- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
547-548

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marie ... - Ordbøgerne: S - Schneiderin ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

547

Schnepfenpflucht-Schnitthandel

blev M. conservateur adjoint ved det ægyptiske museum
i Louvre. Imidlertid vendte han allerede 1858 tilbage
til Ægypten, hvor vicekongen overlod ham ledelsen af
de udgravninger, regjeringen satte iverk. M. udfoldede
herunder en betydningsfuld virksomhed, bl. a. grov han
frem templerne i Abydos og Edfu (s. d.). De fundne
oldsager samlede M. i det af ham grundede museum i
Bulak (ved Kairo). De mange vigtige indskrifter, han
opdagede, gjorde han gjennem udgaver tilgjængelige for
forskningen.

Mariette /"ma/’jæf/, Pierre Jean (1694—1774), fr.
raderer, forlægger og samler. Raderede efter Barbieri,
Carraccierne o. a., var forlægger for en række raderinger
af andre franske kunstnere, eiede sin tids største
kobberstiksamling. Paa bagsiden af de stik, han eiede, har han
skrevet sit navn; denne signatur gjælder endnu som en
anbefaling for de blade, som bærer den. jVI. har skrevet
en «Traité des pierres gravées» med 250 raderinger.

Marifjæren, tætbygget strandsted med post, telegraf
og dampskibsanløb og skyds ved den lille Gaupnefjord,
en arm af Lysterfjorden, Hafslo herred. Nordre
Bergen-hus amt. Omgivelserne er venlige og vegetationen
frodig. 2 møllebrug.

Marigræs (hierochloë odorata), et lidet (oftest under
V2 m. høit) græs med tre-blomstrede, rundagtige og
langstilkede, brunglinsende smaaaks i en aaben top og flade
blade. Er let kjendelig paa sin vellugt, som er sterkest,

naar planten er tørret. M.
vokser paa sumpige steder
og er i Norge mest alm.
paa Østlandet.

Marihaand (orchis), siegt
af marihaandfamilien,
be-staaende af glatte urter
med udelte eller
haand-formig delte rodknolde,
med bladet stængel og
oftest rødlige, plettede
blomster i aks. Bomstens
læbe er nedadrettet og har
spore. Blomsterstøvet i
hvert af de to støvknaprum
er forenet til kølleformede
masser, som nedentil har
en klæbeskive, hvormed de
kan fæstes til insekter, som
søger ind i blomsten efter
honning. I Norge faa arter,
af disse har kun den
plettede m. (o. maculatus)
alm. udbredelse.

Marihaandfamilien (orchidaceæ), enfrøbladet
plantefamilie bestaaende af fleraarige urter med rodknolde
eller krybende rodstok, med helrandede blade, oftest
med form som hos lilje og blomsterne i klase eller aks
med støtteblade, men ingen forblade. Blomsterne har
en eiendommelig bygning: Blomsterdækket bestaar af to
kredse, hver med tre kronbladlignende blade, det ene i
den indre kreds er større og anderledes af form og farve
end de øvrige og er tillige forsynet med en spore
(hon-ninggjemme), dette blad kaldes læben. Af støvdragere

Mariette—Marimjelde

548

Plettet marihaand
(orchis maculatus).

er oftest kun én udviklet. De tre frugtblade danner en
enrummet frugtknude med tre vægstillede frøstole.
Griflen er sammenvokset med støvtraaden til en søile, som
kaldes griffeltstøtten; denne bærer derved støvknappen
paa sin spids. Under eller foran støvknappen sidder to
ar, medens det tredje ar oftest er uddannet til et
læbe-formet organ, «rostellum», som har en vis betydning for
bestøvningen. Støvkornene er, undtagen hos et par
slegter, ikke adskilt, men sidder fire sammen eller er
forenet i større eller mindre masser, «pollinier».
Insektbestøvning. Kapselfrugt. Mange tusen arter, de
fleste i troperne; de optræder mest som epifyter, idet
de ved hjælp af luftrødder fæster sig fast til trærnes
grene. I Norge forekommer 19 slegter med 28 arter,
størsteparten vokser i skoge og paa fugtige steder. Et
stort antal af denne families arter dyrkes som
prydplanter i drivhuse; ellers er anvendelsen ringe.
Frugterne af vanilla pZa/iz/bZza bruges som krydderi. Knoldene
af endel orc/ïzs-arter, som indeholder stivelse og slim,
anvendes som salep og er officinelle.

Marihøne (coccinelld), en siegt af smaa
halvkugle-formig hvælvede_, paa undersiden flade biller, somoftest
broget farvede, med lyse eller mørke prikker (se pi.
Biller, bd. I, sp. 983—84, fig. 29—30). Lever baade som
larver og fuldt udviklede biller af bladlus og er derfor
nyttige insekter. Har ogsaa været anvendt mod
tandpine, da de indeholder en gul oljeagtig vædske, som de
udskiller ved berøring, og som virker smertestillende.
Familien coccinellidæ^ hvortil de hører, er udbredt i over
1000 arter over hele verden, deraf ca. 50 norske. En af
de almindeligste er den syvprikkede m. (c.
septem-punctata), rød med syv sorte prikker paa vingedækkerne;
kaldes «Maria fly fly».

Mariinsk, by i Sibirien, guv. Tomsk, ved den sibiriske
bane, 180 km. øst for Tomsk, 8300 indb.

Marikaabe (alchemilla), siegt af rosefamilien, urter
med haandnervede blade og grønne blomster i grenede
kvaster. Bægeret er firebladet med lige saa mange
yderbægerblade. Ingen krone. 2—4 støvdragere, 1—4
støv-veie. 1—4 smaanødder, som er indesluttet i
underbægeret. Hos os to arter: fjeld-m. (a. alpina), der har
koblede, paa undersiden silkehaarede blade, og den alm.
m. (a. vulgaris), hvis blade er nyreformig rundagtige,
5—9-lappede og foldede efter nerverne. Den sidste art
omfatter efter nyere undersøgelser et større antal
underarter, der nu almindelig betragtes som egne arter.

Marilhat [marilå], Prosper (1811—47), fr.
landskabsmaler, der ved sin interesse for farve- og
lysvirkninger stod i opposition til det da herskende klassiske
landskabsmaleri. Han har malet landskaber fra
Auvergne og er sammen med Decamps grundlægger af det
orientalske landskab, gjennem verker som
«Esbekieh-pladsen i Kairo» o. a., udført efter studier fra en reise
1831—32.

Marimes, norsk benævnelse paa Maria bebudelsesdag
(25 mars). I den katolske tid havde man flere
mariemesser, helliget jomfru Maria, hvoraf den, hvis navn er
bevaret i oldn. mariumessa i fçstu (i fasten).

Marimjelde (melampyrum), maskeblomstrede urter
med modsatte, smale blade og kortstilkede blomster i
endestillede, spredtblomstrede klaser. De er halvsnyltere;

Schnepfenflucht ® f, -flug,
■strich, -zug m, rugdetræk.
Schneppe ® f, tøs, tøite,
trækpige; snip (paa kjole o. 1.).

Schneppel ® m, snab, bete;
strimmel.

Schnepper (î) m, lancet,
schneuzen (t) snyde, pudse,
schnick (f) m, brændevin, dram.

Schnickschnack ® m,
sniksnak, slidder-sladder, sludder.

schniegeln ® pynte (med
pinlig omhyggelighed), geschniegelt
ünd gebügelt slikket og sirlig.
Schnippchen (Î) n, knips.
Schnippe! (t) m, lidet stykke,
bete, stump.

schnippeln (t) snitte, klippe.

schnippen (gknipse =
schnipsen.

schnippisch ® knibsk.
Schnippigkeit ® f, knibskhed.
schniquer (f) pimpe, drikke,
schniqueur (F) m,
dramme-drikker.

Schnitt ®m, snit; klip; slaat;
façon; form. grosser S. stor
stil. ein S. Bier et snit øl.

Schnittbank ® f, baandstol.

Schnittbohnen (t) pi,
snittebønner.

Schnitte ® f, stykke, skive.

Schnitter ®m, slaattekar; (pi)
slaatte-, høstfolk.

Schnitterin ® f, slaattejente.

Schnittfläche ® f, snitflade.

Schnitthandel ® m,
-hand-lung f, manufakturhandel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free