Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Matra ... - Ordbøgerne: S - Schweiger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
605
Matra—Matros
606
100 km. langt og 5—10 km. bredt, bliver isfrit i slutten
afjuli.
Matra, havneby i sultanatet Oman (sydøstlige Arabien),
lige vest for hovedstaden Maskat, skal have 10 000 indb.
Vigtig udførselsby. Fra M. fører det eneste pas over
fjeldene til det indre.
Matrand, prestegaard i Eidskogen prestegjeld i
Hedemarkens amt, vel 20 km. syd for Kongsvinger. Oberst
Krebs (s. d.) overfaldt her 5 aug. 1814 kl. 4 morgen med
vel 1000 mand den svenske generalmajor Gahn (s. d.),
som efter sit mislykkede angreb paa Lier (s. d.) havde
trukket sig tilbage hid og stod i begreb med at fortsætte
retrætten over grænsen. Krebs havde sendt omkring
1100 mand om fiendens høire flanke til Skotterud, 5 km.
søndenfor, hvor svenskernes træn blev taget og veien til
Sverige stængt. Efter 1 times kamp ved M. trak Gahn
sig kjæmpende tilbage. Ved Skotterud blev kampen
staaende med dobbelt front. Svenskerne slog sig dog
gjennem med et tab af 16 officerer og 319 underofficerer
og menige som døde, saarede og fangne samt hele sit
træn. Nordmændene tabte 5 officerer og 140
underofficerer og menige.
Matreelven udspringer af en række vande opunder
sydskraaningen af Folgefonnen paa grænsen mellem
Kvinn-herred og Skaanevik og falder ud i havet ved bunden
af Matersfjorden, en arm af Skaaneviksfjorden. M. danner
det mægtige vandfald Matersfossen, der f. t. (1911)
opgives at repræsentere 29250 eff. hk. Nedslagsdistrikt
166 km.^
Matriarkat (moderret), det hos primitive folk
stedfindende retsforhold, ifølge hvilket moderen er familiens
midtpunkt. Hun forbliver efter egteskabet i den siegt,
hun tilhører, og børnene kommer til at høre til hendes,
ikke til faderens siegt. Morbroderen bliver barnets
beskytter, og det arver ham. M. er opstaaet af tilstande,
hvor mændenes, krigernes, organisation er sterkere end
familiebaandet, og det nødvendiggjøres under forhold,
hvor det er uvist, hvem barnets fader er, saaledes hvor
der leves i polyandri (s. d.).
Matricaria, se Kamille.
Matrice og patrice anvendes i en formpresse og
ud-gjør det undre og øvre stempel, som bevæges mod
hinanden i pressen og paa endefladen har graverede (eller
paa anden maade fremstillede) fordybninger, som svarer
til den form, den pressede gjenstand skal antage. M. og
p. anvendes ved prægning af mynter. Stempelfladerne
har da som regel forskjellig gravering, hvori myntmaterialet
i kold tilstand presses ind under høit tryk. Ved stansning
har m. og p. tilsvarende gravering, saa at den mellem
dem indførte blikplade bibringes den ønskede form, uden
at bliktykkelsen paa noget sted forandres merkbart.
Matrikkel (af \2it. matricula, register), fortegnelse over
et lands jordeiendomme, tillige med angivelse af disses
skattetakst og skattebeløb, udmaalt efter skjøn ved
indbyrdes sammenligning, derfor ogsaa
skyldsætningsmaale-stok for jordeiendomme. M.s oprindelse er at søge dels
i de af fiscus (statskassen) allerede i den tidlige
middelalder førte fortegnelser over afgifter til kongens kasse,
saaledes under Karl den store, dels i de senere
«jordebøger» (se Jordebog). Den ældste virkelige m. er den
engelske «Doomsdaybook» (s. d.) fra 1086. I Norge ud-
Schwelger — schwerfällig
viklede m. sig, som i Danmark (se Hartkorn), paa
grundlag af landskylden, d. v. s. skatten af jordeiendom,
oprindelig betalt in natura; i m. blev da angivet, hvad
hver eiendom paa den maade havde at yde. Ved reskript
af 23 jan. 1665 blev al landskyld reduceret til de
saa-kaldte 3 species, korn (ogsaa kaldt «tunge», d. v. s. vegt
i korn), smør og tørfisk. Ved siden af blev dog flere
andre betalingsmidler («species») bibeholdt i den herpaa
byggede «gamle» m., hvorhos denne led af den mangel,
at der ikke var tilveiebragt nogen, endog blot
tilnærmelsesvis rigtig overensstemmelse mellem skyldforholdene,
d. e. beskatningsmaalestokken, i de forskjellige landsdele.
Ved lov af 17 aug. 1818 blev en væsentlig forbedret m.
for Norge planlagt. Ved denne «nye» m. blev landets
samtlige jordeiendomme. Finmarken undtaget, ansat til
en samlet skyld af 247 068 «skylddaler», svarende til
ca. 400 mill. kr. i nutidens penge. Den blev indført ved
lov af 17 dec. 1836, men viste sig snart meget
mangelfuld, hvorfor lov af 6 juni 1863 foreskrev en fuldstændig
revision af m. ved hjælp af nye, mere indgaaende og
nøiagtige taksationer med værdsættelse af hver enkelt
eiendoms skyld, fremdeles med undtagelse af Finmarkens
amt. Grundlaget for denne, endnu (1911) gjældende m.
er, at landets samtlige skyldsatte eiendomme tilsammen
skal have en m.-skyld af 500000 mark (à 100 øre). Ingen
gaard ansættes i mindre end 1 øres skyld. Hoved-m.
for hele landet føres i finansdepartementet og holdes
ajour ved hjælp af sorenskrivernes indberetning
fjerding-aarlig om de inden deres embedskreds tinglæste
skyld-delingsforretninger. M. udkom sidste gang i trykken
ved offentlig foranstaltning 1903—08. Den er udarbeidet
herredsvis og indeholder opgaver om gaards- og
brugsnummer, gaardsnavn, brugsnavn, eiernavn, skyld og
postadresse. Fortegnelsen omfatter 553 herreder med
tilsammen 266 887 brugsnummer (landeiendomme). Disses
antal var ved udgangen af 1905 steget til 271936 med
en samlet m.-skyld af 502 373 mark. Af særskilt
skyldsatte jordbrug og jordlodder samt skoge fandtes 30 sept.
1907 199 214 med samlet m.-skyld 498 242 mark. De
norske landeiendommes samlede pengeværdi efter
skyldmarkens gjennemsnitlige salgsværdi i aarene 1905—09,
bortseet fra skog til mere end husbehov og andre
herligheder, er beregnet til 1013.03 mill. kr. Den om
m.-væsenet gjældende lovgivning foreligger nu
sammen-arbeidet i lov om skylddeling m. v. af 20 aug. 1909.
Ved kgl. resol. af 28 okt. 1910 er der nedsat en kgl.
kommission til udredning bl. a. af spørsmaalet om en
revision af m.-lovgivningen ; for kommissionens mandat
foreligger en nærmere redegjørelse i en rundskrivelse
til amtmændene af 16 mars 1911. M. kan ikke helt
erstatte et paa grundlag af lovbefalet opmaaling og
kart-lægning af hver enkelt landeiendom tilveiebragt
jordregister. Spørsmaalet om oprettelse af et saadant i
forbindelse med et økonomisk m.-verk og tilhørende kartverk
efter mønster fra andre landes (f. eks. Preussens)
kataster-væsen er for tiden (1911) under overveielse.
Matrimonïum (lat.), egteskab.
Matrone (lat.), hos romerne en anstændig, gift kone;
nutildags oftest anvendt om en ældre (værdig) kone.
Matros, sjømand, menig mandskab ombord enten paa
handels- eller orlogsskib. Orlogs-m. faar i enkelte lande
Schwelger®m, fraadser,
fylde-vom, svirebroder.
Schwelgerei ® f, fraadseri,
fylderi, umaadelighed.
schwelgerisch (t)
fraadser-agtig, overdaadig, yppig.
Schwelle ® f, terskel, dørstok;
(jernbane)sville.
schwellen (t) (bringe til at)
svulme, hovne (op); fylde, hæve.
Schwellung (D f, opsvulmen;
ophovning, hævelse.
Schwemme ® f, hestedam =
Schwemmteich m.
schwemmen (î) bade (heste).
Schwemmland ® n, opskyllet
land.
Schwengel (t) m, klokkeknevel,
kolv; pumpestang, sveiv;
vogn-hommel, hammel; brøndstang.
Schwengelbrunnen (î) m,
vippe-, heisebrønd.
Schwengelpumpe (t) f,
sugepumpe.
schwenken (t) svinge; skylle.
Schwenken ® n,
Schwenkung f, svingning.
schwer (î) tung, svær; haard,
besværlig, trykkende; betydelig, i
høi grad; vanskelig.
Schwere ® f, tyngde; vegt;
tryk, nød.
schwerenot! (t) død og plage!
Schwerenöter (t) m, fandens
fyr, pokkers (allerhelvedes) karl.
Schwerenöterei ® f,
skøier-agtighed, morsomhed, forsorenhed.
schwerrällig ® klodset,
tungvindt, tung.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
