Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marisko ... - Ordbøgerne: S - Schnürband ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
553
Marisko—Mark
554
Schnürband-Schöberl
er «Daaben» (akvarel), «Prinsen og prinsessen»,
«Hyrdepige» o.a. — 3. Willem M. (1843—1910) har særlig
malet dyrebilleder og landskaber. Vi nævner
«Vandings-pladsen» (akvarel) og «Familien».
Marisko (cypripedium calceoliis), ogsaa kaldt St. Olavs
bolle, en til marihaandfamilien hørende plante, 0.15
—0.50 m. høi med faa, bredt egformede og foldede blade
og én stor pragtfuld blomst med lysegul, purpurprikket
og poseformet læbe, medens de øvrige blomsterdækblade
er rødbrune og lancetformede. Forekommer i bar- og
løvskog, i Norge øst- og nordenfjelds, men temmelig
sjelden. I Indien og paa Sundaøerne findes et stort
antal arter af cypripedium, af hvilke flere er yndede
prydplanter i drivhuse (kun faa paa friland). Blomsterne
er meget holdbare, fra nogle faa uger indtil tre maaneder.
De er særdeles modtagelige for kunstig befrugtning,
hvorfor der er frembragt flere hundrede hybrider.
Mariskog, se Dragsmark kloster.
Maristuen, fjeldstue ved hovedveien over Filefjeld,
Borgund herred i Sogn. M., der ligger i en høide af
803 m., var oprindelig en fjeldstue i egentlig forstand,
er nu et velkjendt hotel.
Maritim (lat.), hvad der hører til sjøen, havet eller
stranden.
Maritsa (lat. Hebrus), Balkanhalvøen, udspringer
paa Rila Dagh, flyder mod øst gjennem Østrumelien
(Syd-Bulgarien) forbi Philippopel og ind i Tyrkiet forbi
Adrianopel, herfra mod syd ud i Ægæerhavet, 500 km.
lang, farbar op til Adrianopel, 150 km. fra mundingen,
for smaa farkoster. M.s vanddistrikt falder omtrent
sammen med landskabet Trakien.
MariupO^i, Rusland, by i guv. Jekaterinoslav ved
nordbredden af det Asovske hav, mellem Taganrog og
Berdjansk; 32 000 indb. Udførsel af korn, linfrø, huder,
har møller, garverier o. a. industri.
Marius, Gajus (156—80 f. Kr.), rom. kriger og
politiker, af landlig ridderæt fra Arpinum, udmerkede sig
tidlig i krig, blev 119 folketribun og 115 prætor. 109
—08 deltog han i den jugurthinske krig som legat og
blev for 107 valgt til konsul, skjønt han var en homo
novus (ikke hørte til embedsadelen). Han førte derefter
krigen mod Jugurtlia lykkelig til ende og valgtes 104
alter til konsul, hvilket gjentog sig 103, 102 og 101 paa
grund af frygten for de truende cimbrer og teutoner.
M. slog dem 102—01 og valgtes nu for sjette gang til
konsul. Under disse kampe gjennemførte han en
reform af hær væsenet, hvorefter ogsaa de fattigste borgere
udskreves. M., som ikke var statsmand, svækkede sin
anseelse ved sit forhold til folkeførerne Saturninus og
Glaucia, i krigen overstraalede Sulla ham, og da M. 88
fik overanførselen mod Mithradates overdraget til sig,
udbrød borgerkrig, og M. maatte flygte til Afrika. Siden
kom han tilbage og udnævnte sig selv til konsul 86,
men døde s. a.
Marîût (i oldtiden Mareotis, arab. Behêret Marjût),
brit. Nordøst-Afrika, Nildeltaets vestligste lagune,
indenfor Alexandria, 2V2 m. u. h. M., som i oldtiden var
omgivet af særdeles frugtbart land (berømt vinavl),
tørredes ud i middelalderen; men under beleiringen af
Alexandria 1801 gjennemskar englænderne dynerne og
det frugtbare land sattes atter under vand.
Marivaux [marivå’], Pierre Garlet de
Gham-blain de (1688—1763), fr. forfatter, mest bekjendt ved
sine teaterstykker, hvoraf flere endnu opføres paa Théâtre
français. Det er fine og gratiøse komedier i prosa, i
et sirligt, lidt sødladent sprog og med dybtgaaende
studium af kjærlighedens psykologi. Han «kjender alle
krog-veie til det menneskelige hjerte, men ikke den lige vei»,
sagde Voltaire, (Endnu i fransk: «marivaudage»,
«marivauder»). De berømteste stykker er: «Le jeu de l’amour
et du hasard», «La surprise de l’amour», «L’épreuve»,
«Le legs», «Arlequin poli par l’amour», «Les fausses
confidences» (tyske overs. ; paa svensk: « Karlekens forsyn»).
M. skrev ogsaa realistiske romaner, saaledes «Marianne»,
efterlignet af Richardson. Efter Addisons eksempel
stiftede han tidsskriftet «Le spectateur français»etc.
Mark (ant. «det merkede», kaldt saa efter merkerne paa
vegtstangen; se pl. Mynter I), gammel nordisk vegt- og
myntenhed, som fra Skandinavien bredte sig over andre
dele af Nord-Europa. Den sattes flere steder i forbindelse
med det romerske pund, hvoraf den dels udgjorde V2v
dels ^/s. Den gamle norske m., hvis vegt afveg lidt fra
den sv. og d., kan sættes til ca. 216 gr.; sølvmarkens
sølv-indhold skulde derefter være 31V2 kr. Den deltes i 8 ører
(aurar) og øren atter i 3 ørtuger (ertog), som videre fra
Harald Haardraades tid deltes i 10 penninge, saaledes
at m. kom til at holde 240 penninge. Kun saadanne
eller endnu mindre mynter prægedes i middelalderen i
Norge, saa m. og de andre høiere enheder bare var
regneenheder. Efter den opr. forudsætning skulde det være
ligegyldigt, om penge-m. var tællet eller veiet. Men med
pengenes stadige forringelse sank ogsaa den tællede
mynt-m.s værdi stadig i forhold til den veiede m. sølv, saaledes
at dens værdi omkr. 1340 kun var ^/s m. sølv og under
pengeforvirringen i det 15 aarh. i 1481 var sunket helt
ned til ^24. Den svenske inddeling af sølv-m. i 192
penninge fik omkr. 1350 indpas i Norge, og i løbet af det
15 aarh. indførte man den lybske m. (opr. lig den kölnske,
s. d.), som deltes i 16 schilling (d. e. romerske solidi) eller
192 pfennig. Fra begyndelsen af det 16 aarh. begyndte
man ogsaa at præge m.-stykker, først i Nord-Tyskland,
derefter i Danmark og Sverige (i 1530-aarene) og i Norge
1544 (yderst sjeldne fra Golmsberg el. Guldnes i Seljord).
M. fulgte smaamynten i dens synken i forhold til daleren
(s.d.), saaledes at der til at begynde med gik IV2, saa
2 og saa 3, men fra Kristian IV’s tid hele 6 m. paa
daleren. Det vedblev senere stadig at være det
nominelle forhold. I Norge prægedes i det 18 aarh. 24-skillinger
mere end marker og fik efterhaanden, navnlig paa
Østlandet, disses navn, medens den rigtige og paa Vestlandet
gjængse betegnelse var orter (quarter). Ved pengeloven
af 1816 deltes specien i 5 saadanne orter eller m. à 24
skilling med en værdi af 80 øre i nuværende mynt. —
Efter det danske rigsbankdalersystem, som indførtes i
1813 og i Danmark varede til kronemyntens indførelse,
var m., hvoraf der gik 6 paa daleren, delt i 16 skilling
og var værd 33V3 øre. — I Sverige ophævedes m. i
1777. — Den nyere tyske Reichs m. skal være værd
V2790 kg. rent guld eller 88.8889 øre. 1 guld præges 20,
10 og 5 m. Sølvmynten, som er skillemynt, præges som
5, 2, 1, V2 og Vs m.— Markka er fra 1863 den finske
myntenhed. Den var oprindelig = sølvrubel, men
liden aare; navlestreng;
svigerdatter,
Schnürband (t)n, snørebaand.
Schnürbrust (t) f, -leibchen
n, snørliv, korset.
schnüren ® snøre; træde paa
snor; snyde, bedrage.
schnurgerade, -gleich ®
snorret, snorlige.
Schnürloch (t) n, snørehul.
Schnürmieder ® n, (kjole)liv,
snørliv.
Schnurrant ® m, omreisende
spillemand; bajads; spøgefugl.
Schnurrbart ® m,
knebelsbart, mustacher.
Schnurrborste ® f, -haar n,
vei(d)ehaar, knurhaar.
Schnurre ® f, lystig skrøne;
farce; spas, spøg, lystigt indfald;
gamle sager, kram; snor; lidse;
hyssing; gammel hurpe;
snurrebas; (nat)vægter, konstabel.
schnurren (t) snurre, surre,
summe (insekt), male (kat); tigge;
skrumpe ind; skrøne.
Schnurrer (t) m, tigger;
kveldknarr.
schnurrig, schnurrsam ®
snurrig, pudsig, løierlig.
Schnürung (D f, snøring.
Schnutchen, Schnütchen ®
n, liden snude; snut (kjæleord).
Schnute ® f, snude; snut.
Schob (t) m, (hø)bundt, knippe.
Schober ® m, dvnge, haug;
stabel, lunn(e); (hø-, korn)stak.
Schöberl (g n, bolledeig (til
suppe).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
