Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marot ... - Ordbøgerne: S - Schranz(e) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
567
Schreckgespenst - schreibselig
skabs udsendelse {ver sacrum^ s. d ) antoges at foregaa under
hans førelse, og han nævnes som grundlægger af byer,
især Rom selv, ligesom han i sagnene er romerfolkets
stamfader. Da romerne blev erobrerfolket, ændredes
opfatningen af M.; han blev kampens og krigens gud, der
også a personlig havde deltaget i sit folks kamp i
vanskelige tider. Ved krigens begyndelse gik feltherren til hans
gamle helligdom i borgen (Regia), rørte ved de der
ophængte hellige spyd og skjolde og paakaldte med ordene:
Vaagn M., guden som hjælper. Han tænktes som
kriger-skikkelse, rustet med hjelm og panser, sverd og spyd.
Ulven og hakkespetten, figen- og laurbærtræet var ham
helliget. Der feiredes en række forskjelligartede fester
for ham. 1 m. drog saliernes presteskab i optog med
de hellige skjolde. I senere tider identificeredes han helt
med grækernes Ares.
Mars, den af hovedplaneterne, hvis bane ligger
nærmest udenfor jordens. M. lyser med sterk rødlig glans
som stjerne af første sførrelse. M.s middelafstand fra
solen er 1524 gange jordens, og banen, hvis ekscentricitet
er ca. Vio, og hvis heldning mod jordbanen er 1° 51’,
gjennemløbes i 686.98 dage. M.s diameter er 7000 km.,
og rotationen foregaar i 24 timer 37 min., som er
planetens døgn. M.s ækvator helder 25° mod banen. Planetens
masse er kun Vsoooooo af solens, dens rumfang over ^/o
og dens middeltæthed ca. af jordens. M.s overflade
frembyder et broget billede, idet graa og rødgule partier
danner ligesom et vævet teppe om kloden; de mørke er
formodentlig havflader, de lyse derimod land, og
landarealet udgjør 60 pet. af hele overfladen. M.-landene
danner et belte helt rundt langs ækvator og er især
udbredt paa nordhalvkuglen. I sydhavet, som danner
talrige bugter og fjorde, findes mange større og mindre
øer. Det tydeligste af alt er dog de to hvide pletter, en
ved hver pol; de vokser om vinteren, aftager hurtig om
vaaren og bliver ganske smaa eller forsvinder helt om
sommeren. Det er derfor rimeligvis snemasser, hvis
mængde retter sig efter temperaturen paa M. Nær grænsen
mellem den lyse og mørke halvkugle har man undertiden
seet hvide pletter, der kan tilskrives skyer, ligesom
tilsløringen af kjendte M.-egne synes at hidrøre fra lette
taager i den tynde M.-atmosfære. 1877 opdagede
Schia-parelli et net af fine mørke striber («kanaler») gjennem
M.-landene; de udgaar ofte fra og forbinder mørke pletter
(«sjøer»), maaske oaser i de ørkenlignende fastlande. M.
ledsages af to yderst smaa maaner, Phobos og Deimos.
Den første er 9000 km. fra M. og løber rundt i 7Va time;
for den anden gjælder henholdsvis 23 000 km. og 30 timer.
Phobos maa, seet fra M., staa op i vest og gaa ned i
øst. Disse maaner, hvis diameter er anslaaet til 10—15
km., opdagedes 1877 af Asaph Hall.
Mars, aarets tredje (i den ældre romerske kalender
den første) maaned, har 31 dage. Navnet udledes af
krigsguden Mars, hvem den var helliget. Luftens
middeltemperatur er i Norge i m. over nul grader vestenfor og
søndenfor en linje, som gaar fra Røst over det ytterste
af Fosen, af Nordmør, af Romsdal og af Søndmør, over
Indre Sogn, Indre Hardanger, indenfor Jæderen, Lister,
Oksø, Arendal, ellers under 0°. Kautokeino har-f-12
Tromsø -^0.3°, Trondhjem -i- 1.1°, Bergen +1.9°,
Kristiania -^1.4°, Røros -f-7.6°.
Mars—Marsdiep
568
Marsala, Italien, kystby ved Siciliens vesthjørne, 160
km. jernbaneafstand fra Palermo; 60 000 indb. Berømt
for sine vine, M.-vine (s. d ). M. er det gamle Lilybæum,
karthagernes hovedfæstning paa Sicilien.
Marsälavin er en sterk, som regel mørkegul, italiensk
hed vin med ca. 16 pet. alkohol.
Marsch, en sluttet militærafdelings forflytning under
kommando. Under manøver-m., da der kræves fuld
opmerksomhed, marscheres i takt og fodtridt med, hos
os, en hastighed af 114 à 116 skridt pr. minut og en
skridtlængde af 80 cm. Under længere m. anvendes
gjerne tog-m., hvorunder soldaten tillades at passiare,
synge, røge tobak o. 1., men maa beholde sin plads i
rode og geled; m.-hastigheden skal ikke synke under 100
skridt i minuttet. M.-kolonnens (jfr. Kolonne) længde
er for en infanteribataljon 500 m., for en eskadron 250,
for et batteri 270 m. En større m.-kolonne tilbagelægger
gjerne kilometeren paa 15 min, D a g s-m.s længde kan
for en større kolonne i alm. sættes til 25 km., for mindre
afdelinger ofte adskillig mere. Under landeveis-m. rastes
gjerne mindst 10 minutter for hver time. Under lange
m. indlægges af og til en rastdag for at lade
afdelingerne hvile ud, foretage reparationer af klæder o. s. v.
Ved krigs-m. er taktiske hensyn bestemmende; der
marscheres da med m.-b evogtning (se Avantgarde,
Arrièregarde), trænet udskilles o.s.v. 11-m. anordnes,
naar et bestemt punkt maa naaes paa kortest mulig tid;
m. fortsættes da i et træk, om fornødent nat som dag,
idet der kun tages allernødvendigste hvil. For at lette
m. kan ved infanteriet soldaternes pakninger kjøres (fire
tospændte vogne pr. kompani) eller hele afdelingen kjøre
(pr. kompani 30 tospændte vogne).
Marsch er en egen musikform, bestemt til at ordne
takt og rytme i en større menneskesamlings bevægelse.
Den er utvilsomt meget gammel. Den specielle
militær-m. regnes, men neppe med føie, fra trediveaarskrigens
tid. Forresten bruges m. til forskjellige slags fester og
ikke mindst som sørge-m. (marcia funebre). Mange m. er
blevet verdensberømte, som Beethovens,
Skjærsommernats-drømmens, Chopins, Bjørneborgernes, Dessauer-m. m. fl.
Marschal, se Marsk alk.
Marschalck, Johan Frederik von (1618—79), n.
kansler, f. paa Bremervörde, naturaliseret d. adelsmand
1652, blev 1653 gift med Jens Bjelkes datter, Margrethe
Bjelke, og senere amtmand i Bratsberg (1662—69) samt
ved svogeren Ove Bjelkes død kansler i Norge, Var eier
af sagbrug og drev stor tømmerhandel. Ved hans død
bortfaldt kanslerembedet.
Marschner, Heinrich (1795—1861), t. komponist,
afvekslende lærer i Pressburg, musikdirektør i Dresden,
teaterkapelmester i Leipzig og hof kapelmester i Hannover,
titulær generalmusikdirektør. Af hans talrige operaer
nyder endnu især «Tempelherren og jødinden» og «Hans
Heiling» megen anseelse.
Marsden [madzdn], Samuel (1764—1838), eng.
missionær, først ansat som prest ved forbryderkolonien i
Ny Syd-Wales, senere biskop sammesteds; lærte
ny-seelænderne at kjende og fik missionen paa Ny Seeland
taget op.
Marsdiep, Nederlandene, sundet mellem nordspidsen
af prov. Nordholland og øen Texel (jfr. H elder).
Schreckgespen st (t) n,
skræmsel, skræmmebillede.
Schreckgestalt ® f, rædsels
fuld skikkelse.
schreckhaft (t) frygtsom,
ængstelig, ræd.
schrecklich ® skrækkelig,
forfærdelig, frygtelig.
Schreckmittel (t) n,
skræmmemiddel.
Schrecknis ® n, rædsel.
Schreckschuss (t)m,
skræmmeskud.
Schrei (t) m, skrig.
Schreiadler (t) m, skrigeørn.
Schreibärmel ®m, halværme,
overærme.
Schreibbedarf ® m,
skrive-materialier, skrivesager.
Schreibbuch ® n, skrivebog.
schreiben (t) skrive.
Schreiben (t) n, skrivning;
skrivelse.
Schreiber ® m, skriver;
brevskriver.
Schreiberei (t) f, skriveri;
kontor.
Schreiberin (t) f,
brevskriver-inde.
Schreibfehler ® m, skrivfeil.
schreibfertig ® dygtig til at
skrive, stiv i pennen.
Schreibgerät ®n, skrivesager.
Schreibheft ® n, skrivebog.
Schreibmaschine ® f,
skrivemaskine.
Schreibschrank, -sekretär
® m, sekretær.
schreibselig ® skrivelysten,
-syg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
