Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maximianus ... - Ordbøgerne: S - scirrhus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
617
Maximianus—May
618
Maximianus (Marcus Aurelius Valerius M.)
Herculius (250—310), rom. keiser^ var en dygtig, men
udannet pannonisk kriger, der 286 blev Diocletians
medregent og øvede flere krigerske bedrifter. 305 nedlagde
han regjeringen tilligemed Diocletian, men trængte sig
frem, efterat hans søn Maxentius (s. d.) var blevet keiser,
kom i strid med Konstantin og blev svigtet af sine
soldater, hvorefter han begik selvmord.
Maximilian, t.-rom. keisere. 1. M. I (1459—1519),
keiser 1493—1519, søn af Fredrik III, egtede 1477 Maria
af Burgund og fik med hende den rige burgundiske arv_,
Nederlandene og Franche Comté, hvorved grunden lagdes
til huset Habsburgs storhed; M. maatte dog kjæmpe med
Frankrige om arven og afstaa en del af den. Efter
Marias død 1482 egtede M. Bianca Sforza af Milano og
søgte uden held at gjøre sig til herre over Italien. For
at opnaa støtte hertil af fyrsterne gik han paa rigsdagene
i Worms 1495 og Augsburg 1500 ind paa en ny
rigs-forfatning efter deres ønsker, men den blev langtfra
gjen-nemført. M. var en mand af betydelige evner og
fortræffelig uddannelse; han var tapper og vindende («den
sidste ridder»), og han besad praktisk blik og idérigdom.
Naar de store forventninger til ham slog feil, og han
intet stort fik udrettet, laa det bl. a. i bristende energi
og udholdenhed. Men folket elskede ham, og for
humanistisk kunst og literatur fik han stor betydning, ogsaa
som aktiv medarbeider. Karl V var hans sønnesøn. —
2. M. II (1527—76), keiser 1564—76, søn af Ferdinand I
og sønnesøn af forann., var 1548—50 statholder i Ungarn,
blev vundet for protestantismen og undlod kun af
politiske hensyn at træde over til den. Som keiser viste
han tolerance; døde som erklæret protestant.
Maximilian, bayerske kurfyrster. 1. M. I (1573—1651),
fyrste 1597—1651, var opdraget af jesuiter og den katolske
sag hengiven, var virksom, retsindig og praktisk, 1609
dannede han den katolske liga og medvirkede til
protestanternes nederlag 1620, hvorefter han erhvervede
Øvre-pfalz og kurværdigheden. Siden kom han i strid med
keiseren, maatte 1632 flygte fra München for svenskerne.
Hans statue af Thorvaldsen staar i München. — 2. M. 11
Emanuel (1662—1726\ kurfyrste 1679—1726, sønnesøn
af foreg., var en begavet og tapper, men ødsel mand,
udmerkede sig i østerrigsk tjeneste mod tyrkerne, bl. a.
ved Belgrads erobring 1688, og deltog i Østerriges kampe
mod Frankrige, til han 1701 lod sig vinde af Ludvig XIV.
Han blev derefter lyst i rigets akt 1706 og fordrevet og
vendte først tilbage 1714. — 3. M. III J o s e f (1727—77),
kurfyrste 1745—77, sønnesøn af foreg., var en dygtig og
afholdt regent; døde barnløs. — 4. M. IV, se næste art.
Maximilian, bayerske konger. 1. M. I Josef (1756
—1825), kurfyrste (M. IV) 1799—1805, konge 1806—25,
førte under Napoleonskrigene en unational politik, sluttede
sig til Frankrige og fik store udvidelser samt 1806
kongetitel. 1813 kort før slaget ved Leipzig gik han over til
de allierede. — 2. M. II Josef (1811-64), konge 1848
—64, sønnesøn af foreg., besteg tronen ved faderen
Ludvig I’s nødtvungne abdikation og sluttede sig i
begyndelsen til det frisindede parti, men støttede senere
absolutismen. Indenfor Tyskland sluttede han sig til
Østerrige. Han viste stor interesse for videnskaben og
har bl. a. oprettet den historiske kommission i München.
scirrhus—scoliaste
Maximilian Ferdinand (1832—67), keiser i Mexico
1864 — 67, erkehertug af Østerrige; yngre broder af keiser
Frans Josef. Blev udmerket opdraget og uddannet i
marinen, egtede 1857 Charlotte af Belgien (s. d.) og var
1857 — 59 generalguvernør i Lombardiet. 1863 lod M.
sig af Napoleon III lokke til at modtage det klerikale
partis tilbud om keiserkronen i Mexico, holdt sit indtog
juni 1864; men uden statsmandsdygtighed, ubeslutsom
og afhængig af den franske general Bazaine formaaede
han ikke at vinde fodfæste. Efter de franske troppers
bortreise blev han slaaet af Juarez (s. d.), fanget i
Quere-taro og skudt. Var uegennyttig og høisindet, men magtede
ikke det hverv, han paatog sig.
Maximinus Thrax (GajusJuliusVerus M.), kaldt
(d. 238 e. Kr.), rom. keiser, thrakisk bondesøn, der kom ind
i Severus’ garde og 235 udraabtes til keiser af hæren i
Tyskland. Han laa i strid med senatet og blev dræbt
af sine egne soldater.
Maximovicz [-vits], Carl Johann (1827—91), rus.
botaniker, bestyrer af Petersburg-havens herbarium.
Bereiste i botanisk øiemed Amuregnene og Japan, fra hvilke
egne han medbragte et stort herbariemateriale, som
dannede grundlaget for hans mange og betydningsfulde
plantegeografiske og systematiske arbeider over Øst-Asiens
plantevekst.
Maximus, Magnus (d. 388), rom. keiser, en spanier,
der 383 udraabtes til keiser af hæren i England,
hvorefter han slog og dræbte Gratianus (s. d.). Han var
ortodoks; faldt i kamp mod den østromerske keiser
Theodosius, der støttede arianeren Valentinianus.
Max-Müller, Friedrich, se Müller.
Maxwell [mcèkswel], James Clerk (1831 — 79), en
af 19 aarh.s største fysikere, f. i Edinburgh, blev 1871 den
første professor i eksperimental fysik ved universitetet i
Cambridge og 1874 den første leder af det nyoprettede
Cavendishlaboratorium. Hans livs storverk er «Treatise
on electricity and magnetism» (2 bd., 1873), hvori han
samlet fremstiller idéer, som han tildels havde behandlet
i spredte afhandlinger helt siden 1856. Heri formulerede
han matematisk Faradays anskuelser om de dielektriske
medier som sæde for den elektriske energi og grundlagde
læren om det elektromagnetiske felt og den
elektromagnetiske lysteori (jfr. Elektricitet, Elektriske
svingninger, Dielektricitetskonstant).
Berømt er ogsaa M.s bidrag til læren om farver og til den
kinetiske gasteori (se Gas). M.s «Scientific papers» er
udgivet samlet af Niven 1890.
Maxwell-Hertz’ske ligninger [mækswel-], et system
af seks differentialligninger, fremsat af C. Maxwell, videre
udformet af H. Hertz, som angiver de elektriske og
magnetiske kraft virkninger, der opvækkes i det omgivende
medium, naar den elektriske og magnetiske
ligevegts-tilstand forstyrres i et punkt, og danner grundlaget
for teorien om det elektromagnetiske felt med dets
konsekvenser for elektroteknik, optik o. s. v.
May [më], Philip (1864—1903\ eng. tegner, ansat i
Punch, hvor hans kunstneriske tegninger hører til de
faa, der har betydelig kunstnerisk værd.
May [më], Sir Thomas Erskine, baron Farnborough
(1815—86), eng. politisk forfatter; 1838 sagfører i London.
Skrev «A treatise on the law, privileges, proceedings and
scirrhus @ forhærdelse, knude;
haardere kræft.
scîssel (e) (metal)spaaner; affald,
scission @ skjæring, klipning,
scission ® f, spaltning,
splittelse, uenighed.
scissionnaire ® (m), som
skiller sig ud, gjør vrøvl, opponerer,
scissor-bill © (zool.) saksneb.
scissor-grinder (§) skjærsliber.
scissors @ pl, (mindre) saks.
scissure @ & ® f, (anat.) snit,
spalte, kløft.
sciure (f) f, sagmug, -flis
Sclavonian (e) slavisk; slaver,
slavon.
sclerotic (S), sclérotique (D
f, senehinde (i øiet) – the S. COat
@ ogs. udtørrende middel;
(med.) haard, fast.
sclerous © haard, benet,
scoat © lægge noget under,
stanse, stoppe.
scobs © pl, raspe , filspaan ;
slagger; kali.
SCOfF e^ spotte, drive spot; spot.
S. at spotte (over, med).
scolaire (D skole . colonie
(f) s. (des vacances)
feriekoloni.
scolarité (f) f, akademisk
kursus, studietid.
scolastique (f) skolastisk; m,
skolastiker; f, skolastik.
scold ©skjende (paa);
skjende-syg person; havgasse, Xantippe,
scolder © skjendegjest.
scoliaste (f) m, skoliast
(kommentator).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
