Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maurice ... - Ordbøgerne: S - schwülstig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
scientist—scirrhous
615
Maveblødning—Maxim
616
Menneskets mavesæk i sin naturlige stilling.
Øverst sees den overskaarne nederste ende
af spiserøret, nederst den overskaarne
øverste ende af tolvfingertarmen.
et kraftigt
muskellag, der
udadtil er dækket af
bughinden, indad
af en slimhinde,
hvis talrige
kjertier afsondrer den
i fordøielsens
tjeneste meget
vigtige m.-saft (s. d.
og Fordøielse).
M. er hos voksne
ca. 25 cm. lang,
10—12 cm. bred.
Ved
middelmaa-dig fyldning
rummer den 2—4 1.,
under sygelige
forhold betydelig
mere. Normalt
er fødemidlernes
ophold i m. 1—4
t. efter maaltidet.
Maveblødning, hæmatemese, se Blod brækning.
Mavekatarrh (catarrhus ventricuU, gastritis) kan være
akut, foraarsaget ved diætfeil: nydelse af for rigelig
næring eller af tungt fordøielige, sterkt krydrede, sure
o. 1. næringsmidler, af rigelige mængder alkohol o. a.
Symptomerne er kvalme, smerter i maveegnen (kardialgi),
opstød og opkastninger. Naar samme skadelige
indvirkninger gjentager sig, udvikler lidelsen sig til en
kronisk m., hvis symptomer er de samme, men mere
vedholdende, og som tilslut fører til afmagring og tab af
kræfter. Navnlig ved denne form af m. spiller den
overdrevne og hyppige nydelse af alkohol ofte en rolle.
Mavekraeft (cancer ventricuU) er en af de
almindeligste kræftsygdomme (jfr. Kræft). Den forekommer
navnlig i 40—60-aarsalderen, men kan ogsaa sees hos
unge individer. Symptomerne er som ved en alvorlig
kronisk mavekatarrh med forholdsvis hurtig indtrædende
afmagring og kraftløshed. Der kan undertiden komme
sterk maveblødning, men i regelen viser blødningen sig
som «kaffegrudagtige» opkastninger, bestaaende af
henfaldent blod.
Mavepine, d. s. s. diarrhoe (s. d.).
Mavepumpe, et apparat, som bestaar af et langt
gummirør og en tragt. Røret føres gjennem munden
og spiserøret ned i mavesækken, og der indheldes vand,
hvorefter tragten sænkes, saa at der opstaar
hævertvirkning, hvorved mavesækkens indhold kan udtømmes.
Anvendes ved mavesygdomme og ved forgiftninger.
Mavesaar (ulcus ventricuU), saar i mavesækkens
slimhinde, er en hyppig foreteelse, som synes at forekomme
oftere hos kvinder end hos mænd og som især, skjønt ikke
udelukkende, optræder hos blodfattige personer. Aarsagen
kan være stød, slag under brystet o. 1., men er oftest
ukjendt. Forløber tildels uden symptomer, men ledsages
oftest af smerter i øverste del af underlivet («under
brystet»), som pleier at optræde straks eller op til 1—2
timer efter maaltidet, især efter fed og salt mad, erter
o. 1.; stundom taaler patienten næsten ingen mad eller
bare melkemad el. 1. Smerterne er tildels meget sterke
og straaler i typiske tilfælde ud i ryggen. Tillige er
gjerne partiet under brystet ømt for tryk, især svarende
til saarets sæde. Hertil slutter sig i almindelighed (som
ved saa mange andre lidelser af mavesækken) halsbrænde,
opstød af (tildels surt) vand og luft samt udspænding
under brystet efter maden. I mange tilfælde er dette
de eneste tegn, og da kan et m. være vanskeligt at
diagnosticere. I saadanne tilfælde kan en undersøgelse
af maveindholdet med paavisning af forøget saltsyre i
dette støtte diagnosen. Yderligere sikkerhed faar man,
hvis patienten kaster op større portioner blod
(brækninger kan dog ofte mangle). Et m. nedsætter oftest
fordøielsen og dermed ernæringstilstanden allerede af
den grund, at patienten ikke pleier at taale mad som
andre. Især vil ernæringstilstanden kunne lide, naar et
m. har sit sæde i den nederste del af mavesækken;
medfører et saadant m. dannelsen af ar, kan den
allerede i og for sig trange passage for føden paa dette sted
skrumpe saa sterkt sammen, at patienten maa
underkastes en operation. En saadan kan forøvrigt ogsaa
blive nødvendig af hensyn til blødninger, smerter o. a.
Ellers bestaar behandlingen først og fremst i diæt,
bismuth, mineralvande (Karlsbaderkur) o. a., som heldigvis
i de fleste tilfælde for kortere eller længere tid eller for
altid helbreder lidelsen. Et almindelig m. kan stundom
efterhaanden danne udgangspunktet for mavekræft.
Mavesaft er en vandklar vædske, som afsondres af
kjertier i mavens slimhinde. Dens sammensætning er
især studeret ved undersøgelser paa mennesker, der ved
ulykkestilfælde har faaet en mavefistel, og paa dyr, hvor
man ad kunstig vei har dannet en saadan. Hos alle
hvirveldyr undtagen fiskene er m. meget sur, da den
indeholder saltsyre, f. eks. hos mennesket ca. Vs pet.
Foruden saltsyre indeholder m. en ringe mængde
egge-hvidestof og tre fermenter (s. d.): pepsin, som
sønderdeler eggehvidestoffe, løbe (s. d.), som paavirker melkens
ostestof, og mavesteapsin, som nedbryder visse fedtstoffe.
M. afsondres ikke til stadighed, men kun ved optagelse
af føde. (Se forøvrigt Fordøielse.)
Max, GabrielGornelius(l840—), t.maler, studerede
bl. a. under Piloty i München. M. er en udpræget
stem-ningsmaler ; han lægger særlig vegt paa det
musikalsklyriske indtryk. Hans emner er hentet fra martyrhistorier,
legender, bibelen etc. Typiske eksempler paa hans kunst
er det sensationelle «Kristus-hoved» (1874), med de paa
engang aabne og lukkede øine, «Løvebruden»,
«Barnemord» (1878), tendensbilledet «Vivisektor» (1883). I
Glyptoteket, Kbh., findes hans «Rekonvalescenter». M.
har leveret illustrationer til «Faust», Schiller, Uhland o.a.
Maxe’ntius, Marcus Aurelius (d. 312 e. Kr.), rom.
keiser, søn af Maximianus Herculius, lod sig 306 udraabe
til Cæsar og blev 308 Augustus, men var udygtig, grusom
og udsvævende, kom i strid med Konstantin (den store),
og blev slaaet og faldt ved den milviske bro 312.
Maxim [mæksim], Sir Hiram Stevens (1840—),
nordamer, ingeniør, bosat i London, især kjendt som
opfinder af en automatisk rekylmitraljøse (seM askin skyts).
M. har ogsaa drevet omfattende forsøg med flyvemaskiner
og gjort en række videnskabelige eksperimenter for at
studere luftmodstandslovene (se L u f t s k i b s f a r t).
scientist @
(natur)videnskabs-mand.
scier (|) sage; skjære (med sigd);
(sjøudtr.) skaate. S. le boyau
gnide felen, kvinkelere,
scierie (f) f, sag(brug).
scieur (f) m, sager; skurkar,
- mand.
sciile (f) f, (bot.) scilla,
blaa-top.
scimitar @ (kort, tyrkisk)
krumsabel.
scinder (f) opdele,
scinque (f) m, (zool.) skink
(firfisle).
scintillate (e), scintiller (f)
gnistre; tindre, funkle, blinke.
scintillation (e) & (f) f,
scintillement ® m, gnistring;
funk-ling, tindring, blinking.
sciographie ® f, tverrids.
sciolism @ halvlærdom, over
fladisk kundskab.
sciolist (§ halvlærd,
halvstuderet (røver).
sciolistic (g overfladisk,
halv-lætt.
sciomachy (e) kamp med en
skygge, spilfegteri.
sciomancy (e) spaadom af
skygger.
scion (S) & (f) m, pode(kvist),
skud; ætling.
sciotheric (e) solskive .
scirpe ® m, (bot.) siv.
scirrhosity (e) (med.) sygelig
forhærdelse.
scirrhous (§ forhærdet,
knu-det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
