Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Massage ... - Ordbøgerne: S - schwafeln ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
593
Massage—Masséna
594
Massage [massasje] (fr., eg. af græ. udööeiv, at gnide,
knade) anvendtes allerede i oldtiden i Kina og Indien;
de gamle grækere og romere lod sig massere efter badet,
og Hippokrates omtaler m.-behandling af forstuvninger.
Enkelte mere bekjendte norske kvaksalveres (led-dokteres)
renommé synes tildels et have været grundet paa
anvendelsen af visse elementære m.-haandgreb paa et tidspunkt,
da m. ikke var almindelig anvendt af lægerne (Garberg’en
i Orkedalen). I de sidste 3—4 decennier er m.
videnskabelig begrundet og sat i system først og fremst af
hollænderen Mezger, senere bl. a. i forbindelse med den
svenske sygegymnastiks høie udvikling (Ling) og har nu
plads som en fuldt anerkjendt selvstændig gren af den
videnskabelige lægekunst. M. tilsigter ved mekanisk
paa-virkning at befordre cirkulationen i blod og særlig i
lymfebanerne og derved at fremme opsugning og
fordelingen af sygelige afleiringer i vævene; i andre tilfælde
tilsigtes der ved mekanisk irritation af muskulaturen at
fremkalde muskelsammentrækninger og derved opøvelse
af eller bevarelse af muskelens kræfter. M. betjener sig
af forskjellige haandgreb, som kan samles under fire
grupper: gnidning, der foretages med den flade haand i
samme retning som vene- og lymfestrømmen og derfor
fra periferien i retning mod hjertet (effleurage),
trykgnidning (friktion), knadning af muskulaturen (petrissage)
og banking, der foretages med fingertoppene eller den
flade haand (tapotement). Disse m.-haandgreb
kombineres ofte med gymnastiske og orthopædiske haandgreb
og bevægelser. Den rette kritik i valg og anvendelse af
disse forudsætter en betydelig grad af medicinsk indsigt
i de sygelige processer, som behandles, og m. bør derfor
i alvorligere tilfælde foregaa under kontrol af en læge.
M.s særlige felt er efterbehandlingen af kontusioner,
forstuvninger, benbrud, visse ledlidelser, betændelsesagtige
nervelidelser (ischias). Endvidere muskelatrofi efter
benbrud, ledlidelser og forbigaaende lammelser. Ved kronisk
obstruktion paa grund af slaphed i bugvægs- og
tarmmuskulaturen kan m. finde anvendelse, ligeledes ved visse
kroniske lidelser i næse- og svelgslimhinden. Akute
betændelsestilstande, tuberkulose o. a. aktive processer
bør i regelen ikke behandles med m. — Til uddannelse
af massører gives der et kursus ved Kra. orthopædiske
og medikomekaniske institut, hvis censorer er opnævnt
af kirkedepartementet, og hvis udeksaminerede elever
sammen med elever fra
officielle sv. skoler har
sluttet sig sammen i
Sygegymnasternes forening.
Massagëter,
oldtidsfolk nordenfor Jaxartes
i det nuværende
Turkestan. Kyros skal være
faldt under et forsøg paa
at undertvinge m.
Massai (masai), folk i
det ækvatoriale Østafrika.
Sproglig nærmer de sig
barifolkene ved Nilen ;
antropologisk er deres
plads usikker; de minder
i udseende om gallaer;
schwafeln- schwanken
i tidens løb er der dog tilført dem en del hamitisk
blod; nyere forskere har hævdet en semitisk
afstamning. Det er høie, velbyggede folk af brun hudfarve
med rigeligere haarvekst end negrene. Tatovering og
omskjærelse er almindelig; beklædningen er yderst ringe.
De er kvægavlere, yderst krigerske og en skræk for
naboerne under sine røvertog efter kvæg. De er
hedninger; til religionen hører en træ- og slangedyrkelse.
Massäja, G ugl i el m o (1809—89), ital. biskop og
Afrika-forsker. Var 1846—79 missionær i Abessinien,
men blev fordrevet af keiser Menelik. Senere kardinal
og direktør for Propaganda fidei. Skrev en
Galla-grammatik og et pragtverk i 12 bind, «I miei trentocinque
anni di missione nell’ alta Etiopia» (Milano 1885—95).
Massaliäner (euchiter, af hebr. Msalin) kaldes en
kristelig sekt fra 4—5 aarh. i Mesopotamien og Syrien.
M. hævdede, at mennesket var besat af djævelen, men
ved hjælp af bønnen kunde det dæmoniske fare ud og
en høiere aandelighed opnaaes. Den udvortes gudstjeneste
og det legemlige arbeide agtedes lidet.
Massaua (Massawa), Nordøst-Afrika, by ved
sydvestkysten af Rødehavet i den ital. koloni Eritrea med 2275
indb. M., som ligger paa en koralø, der ved en
dæmning er forbundet med fastlandet, er en af jordens
varmeste byer (30 ° G.) og har liden nedbør (220 mm.). Den
har en af Rødehavets bedste havne og ligger nær
Abessinien; derfor er M. i politisk og kommerciel henseende
en vigtig by, især for handelen paa Abessinien, ligesom
den er centrum for perlefiskeriet og handelen med
perlemor. Jernbane til Ghinda og videre under bygning til
Asmare, nu koloniens hovedstad. Tyrkisk 1557, ægyptisk
1865, italiensk 1885.
Masse. Et legemes m. er efter almindelig sprogbrug
den mængde stof (materie), legemet indeholder. M.
bestemmes ved veining paa en skaalvegt; som enhed
benyttes f. eks. m. af 1 kg. eller 1 gram. Af m.-enheden
1 gram i forbindelse med enhederne for længde og tid
(cm. og sek.) afledes i absolut maal (s.d.) kraftenheden
1 dyn (s. d.). I det tekniske maalsystem er derimod
m.-enheden afledet af kraftenheden, som er vegten af
1 kg., i forbindelse med meter og sekund; m.-enheden
bliver i dette system m. af et legeme, hvis vegt er 9.81 kg.
paa midlere geografisk bredde (jfr. Gravitation).
Masse. Hvor en person er forsvundet, i tilfælde af
arv, hvor arvingen ikke har tiltraadt arv og gjæld, samt
af konkurs, bliver vedkommendes eiendele at behandle
som en særskilt formues-m. under offentlig kontrol. Jfr.
Konkurs og Skifte.
Massé [masé], Victor (1822—84), fr. komponist,
indehaver af Pariserkonservatoriets Romerpris, i nogen
tid professor der og kordirektør ved operaen, medlem af
det franske akademi, er kjendt ved en række operaer,
særlig «Jeanettes bryllup», «Dronning Topas» m. fl.
Massefaktorer kaldes i skogtaksationen størrelserne
<7, h og f, grundfladen, høiden og formtallet, hvis produkt
angiver et træs kubikmasse (se For m tal).
Massemodenhedsalder (skogbr.), omløbstiden for det
største masseudbytte, se Omløbstid.
Masséna [masenå], André, hertug af Rivoli, fyrste
af Eszlingen (1758—1817), fr. revolutionsgeneral, f. i Nizza,
13 aar gl. skibsgut, 15 aar gl. soldat i infanteriet, men
schwafeln, schwefeln ®
sludre, vase, vrøvle.
Schwager ® m, svoger;
postillon, kusk.
Schwägerin ® f, svigerinde.
Schwägerschaft ® f,
svogerskab.
Schwägersleute (t) pi, svogre.
Schwalbe (t) f, svale.
Schwalbenschwanz ® m.
svalehale; snipkjole, knipetang.
Schwalch ® m, ovnhul
(aab-ning i masovnen).
Schwall ® m, (svulmende)
vandmasse, strøm, væld, flom.
Schwamm ® m, svamp; sop.
schwammicht, schwammig
® svampagtig, svampet.
Schwan ® m, svane;
svane-skind = Schwanenfell n.
schwanen (t): mir schwant
etw. jeg aner noget.
Schwanengefieder,
-ge-wand, -hemd ® n, svaneham.
Schwang (t) m: im S. sein,
gehen gaa i svang.
schwanger (t) frugtsommelig,
svanger.
schwängern (t) besvangre ;
mætte, fylde.
Schwangerschaft (t) f,
svangerskab.
Schwängerung ® f,
besvang-ring.
Schwank ® m, skøierstreg,
skjelmstykke, spøg; farce.
schwank ©svaiende, gyngende;
bøielig, smidig.
schwanken (t) svaie, gynge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
