Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marcellus ... - Ordbøgerne: S - schmeidigen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
531
Mardonïos—Marescha
532
Schmied-Schmierstiefel
Mardonïos (d. 479 f. Kr.), persisk hærfører, svigersøn
af Dareios I, skulde 492 undertvinge Grækenland, men
havde ikke held med sig; deltog derefter i Xerxes’ tog
480 og blev af kongen efterladt i Europa med en hær
paa høist 100 000 mand, men blev slaaet og dræbt ved
Platææ.
Mare, i folketroen (ogsaa den norske) kvindeligt væsen,
der sætter sig paa den sovendes bryst og trykker ham
(m.-ridt). M. omtales ofte som den jente, der har
hug-lagt en saa stridt, at man ikke faar fred for hende. M.
kan komme ind gjennem ganske smaa aabninger, men
hvis hullet tilstoppes, maa hun blive til dag og
gjen-kjendes da. Man vergede sig mod m.ved staal,
sigmunds-svipe (en udvekst paa birketræet), m.-kors (pentagram)
m. m. Ogsaa dyr (hesten) kunde plages af m. (Jfr. Drude,
Incubus, Succubus.)
Mare (lat.), hav. M. Britann icum, Kanalen; M.
Cronium, Nordishavet; M. Erythræum, det Indiske
hav; M. Ger mani cum, Nordsjøen; M. in f er um, det
Toskanske hav; M. iM e d i t e r r a n e u m, Middelhavet;
M. SU per nm el. Adriaticum, Adriaterhavet, o. s. v.
Mare clausuni (lat., lukket hav). I folkeretten er det
forlængst alm. anerkjendt, at det aabne hav er frit for
alle (mare liberum). En enkelt nation kan alene gjøre
en særlig ret gjældende til den del af havet, som støder
op til vedkommende land, se Sjøterritorium.
Ligeledes ansees en stat at have en overhøihedsret til et
lukket hav, d. e. et hav, som omsluttes af en og samme stat,
som saaledes fuldstændig behersker adgangen til det,
f. eks. det Asovske hav. I det 18 aarh. blev det af de
væbnede neutralitetsforbund gjort gjældende, at
Østersjøen skulde ansees som et m. c., som ikke skulde være
tilgjængeligt for de krigførende magters krigsskibe. Dette
blev dog ikke anerkjendt af England og er senere ikke
gjort gjældende.
Marées [maré], Georg de (1697—1775), sv.
historiker og portrætmaler, hvis hovedvirksomhed falder i
Tyskland. Ungdomsarbeider af ham findes paa Gripsholm.
Marées [maré], Hans von (1837 — 87), t. maler.
Studerede i Berlin og München, opholdt sig fra 1864
hovedsagelig i Italien, levede tilbagetrukkent, deltog ikke
i udstillinger og var forholdsvis ukjendt, saalaenge han
levede. Hans billeder, der oftest gjengiver det nøgne
menneskelegeme, viser en monumental stilisering og en
udpræget malerisk behandling, egenskaber, der gjør ham
til en banebryder for moderne bevægelser inden tysk
malerkunst. En stor del af hans verker er samlet til et
særligt M.-galleri i Schleissheim, Bayern.
Marehalm er et navn, som benyttes for to græsarter,
tilhørende forskjellige slegter, men noget lige af udseende;
disse er psamma arenaria og elijmus arenarius. De er
begge omtrent meterhøie, graagrønne, stivt oprette græs
med stive blade, som hos psamma er indrullede og
derfor rørformede, hos elgmus derimod, ialfald paa straaet,
flade. De vokser paa strandkanter og paa flyvesand og
er paa grund af de vidt forgrenede underjordiske dele
og de talrige sideskud, som de danner, udmerkede
sandbindere. Psamma er i vort land forholdsvis sjelden,
elymus derimod meget alm. (Se ogsaa Flyvesand.)
Marekatte (cercopithecus) kaldes en temmelig artrig
abeslegt, hørende til den gamle verdens aber. Alle smaa
former, i sit ydre karakteriseret ved et lidet rundt,
kort hoved og fin, slank legemsbygning; lemmerne slanke,
med korte hænder med lang tommel. Halen meget lang,
korthaaret, uden endekvast. Alle m. har store
kjæve-poser og smaa sædepuder. Farverne er smukke og
livlige. Det er meget selskabelige og muntre dyr,, der yderst
behændig færdes flokkevis i urskogenes trækroner; føden
er saa godt som udelukkende planteføde, frugter o. 1.
M. findes kun i Afrika og bragtes ved skibsfarten
allerede i 16 aarh. hjem til Europa, heraf navnet, der maa
afledes af tyskernes Meerkatze; de tæmmes let og sees
ofte i zoologiske haver. Blandt de ca. 20 arter maa
nævnes dianaaben (c. diana) med langt hvidt
kind-og hageskjeg (Guinea), nonneaben (c. rno/za),
kastanjebrun, over øinene en lysegraa tverstribe, gulhvidt skjeg
(Senegal), den grønne m. (c. sabæus), grøngraa,
hvidlig bug, sort ansigt, sorte hænder og gul halespids
(Øst-Afrika), h us araben (c. ruber), oversiden bleg gyldenrød,
undersiden graahvid, sort ansigt med hvidt kindskjeg,
større end de andre arter, længde ca. 65 cm. (Vest-Afrika).
Marelok, sammenfiltret haarlok, som ikke lader sig
udrede; kjendt fra portræter af Kristian IV. I
Sæters-dalen kjendt under navnet spir.
Maremmer (ital.), sumpige, tildels usunde
kyststrækninger i Mellem-Italien fra Magra til Volturno. De
Toskanske m. var i oldtiden tæt befolket, men mistede
sine skoge og blev lagt øde, indtil man fra 1828 atter
begyndte at indvinde landskabet for kultur.
Marenco [-énco]. 1. Carlo (1800 —46), ital.
dramatiker, begyndte som efterligner af Alfieri, men gik over
til Manzonis maade og skrev historiske
middelaldertragedier. Af hans stykker holdt sig længst «Pia de’Tolommei».
— 2. Leopoldo (1831—99), ital. digter, forann.s søn,
greve; dyrkede navnlig det dramatiske forfatterskab og
var meget frugtbar. Debuterede 1851 med tragedien
«Isabella Orsini». Opgav departements- og lærerstilling
for at leve i litteraturen. Blev bekjendt ved sine tragedier
«Piccarda Donati», «Saffo». Skrev ogsaa mange komedier.
Mare’ngo, landsby i Nord Italien, 5 km. syd for
Alessandria. 14 juni 1800 stod her et slag mellem Napoleon
Bonaparte med 37 000 mand og østerrigerne under Melas
med 30 000. Slaget var næsten allerede tabt for
franskmændene, da generalerne Desaix de Veygoux og
Kellermann (s. d.) vendte lykken. Franskmændene havde ca.
7000 døde, saarede og fangne, østerrigerne ca. 9500.
Marennes [maræn], Frankrige, by i depart.
Charente-Inférieure, nær kysten indenfor Isle d’Odéron, ved
jernbanen Rochefort—Le Chapus ; 6400 indb. Fiskeri, østersavl.
Mareötis, se M a r i û t.
Mareridt, ildebefindende, der optræder i søvne om
natten som en følelse af beklemthed og aandenød, ofte
forbundet med ængstende drømme. Antages at
fremkaldes ved, at aandedrættet og muligens hjertet generes
ved ubekvemt leie i sengen, undertiden ogsaa ved
fordøi-elsesforstyrrelser, særlig efter for rigelige aftensmaaltider.
Benævnelsen m. skriver sig fra forestillingen om, at et
overnaturligt væsen, m a r e(s.d.), satte sig paa den sovendes bryst.
Marescha (græ. Maresa el. Marisa), oldtidsby i det
vestlige Palæstina mellem Gaza og Hebron, blev ifølge
Josva 15, 44 tildelt Juda stamme, men tilhørte dog paa
den tid i virkeligheden filisterne. Ifølge 2 Krøn. 11, 8
Schmied (t) m, smed.
Schmiede it) f, smedje.
Schmiedeamboss ® ra,
ambolt.
Schmiedeesse (t) f, smedjeavl.
schmieden (t) smede.
Schmiedin ® f, smedekone,
smedens kone.
Schmiedung ® f, smedning.
Schmiege (t) f, skjæv vinkel;
vinkelmaaler, -passer; tommestok.
schmiegen ® trykke, presse;
klynge, stryge.
schmiegsam ® smidig,
bøie-lig. myg.
Schmiele ® f, hveinstraa.
Schmieralien ® pi, smøring,
bestikkelse; smørerier.
Schmiere ® f, smorelse; for-
legenhed, knipe; bank, juling;
daarlig skuespillertrup, die ganze
S. hele greien; hele slænget.
schmieren (t) smøre (ogs. jule
op; bestikke). Wein s. blande,
lage vin.
Schmierer ® m, smører,
skribler.
Schmiererei ® f, smøreri,
skriveri.
Schmierfink ® m, svinebæst,
-pels, gris.
schmierig ® fedtet, skidden;
smudsig, lurvet, sjofel, tarvelig,
knipen.
Schmierkäse ® f, hvidost.
Schmierling (t) m, smører,
skribler.
Schmierstiefel (t) m,
fedt-læ(de)rstøvel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
