Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Masson ... - Ordbøgerne: S - schwarzblau ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
597
Massen—Mataja
598
schwarzblau—Schwärzung
stikker, bekjendt for sin tekniske virtuositet. Har udført
dygtige portræter (ialt ca. 65) og enkelte stik efter Rubens,
Mignard o. a.
Masson [mæsdn], David (1822—1907), eng. biograf
og historiker, f. i Aberdeen, professor i engelsk litteratur
først i London, senere i Edinburgh. Blandt hans verker
nævnes «Essays biographical and critical», «British
novelists», «De Quincey», «Garlyle personally and in his
writings», men især hans «Life of John Milton» (6 bd.),
den mest komplette af alle engelske litterære biografier.
Hertil slutter sig den saakaldte Gambridgeudgave af
Milton, som M. besørgede.
Masson [maso’], Frédéric (1847—), fr.
historieskriver, 1904 medlem af det franske akademi. Har
overveiende syslet med napoleonstiden og særlig med
Napoleons personlighed: «Napoleon og kvinderne», «Napoleon
og hans familie» (9 bd., 1897—1906).
Massør (hunkj. m a s s ø s e), en der udfører massage (s.d.).
Mast, de lange rundholter (s. d.), som staar opreist
paa skibets horisontalplan og ofte (paa ældre skibe)
gaar helt fra skibets kjøl, gjennem alie dæk. M. bærer
rærne, seilbomme og gafler og forlænges ved stængerne
(s. d.). M. støttes ved stag og vanter. De er paa større
seilskibe sammensat af flere stykker træ eller jern. Paa
nutidens dampskibe bygges m. som regel af staalplader
og ofte hviler de da med sin fod paa øverste eller næst
øverste dæk. M. benævnes forfra og agterover: fokke-m.,
stor-m., mesan-m. (paa barkriggede skibe), kryds-m. (paa
fuldriggede). Mastefisken er den fordobling af dækket
rundt det hul, hvori m. staar.
Mastaba (arab., bænk) kaldes de af huggen sten eller
tegl opførte gammelægyptiske grave fra det «gamle» og
det «mellemste rige» (se Ægypten) fra før aar 2000
f. Kr. M. har form som en lav, ret afskaaret pyramide,
er gjerne massiv, med en niche eller blinddør paa den
ene, østlige, side; fra taget fører en skakt ned til
gravkammeret i det indre; undertiden findes ogsaa andre
billedprydede rum i m.
Mastiff, se Hunderacer (bd. IV, sp. 308).
Mastigophöra (af mastix, svingtraad), flagellater.
Mastikatiön (lat.), tygning.
Mastiks, se Harpiks.
Mastikstistel, se Carl in a.
Mastodo^n, en gruppe af uddøde elefanter, der fra
miocen til pleistocen tid beboede Europa, Asien,
Nord-og Sydamerika. I størrelse og bygning var de meget
lig de nulevende elefanter, men var mere kortbenede og
langstrakte og havde længere hals. Ofte havde de,
foruden de vanlige store stødtænder i overkjæven, et par
mindre stødtænder i underkjæven. I kindtændernes
bygning adskilte dog de fleste sig fra nutidens elefanter,
væsentlig ved at tandfolderne ikke var forbundet med
dentin og heller ikke var saa dybe.
Masturbation, se Onani.
Masuccio [-ûttso] fra Salerno, eg. Tommaso dei
Guardati (omtr. 1420—omtr. 1500), berømt som
forfatter af «Novellino», en samling af 50 noveller paa
neapolitansk i Boccaccios smag og meget uanstændige;
M. er dog enklere og naturligere end de fleste andre
Boccaccio-efterlignere. Verket giver det rigeste materiale
for det 15 aarh.s kulturhistorie (tysk overs.).
Masulipatam, by i Indien, paa østkysten, 360 km.
nord for Madras, ved den nordre mundingsarm af Kistna;
39 587 indb. (1901). I den senere tid er havnen tilsandet,
og byens betydning derfor aftaget. M. har ikke magtet
at overvinde følgerne af den store stormflod i 1864, da
30 000 mennesker omkom. Her anlagde engelskmændene
i 1611 sit første faktori i Indien.
Masut er residuet fra petroleumsraffinerierne.
Mat, se Maat.
Mat (sjøudtr., mest til orlogs) er medhjælper.
Baads-mands m., koks m. og bagers m. betegner saaledes de
folk, som udtages til hjælp for baadsmanden, kokken
eller bageren.
Matabële-land, brit. Syd-Afrika, prov. i Syd-Rhodesia
mellem Sambesi og Limpopo; 217 550 km.^ med ca.
235000 indb., hvoraf ca. 10000 europæere. 1817 stiftedes
her et rige af suluhøvdingen Moselikatse, som førte sine
efter en i Transvaal bosat sulustamme opkaldte krigere
til landet nord for Limpopo, hvilket efter dem kaldtes
M. (se Rhodesia).
Matabeler, et kafferfolk i det frugtbare land mellem
Limpopo og Sambesi, hvor høvdingen Moselikatse i
1820-aarene grundede et anseligt rige. Opflammet af
zuluhøvdingen Tschakas seire (se Kaffere) brød han op
fra Natal med en gren af zuluerne og drog seirende ind
i det nuværende Matabele-land. Et forsøg paa i
1830-aarene at trænge sydpaa blev vel afslaaet af boerne, men
forøvrigt holdt de krigerske m. de omboende folk i en
stadig skræk. Krig og kvægavl er mandens eneste idræt.
M. falder i tre klasser; den første er efterkommere af
landets erobrere, den anden bestaar af de tidligere
beboere, den tredje er udgaaet af betsjuanske krigsfanger,
som Moselikatse førte med. Landets guldrigdom har
bevirket, at det siden 1893 er kommet ind under det
britiske protektorat Rhodesia.
Matädi, Vest-Afrika, vigtig by i Belgisk Kongo, ca.
160 km. ovenfor Kongos munding (87 m. o. h.) med ca
2000 indb. Af stigende betydning som endepunkt for
Kongos seilbarhed og som endepunkt for Kongobanen
(339 km.) til Stanley Pool, hvor elven atter bliver seilbar.
Stor udførsel af kautschuk, elfenben m. m.
Matador (sp.), den, der ved tyrefegtninger tilføier tyren
det afgj ørende kaardestød; en ved magt eller rigdom
fremragende mand; de høieste trumfer i enkelte kortspil.
Matagalpa, by i Nicaragua, 120 km. n.ø. for
hovedstaden Managua; 15 749 indb. (1906). I omegnen dyrkes
tobak, kaffe og sukker.
Mataja, Emilie (1855—), østerr. forfatterinde. Hun
skriver under pseudonymet Emil Marriot og har i
en lang række noveller og romaner med fremtrædende
etisk tendens vist sig som en kyndig og talentfuld
skildrer af østerrigske forhold. Blandt hendes arbeider
kan nævnes wienerromanen «Die Familie Hartenberg»
(1883), fortællingen «Der geistliche Tod» (1884), der
ligesom novellesamlingen «Mit der Tonsur» behandler det
katolske presteskab, «Junge Ehe» (1897), «Anständige
Frauen» (1906) o. fl. ’
Mataja, Victor (1857—), østerr. socialøkonom. 1890
professor i Innsbruck, 1897 i Wien, 1892 chef for den
handelsstatistiske afdeling i handelsministeriet, senere
chef for den østerr. arbeidsstatistik. Har bl. a. skrevet:
schwarzblau (t) sortblaa,
blaa-sort.
Schwarzbrot ® n, grovbrød,
rugbrød.
Schwarzdorn (t) m, slaapetorn,
-busk.
Schwarzdrossel ® f,
sort-trost,
Schwärze (t) f, sorthed, sort
farve; sværte.
schwärzen ©sværte; bagtale;
indsmugle.
Schwärzer ® m, smugler.
Schwarzerle ® f, svart-or.
Schwarzfärber (î) m,
pessimist.
schwarzfleckig ® sortflekket.
schwarzgallig ® galdesyg,
schwarzgelockt (t) sortlokket,
med sorte lokker, krøller.
schwarzgesprenkelt ®
sort-spettet, -spraglet.
schwarzgrau ® sortgraa.
Schwarzholz ® n, naaleskog.
Schwarzkreide (t) f, sortkridt.
Schwarzkümmel (t) m,
jomfruen i det grønne.
schwärzlich (t) sortagtig,
sortladen, -smusket.
Schwarzmaler ® m, pessimist.
Schwarzmeise ® f, kjødmeise.
Schwarzpappel ® f,
sortpoppel,
Schwarzrock (t) m, sortkjole
(prest).
Schwarzseher® m, pessimist.
Schwarzspecht ® m,
gjertrudsfugl.
Schwärzung ® f, sværtning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
