Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marseillaisen ... - Ordbøgerne: S - Schreibstift ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
569
Marseillaisen—Marselius
570
Schreibstift - Schriftkenner
Marseillaisen/marsœjcésenJ, den franske nationalsang,
opr. en krigs- og revolutionssang, digtet og komponeret
natten mellem 25 og 26 april 1792 af ingeniørkaptein
Rouget de Lisle for hæren ved Rhinen, da den skulde
marschere mod Preussen og Østerrige. Samme aar blev
sangen kjendt i Marseille, hvor den vakte begeistring
ved en jakobinerfest. Byens bataljon af frivillige optog
den og førte den over til Paris; der kaldtes den
mar-seillanernes sang eller «La marseillaise», et navn den
har beholdt. Til officiel nationalsang blev den ophøiet
under den nuværende republik.
Marseille [marscéj], Frankrige, hovedstad i
departementet Bouches du Rhône, 30—40 km. øst for Rhones
delta, ved en indbugtning af Middelhavets kyst i
Provences klipehalvø mellem Kap Gourone og Kap Groizette,
dækket mod syd og s.v. af kystøerne Ratonneau, Pomégues
og Ile d’If, Frankriges næststørste by; 520 000 indb.
(deraf over 100 000 udlændinger, næsten alle italienere).
I M. udmunder jernbanelinjer fra Lyon og Grenoble i
banelinjen langs Middelhavets kyst. M. tager sig meget
malerisk ud fra sjøen
af, med den vidtstrakte
havn i forgrunden bag
den vældige (3.6 km.
lange) bølgebryder. Det
er en helt moderne by
undtagen «den gamle
by» nord for «den gamle
havn» (Vieux Port), som
lettest orienteres ud fra
to lange gadelinjer, som
skjærer hverandre
retvinklet : Den sjelden
prægtige Rue
Ganne-bière (Hampgaden,
fordi her laa engang de
store rebslagerier) fra
den gamle havn til
Ghâteau de Longchamp
og den helt fra den nye
havn af mod s.s.ø. helt
til Bains du Prado lø-
Marseille : Fra den gamle havn.
bende linje (Boulevard de Paris o. s. v.). Hvad der er
af brudstykker af ældre bygverker, naar ikke ud over
11 aarh. Idet M. næsten gjennem hele sin historie har
været en by i udvikling, har det gamle maattet vige
plads. Af bygninger merkes den monumentale katedral
ved Quai de la Joliette, det gamle fort St. Jean, Palais
des Arts de Longchamp, Borélyslottet med arkæologiske
samlinger. I syd paa fjeldet Notre-dame de la Garde
(116 m.) kirken af samme navn. Herfra fører den 1863
fuldførte henrivende strandpromenade Route de la
Corniche (7 km.). Talrige videnskabelige institutioner,
hvoriblandt det medicinske og naturvidenskabelige fakultet af
universitetet Aix-M. Ældste handelskammer (1599).
Omegnen er en af vandledningsanlæg (kanal, 156 km. lang,
fører vand fra Durance til M.) gjennemskaaret frugtbar
dal med talrige landsbyer og omrammet af aaser og
fjelde, opad hvilke en mængde villaer (her kaldt«bastides»).
Idet kysten vest for M. ikke egner sig for nogen havn
før Cette, har M. ikke havt nogen konkurrent som
Rhonedalens store havneby. Indtil 1820 nøiede M. sig
med den gamle havn. 1844 lod Ludvig Filip paabegynde
Bassin de la Joliette, det første af de seks prægtige
havnebassiner, som nu tilsammen danner M.s havn, hvis
indseiling belyses af 16 fyrtaarne. M. er Frankriges og
Middelhavets første sjøhandelsby. Vareomsætningen
ud-gjør (1908) 4V4 mill, tons indført og over 3 mill, tons
udført gods. Ankom 8300 skibe, 9 mill, tons (1909, 70
norske, 60 000 tons). M.s egen flaade 863 (357 damp-)
skibe, 400 000 tons. Frankriges største dampskibsrederi
Messageries maritimes har sit sæde i M. Norsk konsulat.
Talrige faste ruter. Indførsel især af korn, for hvilket
M. er en af Europas vigtigste handelspladse, friske
grønsager fra Algeriet, planteolje, kaffe, kolonialsukker. Som
Lyons havn har M. stor silkehandel. M. er ogsaa en
vigtig fabrikby (sæbe, olje, maskiner o. a.). — M. (Massalia,
Massilia) er anlagt ca. 600 f. Kr. af fokæere (grækere) fra
Lilleasien og blev snart en vigtig plads for handelen
med tin, rav, papyrus. Fra M. udgik Pytheas’ færd
(se Thule). Sluttede sig tidlig til Rom og hævdede sig
mod Karthago, men blev
gjort afhængig under
Cæsar. Hjemsøgt under
folkevandringerne. 1112
republik. Korstogene
bidrog meget til at
hæve M., som
imidlertid blev et bytte først
for Karl af Anjou, senere
for Alfons af Aragon,
men heltemodig
tilbage-slog et angreb af
conne-tablen af Bourbon 1524.
I 1660 forenedes dens
omraade med det
øvrige Frankrige.
Revolutionens og Napoleons
krige tilføiede M. store
tab. 1870 regjeredes M.
en kort tid af
«kommunen». Dens nye
blomstring begynder
med erobringen af Algeriet 1830. 1851 grundedes
Messageries maritimes, 1855 kom jernbaneforbindelsen med
Paris istand. Siden har udviklingen været i uafbrudt
fremgang, indtil de nyere alpebaner har trukket nogen
vest- og nordeuropæisk transit fra M. til de østligere
middelhavshavne.
Marselius, S el i us (1600—63) og Gabriel M.
(omkr. 1650), kjøbmænd, sønner af den ældre Gabriel
M., som 1628 blev Kristian IV’s faktor i Hamburg.
Brødrene var først bosat i Amsterdam, hvor G. M. (d. y.)
ledede et stort handelshus og ved store leverancer
til Holmen og hoffet samt ved laan gjorde sig den
dansk-norske regjering forbunden. 1640 besøgte han
Norge for at bringe bergverkerne i bedre stand og
op-naaede raadighed over flere bergverker, deriblandt Bærum
jernverk. 1645 bosatte Selius M. sig i Kra., hvor han
drev en betydelig forretningsvirksomhed og til løn for
en tjeneste, han gjorde kronen, opnaaede store
særrettigheder til skade for borgerskabet. 1653 blev han post-
Schreibstift ® m, griflFel, stylus.
Schreibtafel ® f, (skrive)tavle;
tegnebog, lommebog.
Schreibtisch ® m, skrivebord.
Schreibung ® f, skrivemaade,
stavemaade.
Schreibweise ® f, skrive
maade, stil.
Schreibwut ® f, skrivemani,
-syge.
Schreibzeug ® n, skrivetøi,
skrivestel.
schreien (t) skrige, skraale.
Schreier ®m, skraaler, skrig-,
skraalhals = Schreihals m.
Schreierei ® f, skraal.
Schrein (f) m, skrin; kiste.
Schreiner ® m, snedker.
Schreinerei ® f,
snedker-haandverk, -verksted.
schreinern (t) snedkre,
snedkerere.
Schreipuppe® f, skrigedukke.
schreiten ® skride, gaa.
Schreivogel ® m, skrigefugl.
Schrift ® f, skrift.
Schriftausleger, -erklärer
® m, skri ftfortolker.
Schriftforscher ® m,
gransker af skriften.
Schriftführer ® m, sekretær.
Schriftführung ® f, udførelse
af sekretærforretninger.
Schriftgattung ® f, skriftart.
Schriftgebrauch ® m,
skrivebrug.
schriftgelehrt ® skriftlærd,
skriftklog.
Schriftkenner ® m, skrift-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
