- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
529-530

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marcellus ... - Ordbøgerne: S - schmeidigen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

529

Marcellus—Mardin

530

270—08 f. Kr.), konsul fem gange; udmerkede sig i kamp
først mod gallerne 222, siden mod Hannibal; i aarene
efter 216 kaldtes han «Roms sverd». 212 indtog han
Syrakus efter en lang beleiring (jfr. Archimedes);
faldt 208 ved Venusia.

Marcellus, pseudonym for Bergstrand, V. A.

March (tsjek. Morava), Østerrige, Mährens hovedelv,
udspringer ved Glatzer Schneeberg i Sudeterne og løber
forbi Olmütz, Kremsier, gjennem dalsletterne Hanna,
Dubrava og M.-marken ud i Donau ved Déveny (Theben),
400 km. lang, 26 600 km.^ vanddistrikt. Tilløb fra
venstre Betschwa, fra høire Thaya (med mange kildelve).

March, Schweiz, frugtbart landskab i kanton Schwyz,
fra Øvre Zurichersjø til Linthkanalen i øst. Største
l)e-. byggelse er Lachen ved Ziirichersjøen ; 2000 indb.

Marchand [marså’], Thomas (1863—), fr. officer
og Afrikareisende, deltog i en Nigerekspedition 1889, i
kampen mod Samory i Senegambien 1890—94. Mest
bekjendt er M. som leder af en fransk
militær-ekspedition fra Kongo til Nilen (1897—99) med det opdrag at
skabe en sammenhængende fransk interessesfære tvers
gjennem Central-Afrika fra fransk Kongo i vest til fransk
Somaliland i øst. Planen strandede. M. naaede vistnok
Fashoda ved Nilen 10 juli 1898, men maatte som følge
af den fr.-brit. Sudanoverenskomst fortrække og vende
hjem over Djibuti (se Fashoda). M. deltog 1900 i
ekspeditionen til Kina. [Litt: Poirier, «De l’Oubanghi
à Fachoda. M^ et la mission Congo -Nil» (Paris 1900).]

Marchandiser (af fr. marchaser, kjøbmand), en som
handler med brugte klæder, brugte møbler, husgeraad o.s.v.

Marchantïafamîlîen (marchantiaceæ) (bot.), familie
af halvmoser. Vegetationsorganet er et løv (thailus), hvis
overflade ofte har en netformig tegning med rombiske
felter, som i sin midte har en stor eiendommelig bygget
spalteaabning. Under denne er der i løvets indre en stor
lufthule, som er omgivet af assimilationscellerne.
Anthe-ridierne og archegonierne sidder mange sammen paa egne
stjerneformede og stilkede skud. Marchanda polymorpha
er meget almindelig paa fugtig grund.

Marche [mars]. 1. Italien, landskab (Markerne),
mellem Adriaterhavet og Apenninerne, mellem Emilia,
Um-brien og Abruzzerne, 9 750 km.^, 1 mill, indb., 110 pr.
km.^ M. er for det meste tertiært aasland, hørende til
Apenninernes yderrand, afstængt, men tæt befolket og
mange steder dyrket som en have. Mange smaa historisk
berømte og gammeldagse byer oppe i fjeldene. Af
kystbyerne kan nævnes Ancona, Senigallia. — 2. Frankrige,
gammel provins i Mellem-Frankrige paa midtplatauet,
4 900 km.’^, nu departementet Creuse og dele af
Haute-Vienne.

Marchena [martsena], Spanien, by i prov. Sevilla
(Andalusien), øst for Sevilla, ved jernbanen fra Utrera
som ved M. deler sig i en linje til Écija og en til Roda,
12 000 indb.

Marchese [markésej, marki (s. d.).

Marchesi [markesi], Mathilde, f. Graumann (1826—),
t. sangerinde og lærerinde, elev af Garcia, gift med den
ital. sanger og komponist Salvatore M. de Gastrone,
sammen med hvem hun udfoldede en rig virksomhed
ved konservatorierne i Wien, Köln og Paris. Har udgivet
en praktisk sangskole og livserindringer.

schmeidigen—Schmicke

Marchesi [markesi], Pompeo (1790—1868), ital.
billedhugger, sterkt paavirket af Canova. Til hans bedste
verker hører den siddende Goethestatue (1840, marmor,
Frankfurt) og hertug Emanuel Philibert af Savo3^ens
gravmæle (1843, Turin), samt «Lnngfredagsfest», en
kolossal marmorgruppe (i kirken S. Carlo i Milano, 1852\

Marchetti [markéiii], Filip po (1835—1902), ital.
komponist fra den verdiske epoke, særlig bekjendt ved
operaerne «Romeo og Julie» og «Ruy Blas».

Marchienne-au-Pont [marsiœn-à-pô], Belgien,
landsby i provinsen Hennegau ved Sambre, kanalen
Brüssel —Charleroi, jernbanen Gharleroi—Mons; 20 000
indb. Kul- og jernudvinding med dertil hørende industri.

Marcia [mårtsa] (ital.), marsch; m ar ci ale,
marsch-agtig.

Marcianise [martsani’se], Italien, by i provinsen
Caserta, ved jernbanen Neapel—Caserta; 12 500 indb.
Væverier._

Marciänus, Flavius (d. 457), østrom. keiser, var
en aldrende kriger, der 450 egtede Theodosius Il’s søster
Pulchena og besteg keisertronea. Han viste dygtighed
i ydre og indre styre og støttede det vestromerske rige
mod Attila.

Marcipan er en konditorivare i de forskjelligste former
(som paaskeeg, smaa dyr, pølser, frugter o. s. v.),
be-staaende af finrevet, sød mandeldeig, farvet paa mange
maader og undertiden parfumeret.

Mareks, Erich (1861—), t. historiker, 1893 professor
i Freiburg, 1894 i Leipzig, 1901 i Heidelberg, 1907 i
Hamburg. Har bl. a. udgivet «Kaiser Wilhelm I» (1897),
«Königin Elisabeth von England und ihre Zeit» (1897)
og 1909 paabegyndt en større Bismackbiografi.

Marco, tidligere guld- og sølvvegt i Portugal og
Brasilien – 229.5 gram, i Spanien = 230 gram, i Venedig
= 238.5 gram, i Parma = 235 og i Piémont = 245.9 gram.

Marconi, Guglielmo
(1874—), opfinder af
radiotelegrafien (s. d.), er født
i Griffone ved Bologna,
studerede i Livorno og
Bologna og begyndte 1895
at eksperimentere med
Hertz’ske
elektromagnetiske bølger (se
Elektriske svingninger)
for overføring af
telegrafiske tegn gjennem
rummet. Hans forsøg
lykkedes, efterat han var
blevet bekjendt med
kohæreren (s. d.), hvorefter
han 1897 i England
grundede Wireless telegraph
company til videre
udvikling af opfindelsen.

Marco Polo, se Polo.

Marcus, se Markus.

Marcus Aurelius, se Antonius.

Mardin, by i asiatisk Tyrki, vilajetet Diarbekr
(Kurdistan), 90 km. s.ø. for Diarbekr, 930 m. o. h., 25 000
indb., mange kristne.

Guglielmo Marconi.

schmeidigen © gjøre smidig,
bøielig; myg, spag.

schmeissen (t) lægge eg (om
insekter); smide, kaste, kyle, slaa;
spandere, give.

Schmeissfliege (Î) f, spyflue.
Schmelz (t) m, emalje, glans,
schmelzbar (t) smeltelig.
Schmelze (t) f, smeltning,
schmelzen ® smelte.

Schmelzerei ® f, smeltehytte.

Schmelzfarbe ® f,
emaljefarve.

Schmelzglas (t) n, emalje.

Schmelztiegel (t) m,
smeltedigel.

Schmelzung ® f, smeltning.

Schmelzwerk ® n,
smeltehytte.

Schmerbauch, -wanst ® m,

borgermestermave,istervom; tyksak,
schmerbäuchig ® tykmavet.
Schmerl (t) m, dvergfalk.
Schmerle ® f, grundling.
Schmerz (t) m, smerte,
schmerzen ® smerte, svi. [-schmerzen(s)frei,schmerzfrei-]
{+schmerzen(s)frei,schmerz-
frei+} (t) smertefri schmerzlos.

Schmerzensgeld ® n,
erstatning for svie og smerte.

schmerzhaft ® smertelig,
smertefuld, øm.

schmerzlich (t) smertelig.
Schmetterling ® m,
sommerfugl; ustadigt, flygtigt menneske.

schmetterlinghaft ®
som-merfugleagUg ; ustadig, flygtig.

schmettern ® kaste, slynge;
skralde, skingre; slaa.

Schmicke ® f, (piske)snert.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free