Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marseillaisen ... - Ordbøgerne: S - Schreibstift ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schriftkunde- Schroff(en)
571
Marser—Marston moor
572
direktør og 1657 bergraad. Begge brødrene opnaaede
desuden at faa en mængde krongods i Norge tilskjødet.
Marser, gammelt sabellisk folk i Midt-Italien om
Fucinosjøen ; sluttede sig efter langvarig modstand 304
f. Kr. til Rom. Hovedstad Marruvium.
Marsh [mads], James (1790—1846), eng. kemiker,
Faraday’s assistent, bekjendt for det af ham konstruerede
apparat til paavisning af arsen. (Jfr. Arsenvandstof.)
Marsh [mäds], Othniel Charles (1831 — 99), amer.
palæontolog. Studerede zoologi, mineralogi og geologi ved
amerikanske og tyske universiteter. 1866 blev han
professor i palæontologi ved Yale college. M. har foretaget
overordentlig interessante undersøgelser i Rocky
Moun-tain-omraadet, hvor han i jura-, kridt- og
tertiærformationens afleiringer har fundet mængder af til da helt
ukjendte fossiler, specielt hvirveldyr, beskrevet af ham |
selv i en række arbeider.
Marshall/maasaZj, Alfred (1842—), eng.socialøkonom,
siden 1885 professor i Cambridge. Indtager ved sit stort
anlagte hovedverk «Principles of economics», hvoraf hidtil
kun første bind foreligger (1890, 6 udg. 1910), en ledende
stilling inden kredsen af Englands økonomer og hører
blandt samtidens betydeligste mænd i sit fag. Sammen
med sin hustru Mary Paley M., som selv er docent, har
han udgivet en fortræffelig mindre haandbog «The
economics of industry» (1879 og oftere) og alene «Elements
of economics of industry» (1892). M. anvender den
matematiske metode, men uden ensidighed og
over-læsselse. Klar, aandfuld, elegant fremstilling.
Marshall [madsdl], byer i de Forenede stater. 1. M. i
Missouri, 120 km. øst for Kansas City, 5086 indb. (1900).
I omegnen kul og salt. — 2. M. i Texas, 65 km. vest
for Shreveport (i Louisiana), 7855 indb. (1900). I
omegnen dyrkes frugt og grønsager.
Marshalltown [madsdltaun], by i de Forenede stater,
Iowa, 75 km. n.ø. for Des Moines, 12 100 indb. (1900).
Sæde for Iowa stats soldaterhjem med 800 lemmer.
Marshalløerne [mådsdl-i, tysk øgruppe i Stillehavet,
øst for Karolinerne paa omtr. 4—15° n. br. og 161—174°
0. 1., 411 km.^ med 15 000 indb. Gruppen bestaar af to
parallele rækker atoller, Ratakgruppen i øst med 15 øer og
Ralikgruppen i vest med 18 øer. Administrationens
sæde er Jaluit i Ralikgruppen. Øerne blev opdaget 1788
af engelskmanden Marshall. I 1878 sluttede Tyskland
en overenskomst med høvdingerne paa Jaluit, og i 1885
blev det tyske flag heist paa alle øerne.
Marsilius fra Padua (ca. 1280—1342 el. 1343), fr.
politiker, var 1312 rektor ved universitetet og levede
fra 1325 eller 1326 hos Ludvig IV af Bayern som læge
og betroet raadgiver. M. er navnlig kjendt som forfatter
(sammen med Johannes Jandun) af det radikale skrift
«Defensor pacis» (Basel 1522) med et i mange maader
moderne syn paa folk og fyrste og deres gjensidige forhold.
Marsk kaldtes i middelalderen i Danmark og Sverige
den embedsmand, som havde den øverste styrelse af
krigsvæsenet. Ordet kommer af gammel tysk marah,
hest, og scalc, tjener, og da m. dukkede op ca. 1200,
afløste han en ældre embedsmand, der hed staller (se
Stallare), og hvis opgave var at have tilsyn med
kongens stald. M. blev snart fører for rytteriet og
deri-gjennem for hele hæren ; han blev rigsembedsmand
(rigs-m.) og stod i rang kun tilbage for rigshofmesteren
og den kgl. kansler. Efter 1660 bortfaldt posten og
1676 i Sverige. (Jfr. iøvrigt Marskalk.)
Marsk kaldes lave og flade landstrækninger, som er
dannet ved afleiring fra havet, elve eller større ferske
vande. M. bestaar af 1er,, som med elvene føres fra det
høiere liggende land ud til havet, som under flodbølgen,
naar vandet er i ro, afsætter de opslemmede findelte
jordpartikler, slik, ved kysterne, især hvor disse ligger
i læ bag øer eller revler. M. forekommer langs
Nord-sjøkysten fra Kongeaaens udløb langs den
schleswig-hol-steinske vestkyst, det nordvestligste Tyskland, Holland og
Nord-Belgien. Det er skogbare, men meget frugtbare
landstrækninger; indvundet fra havet maa de fremdeles
ved diger beskyttes mod dette. M.-kysten har i den
historiske tid undergaaet store forandringer paa grund af
havets herjing.
Marskalk el. m ars cha 1, i ældre tid i Vest-Europa
betegnelse for en embedsmand med lignende funktioner
som marsk (s. d.). 1 Frankrige udviklede embedet sig af
connétablens (s. d.) og brugtes senere med forskjellige
variationer, saaledes «maréchal de France», hvilken titel
afskaffedes under revolutionen, og Napoleons «maréchal
d’empire». Canrobert (s. d.) var den sidste m. Med hensyn
til brugen af titelen i nutiden, se F e 1 t-m. og General.
Afledninger er hof-m. (se Hof) og ordens-m., der
udfører kongens befalinger ved alle høitidelige samlinger.
M.-stav er tegnet paa den høieste kommandomyndighed;
overført ogsaa betegnelse for de med sørgeflor draperede
stave, der ved begravelser bæres foran kisten af
saa-kaldte marskalker.
Marsmarken. 1. Se Campus M artius (jfr. Rom).
— 2^ Se Paris.
Marstal, handelsplads paa østkysten af Ærø, Danmark;
2918 indb. En egte skipperby. Handelsflaaden den største
af danske byers efter Kbh.s (1908 paa 29 000 tons).
Marsteînen, iste ordens kystfyr ved det søndre
indløb til Bergen paa en liden ø ved mundingen af
Krossfjorden. Blinkfyr, hvert 10 sekund, med en lysstyrke
paa 12 960 normallys og en lysvidde paa 17.5 kvartmil.
Hvidt stenhus, bygget 1877.
Marston [madstdn], John (1575(?)—1634), eng.
dramatisk forfatter; studerede i Oxford og tog i en senere
alder embede i kirken. Blandt hans tragedier nævnes:
«Sophonisba», «Antonio and Meilida», «Antonio’s
revenge». Da denne sidste blev haanet af Ben Jonson (s. d.),
svarede han i «Satiromastix> (sammen med Vekker).
Ogsaa lystspil forfattede han: «The malcontent» og
«Eastward Ho> (det sidste sammen med Ben Jonson, med
hvem det var kommet til en forsoning).
Marston [madstdn], John Westland (1819-90),
eng. dramatisk forfatter. Han debuterede med et
versificeret drama: «The patrician’s daughter^. Saa følger
andre, snart paa vers, snart paa prosa: «A hard struggle»,
«Pure gold», «Donna Diana», «Life for life», «Broken
spells», «Strathmore».
Marston moor [mådstdn mud], slette og landsby i
det engelske grevskab York, 11 km. fra byen York. Her
vandt under borgerkrigen (1644) parlamentshæren under
Cronjwell sin første afgjørende seier over de kongelige
tropi^er.
kyndig, skriftlærd, skriftklog;
grafolog.
Schriftkunde (t) f,
skriftkyndighed; grafologi.
Schriftleiter (t) m, redaktør,
schriftlich ® skriftlig,
schriftmässig ® skriftmæssig.
Schriftsetzer ® m, sætter.
Schriftsprache ® f,
skriftsprog.
Schriftstelle ® f, skriftsted.
Schriftsteller (t) m, skribent,
forfaUer.
Schriftstellerei (t) f, skribent-,
forfattervirksomhed.
Schriftstellerin ® f,
forfatterinde.
schriftstellerisch ©skribent-,
forfatter-.
Schriftstellern ® være
skribent, forfatter, skrive.
Schriftstellerschaft ® f,
-tum n, forfattervirksomhed.
Schriftstück ® n, dokument,
Schrifttum ® n, litteratur.
Schriftwechsel ® m,
brevveksling, korrespondance;
noteveksling.
Schriftzug ® m, skrifttræk.
schrill ® skingrende, hvinende,
skjærende.
Schrillpfeife ® f, signalpibe.
Schritt ® m, skridt; skridtgang.
Schrittmacher ® m,
pacemaker.
schrittweise® skridtvis,skridt
for skridt.
Schrof(en) ® m, klippe, fjeld
= SchroflF(en).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
