeldkys.
schmatzen (t) smaske.
schmauchen (t) ryge, ose;
røge, dampe.
Schmauch er ® m, røger,
schmauchig (J) røget, tilrøget.
Schmaus ® m, jødetamp;
smaus, kalas, gilde =
Schmau-serei f.
schmausen (t) smause, holde
kalas, lag, gilde; nyde, delikatere
sig med.
Schmauser ® m, gourmand,
levemand.
schmecken ® smage.
Schmecker ® m, gourmand.
Schmeichelei ® f, smigreri,
smiger.
schmeichelhaft ©smigrende.
Schmeichelkatze ® f, kjælen
kat; kjælepus.
Schmeichelmund ® m,smigrer.
schmeicheln (t) smigre (for)’
smiske, sleske, gjøre sig lækker
for, kjærtegne; flattere.
Schmeichelname (t) m, kjæle-
Schmeichelreden (g pi,
smigrende ord.
Schmeichler (t) m, smigrer,
schmeichlerisch (t)
indsmigrende, slesk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
