Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marine ... - Ordbøgerne: S - Schnittlauch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551
Schnörkelei—Schnur
Gapelle, W. v. de Velde den yngre, L. Bakhuisen o. a.
Omkring aar 1800 har England en betydelig marinemaler
i Turner. I det 19 aarh. har m. fundet mange dyrkere,
saaledes i Holland (Schotel, Mesdag o. a.), Frankrige med
mestre af den romantiske skole som Gudin, Isabey og
Ziem og af plein-air-skolen som Monet, i Tyskland (A.
Achenbach, Hildebrandt, H. v. Barteis, Bohrdt, Eschke
o. a.), i England (Gallcott, Stanfield o. a.) og i de
skandinaviske lande (danskerne Eckersberg, A. Melbye,
Sørensen, svensken M. Larson, nordmændene Gude, Bennetter,
Diriks, Hansteen, C. W. Barth, Haaland o. a.).
Marineo, Italien, by paa Sicilien, inde i landet syd
for Palermo; 10 000 indb. Vin- og frugthandel.
Marinere (fr.), nedsalte, nedlægge i olje og krydderier
(især sild o. 1.).
Marinestation, se Flaadestati on.
Mannestyrelsen, den norske marines øverste
administration, underlagt den for armé (se Arméstyrelsen)
og marine fælles forsvarsminister. M. er delt i to
afdelinger, første (militær-) afdeling med en
kommandør-kaptein som chef og forøvrigt udstyret med militært
personel, anden (civil-) afdeling med en civil
ekspeditions-chef og civilt personel. Hver afdeling er igjen delt i to
kontorer. Under militærafdelingen hører personelsager,
undervisningsvæsen, togter og øvelser, bygning og
vedligehold af krigsskibe og andet materiel, administration
af verfter og tekniske institutioner etc. Under
civilafdelingen sorterer lods-, fyr- og merkevæsen,
sjømands-og maskinistskoler, vernepligt og udskrivning, retsvæsen,
bogholderi m. v.
Marinette [mærinét], by i de Forenede stater,
Wisconsin ved Vestbredden af Green Bay (Michigansjøen);
15 186 indb. (1906). Store sagbrug.
Marino (Marini), Giambattista (1569—1625),
ital. digter. Efter et lystigt og letsindigt liv i forskjellige
italienske byer drog han til Paris, indbudt af dronning
Maria af Medici, ved hvis hof han feteredes paa alle
maader. De sidste par aar af sin levetid tilbragte han
i Italien; han døde i sin fødeby Neapel. M. er berømt
eller berygtet ved sin affekterede, effektjagende
aandrig-hed og svulstig, sødlige stil, som efter ham kaldes
marinismen, og som ogsaa udbredte sig til Spanien
(gon-gorismen) og andre lande; paa den franske litteratur
har han virket mindre end før antaget. Hans
hovedverk er et mytologisk heltedigt «Adone».
Marino, Italien, by i prov. Rom, syd for Rom, nær
Albanersjøen, ved jernbanen Rom—Albano, 355 m. o. h. ;
7000 indb., med gammelromerske ruiner (af
Gastri-moenium). Vinavl.
Marinøkkel (botrychium), smaa bregner (ca. 10 cm.
høie), fra hvis rodstok der hvert aar udgaar et blad.
Dette er kjødfuldt og delt i en øvre aksformig del, som
udvikler sporehuse, og et nedre goldt afsnit, der er fliget
og fungerer som blad. I Norge tre arter, hvoraf kun
den ene, b. lunaria, er nogenlunde almindelig.
Mario, Giuseppe, greve af Gandia (1808—83), en i
sin tid høit skattet tenorsanger, som i 1830—40 aarene
glimrede paa europæiske operascener. Gift med
sangerinden Giulia Grisi (s. d.) og død som
museumskonser-vator i Rom.
Marion [mærjdn], byer i de Forenede stater. 1. M.
Marineo- Maris
Schnörkelei ® f, kruseduller,
snirkler.
schnörkelhaft, schnörkelig
® snirklet.
Schnörkeln ® pryde med
snirkler; snorke; snurre,
schnorren ® tigge.
Schnorrer (tj m, tigger.
Schnöte (t) f, skalotløg.
schnouda @ slags koldkrem,
som farver huden rød.
Schnucke (t) f, slags smaa
sauer, hedefaar.
Schnüifelei ® f, snøften,
snusen ; speideri, spionering.
Schnüff(e)ler ® m, snushane,
spion ; pedant, smaalig fyr ; snøvler.
schnüffeln, schnüffeln (t)
snøfte ; snuse ; snøvle ; lugte, veire;
i Indiana, 100 km. n.ø. for Indianapolis; 24181 indb.
(1908). Jernbaneknudepunkt. Centrum for et stort
jordbrugsdistrikt. 2. M. i Ohio, 70 km. nord for Columbus;
14 000 indb. (1906). Livlig industriby.
Marionetter (af ital. marioletles, diminutiv af mariola)
var opr. navnet paa smaa mariafigurer, men gik dernæst
over til at betegne de dukker med bevægelige lemmer,
som anvendtes ved dramatiske opførelser. Slige dukkpr
kjendtes allerede i oldtiden. Romerkirken brugte dem
i stor udstrækning til fremstilling af scener fra den
hellige historie. Den verdslige dukkekomedie, ogsaa kaldt
«pulcinella» efter en af spillets staaende figurer
Poli-chinel, var længe et yndet forlystelsesmiddel. Fra
middelalderen til det 17 aarh.s slutning var det især de
høiere klasser, som dyrkede det; ved hofferne f. eks. var
der pragtfulde og sindrige marionetteatre, og tidens
mekaniske talenter arbeidede ivrig paa deres
fuldkom-mengjørelse. Senere fandt marionetkomedien et
beundrende publikum i de brede lag, tyskerne havde sit
«Kasper-teater», danskerne «Mester Jakel-teatret» o. s. v.,
og enkelte steder som paa Dyrehavsbakken udenfor
Kjø-benhavn har denne slags dramatiske forestillinger vist
at bevare sin tiltrækningskraft lige til vore dage.
Mariotte [marjå’t], Edme (1620?-^1684\ fr. fysiker,
var først prior i et kloster ved Dijon, blev 1666 kaldet
til medlem af det franske akademi, fandt uafhængig af
Doyles tidligere opdagelse den efter ham benævnte lov
(se Gas), angav en formel for barometrisk høidemaaling,
opfandt M.s flaske (s. d.), paaviste øiets blinde plet (s. d.),
undersøgte vædskers strømning gjennem rør, stød
mellem elastiske legemer m. m.
Mariottes flaske [marjå’ts -] bestaar af
en med en vædske næsten helt fyldt flaske.
I halsen er et rør indsat lufttæt, som rager
et stykke ned i vædsken. Ved bunden findes
en udløbsaabning. Vædskens
udløbshastig-hed her bestemmes af den lodrette høide til
røraabningen og bliver derfor konstant, selv
om vædskens niveau i flaskens synker.
Eftersom vædsken rinder ud, strømmer luft, som
bobler, ind i flasken gjennem røret.
Mariottes lov [marjå’ts-], se Gas.
Mariposa, en landstrækning i Kalifornien paa Sierra
Nevadas vestskraaning, øst for San Francisco, med 4 —
500 af de vældige bartrær sequoia gigantea. Det største
træ er 32^/2 m. i omkreds nedentil, og endnu i 61 m.s
høide har det en diameter af 2 m., det er 83 m. høit.
M. er nationalpark.
Maris, holl. malerfamilie. 1. Jacob M. (1837—99).
Studerede i fødebyen Haag, i Amsterdam og i Paris, hvor
paysage-intime-skolen paavirkede ham. Han malte først
genrebilleder, senere landskaber, fine, stemningsfulde,
koloristisk opfattet, med særlig dygtig gjengivelse af
atmosfæren og lyset. Nævnes kan «Port i Haarlem»,
«De fem vindmøller», « Broen )> o. a. Han har ogsaa
udført akvareller og raderinger. ~ 2. Matthijs M.
(1839—) sluttede sig i begyndelsen til Leys og er en
udpræget realist, men viser senere i sine genrebilleder,
efter at have studeret i Paris under Hamon, en sterkt
personlig, stemningsmættet kunst, ofte med emner fra
sagnenes og legendernes verden. Karakteristiske billeder
speide; gjennemstøve, snuse om i.
Schnuller (£) m, taate;
taate-flaske.
schnupfen (t) snuse; hikste og
græde.
Schnupfen ® m, snue.
Schnupftabak ® m,
snustobak.
Schnupftuch (t) n,
lommetørklæde.
Schnuppe ® f, skar, tyv i
lyset; stjerneskud; snue.
schnuppe®: das ist mir s.
det er mig lige fedt.
schnuppen (t) snuse; pudse,
snyde (lys).
schnuppern ® snøfte; snuse,
lugte.
Schnur(t)f, snor; kobbel(rem);
Mariottes
flaske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
