Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maurice ... - Ordbøgerne: S - schwülstig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
613
Maurice—Mave
614
chwülstig scientific
af arabere og bei ber nedstammer moriskerne (moriscos),
som blev undertvunget 1492 af Isabella og Ferdinand
den katolske. Deres opror 1568—70 og 1609 blev
undertrykt med den største grusomhed, og 1609 udvandrede
ca. \ 2 mill. til Nord-Afrika, især Marokko, hvor de kaldes
andalos (fra Andalusien) og endnu bevarer mindet om
sin fordums magt. — M. bruges nu hyppigst som
betegnelse for Marokkos indbyggere.
Maurice [må’ris], Frederick Denison (1805 -72),
eng. socialreformator. 1827 redaktør af det nye, senere
saa berømte tidsskrift «Athenaeum», studerede samtidig
teologi og blev 1840 professor ved King’s college i London,
men maatte nedlægge sit embede paa grund af sine
frisindede «Theological essays» (1853) Tilfældet blev
udgangspunkt for en sterk saakaldt frireligiøs bevægelse i
England. 1866 professor i moralfilosofi i Cambridge.
Sammen med Charles Kingsley fører for de «kristne
socialister» og arbeidede for folkeoplysning, udvidet
stemmeret og andre demokratiske reformer. Skrev en
række teologiske verker. [Litt.: «Life of F. D. M.» af hans
søn major Frederick M. (2 bd., 4 udg. 1885), Helene v.
Düngern, «F. D. M. Der Führer der christlich-sozialen
Bewegung Englands von 1848—66» (Göttingen 1900).]
Maurïner, fr. munke, som tilhørte cii i 1618 stiftet
gren af Benediktinerordenen ; indlagde sig store
fortjenester af historieforskningen og grundlagde de
historiske hjælpevidenskaber diplomatik og kronologi.
Maurisk stil, se Bygningskunst (bd. I, sp. 1504).
Mauritania, oldtidsnavn paa omtrent det nuværende
Marokko; blev 42 e. Kr. romersk provins.
Mauritius (før Isle de France), brit. o i den
vestlige del af det Indiske hav under ca. 20° s. br., n.ø. for
Reunion, ca. 820 km. øst for Madagaskar; 1826 km.^
med 376 600 indb.; 204 pr. km.^ M., som især i øst er
omgivet af koralrev, bestaar næsten i sin helhed af
vulkanske bergarter, som i øens indre danner et 300—
500 m. høit plateau, hvor i s.v. Piton de la Rivière Noire
hæver sig til 826 m. M. har et varmt, fugtigt klima
med rigelig regn (især i jan. og feb.) og er berygtet for
sine frygtelige hvirvelstorme (i 25 aar 53 større orkaner,
den værste 29 april 1892). M., som er scenen for
Bernardin de Saint Pierre’s idyl « Paul et Virginie», ansaaes
før, som følge af denne forfatters overdrevne skildringer,
for et jordisk paradis; men i virkeligheden er M. nu
usund og et meget farligt feberrede, som følge af den
sterke indvandring af indere. Disses tal er nu 262 770,
resten af indbyggerne er negre, arabere, kinesere samt
ca. 3000 hvide, mest af fransk herkomst ; fransk er
hovedsproget. Øens frugtbare jord optages nu væsentlig
af sukkerplantager. Hovedstad er Port Louis i vest med
52 740 indb.; herfra jernbane til Mahébourg i s.ø. med
20 000 indb. Opdaget af portugiserne 1505, erobret 1598
af hollænderne, som opkaldte den efter Moritz af Oranien,
fransk 1710, da kaldtes den Isle de France, brit. 1815,
da fik M. sit gamle navn igjen.
Maurokordâtos, græ. fanariotfamilie, hvoraf mange
har været hospodarer i Moldaulandene. — Alexander,
fyrst M. (1791—1865), tidlig medlem af et hetæri,
arbeidede fra 1821 paa at organisere den græske stat, 1822
formand for nationalforsamlingen, forsvarede heltemodig
Missolunghi 1822—23 og modvirkede med held høvdin-
gernes selvraadighed. M. var som engelskvenlig en skarp
modstander af Capodistrias og var fra 1826 til dennes
mord okt. 1831 ude af aktiv politik. 1832 — 34
finansminister og senere hyppig gesandt. 1841, 1844 og 1854—55
førsteminister
Mauromichalis, Petros (1775—1848), græ.
frihedshelt af en berømt mainotfamilie, almindelig kaldt Petro
bei, reiste april 1821 opstanden paa Peloponnes mod
tyrkerne, blev 1823 præsident for nationalforsamlingen
og 1824 for det udøvende raad. Fængsledes dec. 1830
paa grund af sin modstand mod Capodistrias’
russervenlige politik, hvorfor denne til hevn blev myrdet af
M.s søn og broder. M. blev løsladt af den nye regjering
og sluttede sig nær til kong Otto.
Maurstadeidet, forholdsvis lavt eid med hovedvei,
der forbinder Bryggen i Nordfjord med Aaeim i
Vannelven (Søndmør).
Maursund, trangt sund mellem den store ø Kaagen
i nord og fastlandet i syd, Skjærvøy herred. Paa sundets
nordbred ligger gaarden af samme navn.
Maury [måii’J, Jean S if frein (1746—1817), fr.
geistlig, hofprest og abbed; 1789 en af geistlighedens
deputerede i nationalforsamlingen, modstander af Neckcr
og af de foreslaaede reformer. Skal have kreeret navnet
sans-culottes om de jakobinske proletarer. Emigrerede
til Rom. 1798 kardinal. 1810 erkebiskop i Paris uden
pavens godkjendelse, maatte derfor efter Napoleons fald
opgive denne stilling.
Mausergeværet har faaet navn efter
geværkonstruktøren Wilhelm Mauser (1834—82) i Oberndorf,
Württemberg. Det er et magasingevær med lodret magasin i
laaskassen for fem patroner og med cylindermekanisme.
Det er indført i mange arméer (se Haandskydevaaben).
Mausoleum (græ. mausoleion)^ se Gravmæle, Kapel.
Mauthner, Fritz (1849—), t. forfatter og journalist,
lever og virker siden 1876 i Berlin. Han slog afgjorende
igjennem med novelleparodierne «Nach berühmten
Mustern» (1879) og har senere udfoldet et broget
forfatterskab, føljetonsamlingerne «Einsame Fahrten (1879), «Von
Keller zu Zola» (1887), romanerne «Xantippe» (1884),
«Kraft» (1894, overs, til dansk) o. s. v. Et videnskabeligt
verk, der n^^der megen anseelse, har han leveret i
«Beiträge zu einer Kritik der Sprache» (3 bd., 1901 — 02).
Mauve [måi’fe], Antonj (1838—88), holl. maler, elev
af van Os og Verschuur. Har malet landskaber og
dyrebilleder, stemningsfulde, adskillig besiegtet med Millets
kunst. M. har ogsaa udført akvareller og raderinger.
Mauveïn kaldes det første, af Perkin i 1856
fremstillede tjærefarvestof. Det er fioletrødt og faaes ved at
oksydere uren (toluidinholdig) anilin (s. d.). M. anvendes
nu sjelden.
Mave (ventriciilus, stomachus, gaster) er den del af
fordøielseskanalen, der som en sækformet udvidning
ligger mellem spiserøret og tyndtarmen, under mellemgulvet
i underlivets øverste venstre side, tildels dækket af de
nederste venstre ribben, med sin smalere, nederste ende,
pylorus, naaende lidt over tilhøire for midtlinjen.
Overgangsstedet mellem spiserøret og m. kaldes cardia (i daglig
tale forstaaes ved m. ikke m.-sækken, men selve
under-livshulen med indhold: m.-pine, m.-smerter, storm, o.s.v.).
M.-sækkens væg er et par millimeter tyk og bestaar af
schwülstig (t) svulstig,
bombastisk.
Schwund ® m, svind;
hentæring, atrofi; affald; bortfald.
Schwung (D m, sving.
Schwungbrett (t) n,
spring-bret.
Schwungfeder (t) f. svingfjær,
slagfjær.
schwunghaft ® med sving.
flugt, fart i; livlig, strygende =
schwungreich, -voll.
Schwungkraft® f, svingkraft.
Schwungrad ® n, svinghjul.
Schwur ® m, ed.
Schwurgericht(shof) ® n(m),
edsvorneret, jury.
sciage ®"m, (af-, over)sagning.
bois (m) de s. bord-, skurlast.
sciagraphical @ sklagraflsk.
sciagraphy @ skyggetegning,
skiagrafi ; profil.
sciant (f) dræbende,
kjedsommelig.
sciat(h)érique (f) (m):
(cadran) s. solskive.
sciatic ©, sciatique (g hofte-,
Sb f, hoftegigt, ischias = goutte
(f) s. (f).
scie ® f, sag; fortersket vise.
kjedelig historie; (zool.) sagfisk.
sciemment ® med vidende (og
vilje).
science @ & (D f, kundskab(er),
viden, kjendskab; videnskab sfag)
(især de eksakte videnskaber).
scienter (e) med vidende (og
vilje).
scientific (g, scientifique (f)
videnskabelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
