Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Markneukirchen ... - Ordbøgerne: S - scholium ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
557
Markneukirchen—Marlowe
558
scholium—Schönthuerei
er den iagttaget i lavlandet. De øvrige arter, hvoraf
nogle har en mere universel, andre en mere nordlig
udbredelse i landet, fører nogenlunde lignende levevis
som de to nævnte arter. De graver gange i jorden og
lever af planter og rødder. Et fælles træk for disse m.
synes at være en lignende periodicitet i deres frugtbarhed,
som den vi finder hos lemæn. Ligesom lemæn formerer
de sig i enkelte aar eller aarrækker enormt og gjør da
ofte skade paa eng og aker. Nogen karakteristisk
vandring elier «flo» som hos lemæn er dog ikke paavist for
disse m.; men yngleaarene efterfølges ogsaa hos disse
arter af en overordentlig reduktion eller næsten
tilsyneladende uddøen af arten i lighed med, hvad man ser hos
lemæn. [Litt.: Collett, «Norges pattedyr».]
Markneukirchen, by i kongeriget Sachsen, Vogtland,
i det sydligste hjørne opimod Elstergebirge; 6000 indb.,
som næsten udelukkende sysselsætter sig med
tilvirkningen af musikalske instrumenter, en industri, som er
grundet under trediveaarskrigen af flygtede böhmiske
protestanter.
Markomanner,d.e.grænsemarkmænd(jfr. Mark), hed
et svebisk folk, som 58 f. Kr. indtog den øvre Maindal
og fordrev det keltiske folk boierne. I Böhmen,
«Boier-hjem», grundede m.s konge Marbod mellem 9—2 f. Kr.
et storsvebisk rige, som rak til hinsides Nedre-Elben.
Men cheruskeren Armin sprængte det aar 17 efter sin
seier over Rom. 166—80 kjæmpede m. og talrige naboer
mod Rom, M.-krigen; m.s streiftog naaede Nordøst-Italien.
Siden svandt m.s navn, vistnok afløst af bairer, d. e.
boiovarer, mænd fra Böhmen.
Markow, Andrei Andreievitsj (1856—), rus.
matematiker, 1886 ekstraordinær og 1893 ordinær
professor ved universitetet i St. Petersburg, ved Abeljubilæet
udnævnt til æresdoktor ved Kra. universitet. Hans talrige
afhandlinger omfatter især sandsynlighedsregning,
differentialligninger, uendelige kjedebrøkers konvergens.
Markscheidning kalder bergmændene arbeidet med
opmaaling og kartlægning af gruber. Ordets betydning
ligger i det at sætte grænser for et grubefelt (se
Grubedrift, bd. III, sp. 1197).
Markskriger (af t. Markt, torv), den der udskriger
sine varer, upaalidelig person.
MarkTwain/^madk-twën], pseudonym for GI e m e n s,S.L.
Markus, eg. Johannes M., en af de fire evangelister,
i hvis moders hus den første menighed samledes (Ap. gj.
12, 12). M. har sin kristendom fra Peter (1 Pet. 5, 3),
men deltager i Pauli første reise (Ap. gj. 13, 5; 13) og
er ogsaa senere hos Paulus (Kol. 4, 10; 2 Tim. 4, 11).
Papias beretter, at M. i Rom var tolk for Peter, til hvis
meddelelser M.-evangeliet med dets levende skildring, der
ofte røber øienvidnet, maa føres tilbage. Slutningen fra
16, 8, der mangler i de ældste haandskrifter, maa stamme
fra en senere haand.
Markus Skeggjason (d. 1107), isl. skald.
Lovsige-mand 1084—1107. Af M.s kongedraapaer er kun bevaret
et stort brudstykke af arvedraapaen om Erik Eiegod; den
er i «Knytlingasaga» benyttet som grundlag for
fremstillingen af denne konges liv og er ikke kjendt andenstedsfra.
Marlboro, by i de Forenede stater, Massachusetts,
40 km. vest for Boston; 14073 indb. (1905). En af de
ældste b3’er i unionen, anlagt 1656.
Mariborough [madlbdrd]. 1. JohnGhurchill,
hertug af M. (1650—1722), eng. feltherre. Avancerede hurtig
og kom i fransk krigstjeneste under Turenne. Af Jakob II
udnævnt til generalmajor 1685 og baron Ghurchill, gik
han over til Vilhelm af Oranien 1688 og. blev jarl af M.
og medlem af privy council. Underkuede 1690
jakob-iterne i Irland, men paa grund af hemmelige
underhandlinger med dem fængsledes han 1692 og kom først
til naade igjen 1697. 1701 fik M. overkommandoen i
Nederlandene og vandt sit verdensry i den spanske
arvefølgekrig (seirene ved Donauwörth, Höchstädt 1704,
Ramillies 1706, Oudenarde 1708 og Malplaquet 1709),
brød Frankriges kraft og banede vei til fred. (Et
forhastet rygte om, at M. var faldt i sidstnævnte slag,
gav anledning til den senere verdensberømte franske
folkevise <M. (Malebrok) i leding drager».) M. blev
1702 hertug af M. og fik 1704 Woodstock med slottet
Blenheim, men faldt sammen med sin hustru i unaade
og blev, da toryerne fik magten, afskediget fra alle
embeder 1712 og tiltalt for underslæb. Georg I
gjenind-satte ham i alle værdigheder, men 1716 blev han
rammet af apopleksi. M. havde blendende ydre egenskaber,
en skarp tankegang, hurtig fatteevne og sikker
dømmekraft, var energisk, men havesyg og ærgjerrig. [Litt.:
«Memoirer» (1847); V^olseley, «Life of M.» (2 bd., 1894).]
— 2. Sarah Jennings, hertuginde af M. (1660—1744),
ovenn.s hustru ; blev som ung en veninde af prinsesse
Anna, som efter sin tronbestigelse lod sig lede af hende.
Egtede 1678 M., kom tilsidst i strid med dronningen
og blev afskediget 1710. [Litt.: «Letters of S., duchess
of M.» (1875); Molloy, «Queens comrade, life of S., duchess
of M.> (2 bd., 1901).] — 3. George Charles
Spencer-Church i 11 (1 844 —92), ottende hertug af M., berygtet for
ødselhed, skilt 1883, solgte malerisamlingen paa
Blenheim og egtede 1888 en amerikanerinde Lilian Price. —
4. Charles Richard John Spencer-Churchill
(1871—), niende hertug af M., søn af foreg., egtede 1895
Consuelo Vanderbilt; 1899—1902 generalskatmester, 1900
frivillig kaptein i Boerkrigen, 1903—05
understatssekretær i koloniministeriet.
Marleker, er konkretioner af kalkblandet 1er i
kalkholdigt 1er; de er rigere paa kalk end det omgivende
1er. M. er stenhaarde og har ofte eiendommelige former,
kugleform, aflange eller runde plader o. s. v. Hyppig
findes i dem levninger efter organismer. Særlig bekjendt
er forekomsten ved Aabjørgvand i Bindalen, hvor der
foruden muslinger er fundet sild, brisling, lodde o. a.
fiske i dem.
Marlitt, Eugenie, pseudonym for John, E.
Marlowe [maàlô], Christopher (1564—93), eng.
forfatter, næst Shakespeare den mest berømte af de
samtidige dramatikere. Søn af en skomager i Canterbury,
studerede i Cambridge, blev skuespiller og
skuespilforfatter. Efter et vildt liv døde han ung, som det
fortælles saaret af sit eget vaaben i en vertshusduel om et
pigebarn. — Han har skrevet fire tragedier i femfodede,
urimede jamber (blankvers), der senere i Shakespeares
haand naar en saa høi fuldkommenhed. Hans dramaer
er: «Tamburlaine» (om mongolerfyrsten Tamerlan), «Dr.
Faustus» (Faustsagnet paa grundlag af den gamle
folkebog), «The Jew^ of Malta» (en skildring af jødenationen,
scholium @ forklarende
(rand)-bemerkning.
Scholle (t) f, rødspette;
(jord)-klump; (is)flag.
schollern (t) ramle, rulle,
rutsche.
schollig ® fuld af klumper,
klumpet.
schon (Î) allerede; vel, nok;
end.
schön ®skjøn, vakker; dygtig,
ordentlig; (ironisk) net, nydelig,
deilig.
schönäugig ® med smukke
øine.
schonen ® skaane, spare; være
forsigtig med; frede.
schöner (î) m, skonnert.
Schoner ® m, sofaløber,
anti-makassar; skonnert.
Schönfärber ® m,
kunst-farver; optimist.
Schöngeist ® m, skjønaand.
schöngeistig ® belletristisk.
Schöngeister ®m, skjønaand
(i nedsættende betydning).
Schönheit ® f, skjønhed.
Schönheitssinn (t) m,
skjøn-hedssans.
Schönredner (t) m,
deklamator.
Schönrednerei ©f,
deklamation.
schönrednerisch (t)
deklamatorisk.
Schönschreibekunst (î) f,
kalligrafi.
Schönthuer ® m, kurmager.
Schönthuerei ® f, kurmageri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
