Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Materialisme ... - Ordbøgerne: S - Schweif ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
601
Materiali’sme—Mathiesen
602
Schweif—Schweineschmalz
Materiali’sme, se Filosofi.
Materiali’st, tilhænger af materialismen ; person uden
aandelige interesser.
Materiäliter (lat.), i henseende til indholdet (modsat
formaliter).
Materialprøvning er planmæssig gjennemførte forsøg
til bestemmelse af de i teknisk henseende vigtige
egenskaber hos raastoffe eller færdige produkter.
Udførelsen af m. kræver talrige apparater og hjælpemidler, ofte
forskjellige for hvert stof, og maa for at give sikre
resultater, der egner sig til sammenligning, ikke alene
foretages med stor omhu, men efter bestemte regler. Da de
forhold, under hvilke en m. finder sted, har indflydelse
paa resultatet, vedtages normer for udførelsen af de
enkelte prøver. Med vore høit udviklede
samfærdselsmidler er det naturligt, at disse normer faar international
gyldighed. Og den Internationale forening for teknisk m.
har til hovedformaal at gjøre reglerne for m. ens i alle
lande. M. foretages somoftest i offentlige anstalter.
Prøvningens art retter sig efter materialet, og hvad brug man
vil gjøre deraf. Gement f. eks. prøves med hensyn til
bindetid, finhed, volumbestandighed, styrke mod stræk
eller tryk, kemisk sammensætning o. s. v. Metaller
underkastes mekaniske prøver (stræk, tryk, bøining, vridning,
sveisbarhed o. s. v.), fysiske (specifik vegt, smeltepunkt,
ledningsevne o. s. v.), mikroskopiske (tekstur), kemiske
(blandingsforhold, renhed). For jern til bygningsbrug
foreskrives i alm. ikke alene en vis brudbelastning (maal
for styrken), men ogsaa en vis brudforlængelse (maal
for seigheden). Indenfor en vis grænse,
elasticitets-grænsen, er prøvestykkets forlængelse proportionalt med
belastningen, men derefter vokser forlængelsen hurtigere
end belastningen, og da en konstruktionsdel aldrig bør
belastes udover proportionalitetsgrænsen, foreskrives ogsaa
ofte en værdi for denne. Undertiden nøies man ikke
med at undersøge smaa prøvestykker, men prøvebelaster
de færdige gjenstande (jernsøiler, kjeder, betonbjelker
o. s. V.), og disse forsøg gjennemføres enten indtil brud,
eller indtil belastningen er f. eks. dobbelt saa stor som
den, stykket kan ventes senere hen at vilde blive udsat for.
Materie (filos.) er fællesnavn for alt, hvad der har
udstrækning, længde, bredde og tykkelse, d. e. kan maales
og deles, i modsætning til «aand>, om hvilken disse
bestemmelser ikke kan anvendes. Aristoteles skjelnede
mellem m. og form. Kant bruger i sin erkjendelsesteori
sondringen mellem erkjendelsens stof og dens form.
Stoffet er det, der skyldes erfaringen, formen skyldes
vort jegs egen natur. Paa lignende maade bruges endnu
udtrykkene materiel og formel opdragelse om
henholdsvis forøgelsen af bevidsthedens indhold
(kundskabsmed-delelse) og forbedringer i dens funktioner (evneudvikling).
Uadskilleligt fra begrebet m. er begrebet kraft, da m.
kun kan erkjendes gjennem de virkninger, den gjør paa
os; at eksistere er at udøve tiltrækning eller frastødning
(d. e. kraft).
Materie (pus), en gul, uklar vædske, som afsondres
af legemets væv ved betændelser, foraarsaget ved en
indvandring af betændelsvækkende (pyogene) bakterier
i vævene. M. bestaar af blodvand (serum) og hvide
blodlegemer (leukocyther) og kan alt efter mængden af hvide
blodlegemer være flødeagtigtyk eller ganske tynd. Ved
Schweif ® m, slæb; slæng;
(lang busket) hale.
Schweif biber ® m,bæverrotte,
schweifen ® streife (om),
svæve, flakke om ; sveife, (ud)bu(g)e.
Schweif säge ® f, sveifsag.
Schweifspitze ® f, halespids.
Schweifstern (t) m, komet.
Schweifstummel (î) m,
halestump.
Schweifträger ® m,
slæbbærer.
Schweifung (î) f, sveifning.
Schweifwedelei ® f, logren
med halen.
schweifwedeln ® logre, vor
eim. S. gjøre sig lækker for en.
Schweigegeld (t) n, penge for
at tie stille.
schweigen ® tie.
tuberkuløse betændelser er m. oftest tyk og tør, grødet,
dannet mere ved henfald af væv end ved egentlig
betæn-delsesagtig afsondring, men kan under visse forhold
ogsaa være tynd (serøs).
Materie (bibl.). En bog siges at foreligge i m.,
saa-længe den ikke er heftet sammen eller indbundet.
Materie’! (lat.), hvad der angaar stoffet selv; stoflig,
legemlig (modsat formel); nydelsesyg.
Materna, Amalie (1845—), kammersangerinde og
lærerinde i Wien, gift med skuespilleren Karl Friedrich,
begyndte i operetten, men gik over i det tragiske fag,
hvor hun særlig har gjort sig bemerket som Fidelio,
Brünhilde og Kundry.
Maternitêt (lat. mater, moder), det at være moder.
Maternitëtsprincip er grundsætningen om, at
forsørgelsespligten for et udenfor egteskab født barn
paa-hviler dettes moder. M. stammer fra fransk ret, hvilket
hænger sammen med, at der indtil 1910 var forbudt i
dette land at eftersøge et uegte barns fader (se La
recherche de la paternité est interdite). M. har aldrig
været anerkjendt i norsk ret, hvor det paahviler faderen
pligt til i nødtørftig udstrækning at sørge for sit barns
underhold og opdragelse uanseet egteskab med moderen.
Matheus Parisie^nsis (grunden til tilnavnet er
ube-kjendt) (omkr. 1200—omkr. 59), eng. historieskriver, fra
1217 benediktinermunk i klostret St. Albans i England,
stod i forbindelse med flere høitstillede personer,
deriblandt kong Henrik III af England og kong Haakon III
af Norge, hvis yndest han vandt under et ophold i Norge
1248—50. M. fik derved leilighed til at erholde afskrifter
af vigtige aktstykker, og hans hovedverk «Chronica major»,
der omfatter tidsrummet 1066—1273, men hvoraf kun
perioden 1235—59 er M.s eget arbeide, er af den grund
et særdeles værdifuldt kildeskrift, om end ikke altid
paalideligt; hans domme er skarpe, ikke sjelden
uretfærdige, særlig mod tilhængerne af den pavelige politik
overfor Fredrik II. M. har ogsaa skrevet en «Historia
anglorum» (1067—1253). «Chronica major» er udgivet
bl. a. af Luard (London 1872—83, 7 bind) og Liebermann
i «Monumenta Germaniae historica scriptores», bind 28
(1888); fransk oversættelse af Huillard-Bréholles (Paris
1840—41, 9 bd.), tysk uddrag af Grandaur og
Watten-bach (Leipzig 1890); «Historia anglorum» er udgivet af
Madden (London 1866-69, 3 bd.). [Om «M. P. og hans
stilling i norsk kunst» se H. Felt, i «Aarsberetning fra
Foreningen til norske fortidsmindesmerkers bevaring»
1910, hvor dr. Fett hævder, at M. F. har gjort udkastet
til vestfronten ved Trondhjems domkirke m. m.]
Mathew [mæpju], Theobald (1790—1856), irsk
maadeholdsprædikant, prest, stiftede 1838 den første
irske maadeholdsforening og viede resten af sit liv til
at bekjæmpe misbrugen af de spirituøse drikke. Under
sine reiser, der udstraktes til Amerika og Indien, fik M.
oprettet et stort antal maadeholdsforeninger.
Mathiesen, n. handelsslegt, hvis stamfader, Jørgen M.
(1580—1656), var stadskaptein i Kbh. Hans sønnesøn
Jørgen M. (1663—1742) var foged i Helgeland, og
dennes sønnesøn Jørgen M. (1725—64), kancelliraad og
lagmand, var fader til H a agen M. (1759—1842). Han
blev student 1776, cand. jur. 1780, en tid assessor i
landøkonomi- og komercekollegiet, blev ved giftermaal eier
Schweiger (t) m, taus, faamælt
mand.
schweigsam ©taus; faamælt,
ordknap.
Schwein (t) n, svin ; blækklat ;
svineheld,
Schweineborste ® f,
grisebust.
Schweinebraten ® m,
skinkesteg.
Schweinefett (t) n, smult.
Schweinefrass ® n, grisemad.
Schweineglück ® n,
svineheld.
Schweinehaltung (t) f,
svinehold.
Schweinekoben®m, svinesti.
Schweinerei ® f, svineri,
svinagtighed, svinskhed.
Schweineschmalz ® n, smult.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
