Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Masson ... - Ordbøgerne: S - schwarzblau ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
599
Schwarzwald—Schwefelpfuhl
«Der Unternehmergewinn» (1884), «Grossmagazine und
Kleinhandel» (1891), «Grundriss des Gewerberechts» (1899).
Talrige socialpolitiske afhandlinger.
Matamöros, to byer i Mexico, den ene i staten
Tamanlipas ved Rio Grande del Norte, ikke langt fra
mundingen (ved den amerikanske grænse); 8347 indb.
(1900), den anden i staten Puebla, 60 km. s.v. for byen
Puebla, 1330 m. o. h.; 6271 indb. (1900).
Matanzas, by paa nordkysten af Cuba, 80 km. øst
for Havana; 36000 indb. (1907). Ligger i et rigt
sukkerdistrikt og har stor udførsel af sukker til de Forenede stater.
Norsk vicekonsulat under generalkonsulatet i Havana.
Matapän (græ. metopon, pande, ældre, paany optaget
navn Ta inaron), Kap, Grækenland, fastlandets og
Tay-getoskjedens sydspids, 36° 22’ 45". Tidligere unøiagtig
regnet for Europas sydspids (se Kap Tarifa).
Matarîje, brit. Nordøst-Afrika, to byer i Ægypten.
1. By i distriktet Damiette ved Menzaleh-sjøen med ca.
13 000 indb. — 2. Liden by n.ø. for Kairo, nær ruinerne
af Heliopolis og med en have, hvor det berømte
Mariatræ, en gammel sykomor, som plantedes (efter et ældre
i 1665 uddød træ), der hvor Maria med Jesusbarnet
paa flugten til Ægypten skal have hvilet under et stort
træs skygge.
Mataro, Spanien, kystby i provinsen Barcelona, ved
kystjernbanen nord for Barcelona, 20000 indb.
Sjømands-skole. Vinavl. Udenfor M. i syd jernkilderne ved
Argentona.
Mate, se Kristtorn.
Matehuäla, by i Mexico, staten San Luis Potosi ;
14 205 indb. (1900). Sølvgruber.
Mate^jko, Jan (1838—93), polsk maler, har studeret
i München og Wien. M. har saagodtsom udelukkende
malet billeder med emne fra Polens historie, med skarp
karakteristik og kraftig, ofte næsten grel kolorit. Nævnes
kan f. eks. «Rigsdagen i Warschau 1773», der vakte
opsigt, da det udstilledes i Paris 1873. Billedet
«Krakau-universitetet i 15 aarh.» til universitetets festsal var
ufuldendt ved hans død.
Matematisk (af græ. mathema, videnskab) kaldes den
videnskab, som har til gjenstand tallene og rumformerne.
M. har sin særegne metode, idet den hele lærebygning
opføres paa visse paa forhaand opstillede forudsætninger,
aksiomer, udelukkende gjennem følgeslutninger, ved ren
deduktion. Den rene m. kan deles i analysen i
videre forstand, som omfatter aritmetik, talteori, algebra,
høiere analyse (funktionsteori, infinitesimalregning,
variationsregning), og geometrien, som behandler
rumstørrelser; dog griber m.s forskjellige grene paa
mangfoldig vis ind i hverandre, saa der ikke altid kan trækkes
skarpe grænser mellem de enkelte discipliner. Den
anvendte m. er den rene m.s anvendelse paa astronomi,
geodæsi, mekanik, fysik o. s. v. Navnene elementær
og høiere m. er meget svævende betegnelser, skifter
ogsaa betydning med m.s udvikling. De fleste regner
kanske, at den høiere m. begynder, hvor man gjør brug
af uendelig smaa og uendelig store størrelser. —
Ældgamle ægyptiske haandskrifter (Ahmes, mellem 2000 og
1700 f. Kr.) og babyloniske mindesmerker viser, at de
ældste kulturfolk meget tidlig var i besiddelse af ikke
ubetydelige matematiske kundskaber, som skyldtes prak-
Matamoros—Materialisation
600
tiske behov, landmaaling, bygningskunst, astronomi.
Grækerne udvidede disse kundskaber, særlig paa
geometriens omraade (Eukleides, Archimedes, Apollonios),
skabte den eiendommelig matematiske metode og opførte
en strengt videnskabelig lærebygning. Med Diophantos
begynder algebraens særskilte udvikling, som fortsættes
af inderne; dem skylder man ogsaa vor bekvemme
tal-skrivningsmaade (positionssystemet). Gjennem
middelalderen bevarer araberne de gamle folks matematiske
videnskab og fører den videre (især trigonometrien). Fra
araberne naar den paa renaissancens tid Europa, hvor
italienere gjør de første store fremskridt. Siden har m.
gjennemløbet en mægtig udvikling og har faaet en stadig
voksende betydning for naturvidenskaberne, tekniken og
det praktiske liv. (Angaaende de enkelte discipliners
historiske udvikling henvises til de enkelte artikler:
Geometri, Ligningsteori,
Infinitesimalregning, Matematiske tegn o. s. v.). — M.s historie
er først sent blevet underkastet videnskabelig behandling
(Montucla 1758). I den nyeste tid er matematisk-historiske
studier dyrket med stor iver (Cantor, P. Tannery^
danskerne Zeuthen og Heiberg, svensken Eneström). — M.s
filosofi beskjæftiger sig med m.s aksiomatiske grundlag,
søger at fastslaa, hvilke aksiomer er nødvendige og
tilstrækkelige, hvilke er uafhængige af hverandre, drøfter
deres oprindelse, om den er empirisk eller ei. M.s filosofi
faar herigjennem betydning for den almindelige
erkjen-delsesteori og psykologien. Den tilhører helt det 19 og
20 aarh. og særlig de sidste decennier.
Matematiske tegn. I matematiken bruger man et
særlig tegnsprog, som gjør det mulig at udtrykke de
matematiske love paa meget enklere og mere koncis
maade, end det sedvanlige sprog tillader. I virkeligheden er
matematikens udvikling uløselig knyttet til tegnsprogets.
Det moderne algebraiske tegnsprog er af forholdsvis ny
datum. Diophantos (s. d.) havde gjort en begyndelse, som
udvikledes videre af inderne. Det betydeligste fremskridt
skyldes Vieta (s. d.), som indførte bogstaver som
betegnelse for kjendte ligesaavel som for ukjendte størrelser.
Men først med Leibniz (s. d.) og Euler (s. d.) er
tegnsproget konsekvent gjennemført. I det følgende nævnes
nogle alm. algebraiske tegn (med tiden for deres første
forekomst og vedkommende forfatter i parentes): -f og
(Widmann 1489), X (Oughtred 1631), . (Leibniz 1693),
brøkstregen (Leonardo 1202), : (Leibniz 1684), =
(Re-corde 1556), > og < (Harriot 1631), parentesen (Vieta),
y (Girard 1629), æ’ (Descartes 1637), tî (Jones 1706), sin,
cos o. s.v. (Euler 1753), i for Y~l (Euler 1777). Af de
almindeligste geometriske tegn er A, Zl, \ 1, _L, og
meget gamle, første forekomst uvis; cv og ^ er begge
foreslaaet af Leibniz 1769.
Mater (lat.), moder; M. dolorosa, smertensmoder,
billedet af Jesu moder, Maria, ved korset.
Matera, Italien, by i prov. Potenza (Basilicata), 35
km. indenfor den nordlige del af Tarantogolfen ; 17 000
indb. F>kebispesæde.
Materiale (lat.), raastoftet til et arbeide, notiser og
forarbeider til et verk, redskaber, krigsfornødenheder.
MateriaHsatiön, legemliggjørelse af aander (se
Spiritisme).
Schwarzwald ® m, naaleskog.
Schwarzwild ® n, (kollektiv)
vildsvin.
Schwarzwurz (el) ® f,
skorzonerrod,
Schwatz (t) m, sladder, prat,
passiar.
schwatzen, schwätzen ®
snakke, passiare, prate, sludre;
sladre.
Schwätzer ® m, sludrebøtte,
pratmager; sladderhank,
sladdermund.
Schwätzerei ® f, sladder, prat,
passiar.
schwatzhaft ® snaksom,
snakkesalig, slarvet; sladdervoren.
Schwatzhaftigkeit ® f,
snaksomhed, snakkesalighed, slarv;
sladdervorenhed.
Schwebe® f : in der S. sein
være svævende, uafgjort.
schweben ® svæve; versere.
Schwebereck ® n, trapez.
Schwede ® m, svenske, ein
alter S. en hædersmand.
Schweden ® n, Sverige.
Schwedenklee ® m,
alsikke-kløver.
Schwedin ® f, svensk dame.
schwedisch ® svensk.
Schwefel ® m, svovl.
Schwefelbande ® f, mord
brænderbande.
Schwefelerz ® n, svovlkis,
schwefelfarben, -farbig,
■gelb ® svovlgul.
schwefeln ® svovle; sludre,
vrøvle.
Schwefelpfuhl ® m, svovlpøl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
