Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Med ... - Ordbøgerne: S - scrambler ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
625
Med—Meddelagtighed
626
hvilke foruden Warnemünde kan nævnes Heiligendamm.
Færgeforbindelse Warnemünde—Gjedser. Hovedstad og
residensstad Schwerin. Universitet i Rostock, største
by. Omgangssproget er i stor udstrækning plattysk.
2. Mecklenburg-Strelitz bestaar af hertugdømmet
Strelifz (Stargard) i øst for M.-Schwerin, fyrstendømmet
Ratzeburg i vest for M.-Schwerin omkring det lübeckske
omraade, samt nogle landstykker omsluttet af M. Schwerin,
2930 km.^ 103 500 indb. (2500 katol., 300 jøder), 35 pr.
km.^ Fra sjøerne paa landryggen her (ialt 132, forbundet
med et par kanaler) kommer Havel (s. d.). Ogsaa i
M.-Strelitz tales meget plattysk. Hovedstad er Neu-Strelitz.
Forfatningen er i begge storhertugd. af en feudal karakter,
altsaa et ridderskabsvælde (standsrepræsentation), men
en forfatningsændring i konstitutionel retning er under
forberedelse. Der er en fælles landdag for begge
storhertugdømmer, bestaaende af repræsentanter for
ridderskabet og af 49 borgermestre; den møder en kort tid
aarlig enten i Malchin eller Sternberg De eneste
repræsentanter, folket vælger, er de deputerede (M - Schwerin 6,
M.-Strelitz 1} til den tyske rigsdag. — Historie. M.
beboedes opr. af gotiske stammer; i 6 aarh. trængte
slaverne ind, og obotriterne besatte det vestlige, wilzerne
det østlige. Hovedbyen var Mecklenburgs slavisk
Wili-Grad, «den store borg». Efterat flere forgjæves forsøg
paa at kue og kristne landet var gjort, gav keiser Lothar
det 1125 til Knut Lavard som sachsisk len, men efter
hans død 1132 fik de indfødte fyrster Niclot og Pribislav
magten, og først ca. 1160 lykkedes det Henrik Løve at
undertvinge slaverne; 1167 gav han Pribislav den yngre
det vestlige M., medens Schwerin blev skjænket Gunzelin
og Henrik. Danmark, hvis venderkrige for en del var ført
med slaver fra M., erobrede under Knut Valdemarssøn
og Valdemar Seier en del af landet, men maatte opgive
det efter 1227. Den fra Pribislav (d. 1178) nedstammende
fyrsteslegt delte 1229 landet mellem fire linjer, der
efter-haanden uddøde undtagen linjen M.; det var denne sidste,
der i 14 aarh. vandt Rostock i fællesskab med Danmark
og som 1363 satte Albrekt paa tronen i Sverige. 1436
var linjen M. eneherskende, men delingerne fortsattes
siden, 1552 mellem M.-Schwerin og M.-Güstrow og 1701
efter de nuværende skillelinjer. Modsat andensteds endte
stænderkampene i 17—18 aarh. i M. med stændernes
seier, og den fra 16 aarh. stammende forening mellem
prælater, riddere og stænder er endnu gjældende
grundlag. En frihedsbevægelse 1848 sloges hurtig ned, og de
senere schwerinske fyrsters (se Fredrik Franz) forsøg
paa at knække ridderskabets magt har hidtil ikke ført
til resultat. [Litt.: W. Raabe, «Mecklenburgische
Vaterlandskunde» (1894—96, 3 bd.), «Mecklenburgische
Geschichte in Einzeldarstellungen» (1901 ff).]
Med, maal, sigte, formaal, mest i forbindelsen m aal
og med samt i øiemed; i norsk folkesprog mest om
fiskegrund, af oldn. miâ, midte, merke. Egentlig betyder
det «midtpunkt», d. v. s. krydspunktet af to hinanden
skjærende linjer, som trækkes over iøinefaldende
lokaliteter (øer, bjergtoppe o. 1.) og tjener til bestemmelse af
grunde i havet e. 1.
Medalje er et myntlignende metalstykke, som ikke
er præget for omsætning som penge, men til erindring
om en begivenhed eller person, d. s. s. mindepenge, skue-
scrambler—scrawl
penge. I nyere tid har m. faaet udbredt benyttelse som
ærestegn, ofte af natur som ordensdekorationer (se for
norske m. Borgerdaads-m., Fortj enst-m., Fram-m.,
M. for ædel daad), alm. ogsaa som belønning for
videnskabelig eller kunstnerisk produktion, pris-m.; i
udlandet er siden napoleonstiden krigs-m. meget alm.
ærestegn for deltagelse i felttog o. 1. — M. er oftest af
rund form, sjeldnere oval, firkantet; prægning foregaar
mest ved slag paa det kolde metal, hvorfor bløde metaller
altid anvendes i m. M. har gjerne høiere relief end
mynter. — Kunsten at præge m. gaar tilbage til den
romerske keisertid, den gik tabt i middelalderen, men
opblomstrede paany i Italien i tidlig renaissancetid, hvor
en af m.-kunstens største mestre var Vittore Pisano.
I 16 og 17 aarh. udbredtes kunsten til alle europæiske
lande, hvor alle større begivenheder, især seierrige
felttog, fredsslutninger, fyrstelige kroninger, formælinger o. 1.
gav anledning til prægning af m.; disse m.s historiske
betydning er dog oftest større end deres kunstneriske
værd. Det 18 aarh. var en forfaldstid, medens det 19
aarh. fremviser en opblomstring i m.-kunsten. I den
sidste menneskealder har franske kunstnere som Chaplain,
Roty, Ghapu, Charpentier o. fl. udviklet en sand
kunstnerisk gjenfødelse af den ædle kunst, og deres m.s
elegante artistiske præg og fine charme har paanyt vakt
interessen for prægning af m. — I Norge har m.-kunsten
fundet flere dyrkere som gravørerne Throndsen og
H. R. Bruun, billedhuggerne
Bergslien, Middelthun og G.
Vigeland (Nobelpris m.).
Medaljen for ædel daad
er oprettet ved n. kgl. resol.
af 19 aug. 1885 til belønning
af hæderligt forhold ved
redning af menneskeliv eller
anden dermed ligeartet daad.
Paa aversen kongens billede,
paa reversen en ekekrans
om ordene «For ædel daad».
Den bæres i høirødt vatret
baand, i midten en
mørke-blaa stribe med hvide
kanter og lignende striber paa
begge sider. Oprindelig
inddelt i tre klasser. Men efter
kgl. resol. af 20 dec. 1905
deles den u i i guld eller
sølv, uden angivelse af klasse,
i guld for usedvanlig
fremragende redningsdaad,
forøvrigt i sølv. Den ledsages
af diplom, undertegnet af
chefen for handelsdepartem.
Medaljon [-aljå’n], en større medalje (s. d.), bruges
mest om en rund, glat indrammet flade med plastisk
eller malerisk dekoration, som anvendes til udsmykning
af en vægflade, et møbel el. 1. M. anvendes meget i
renaissancekunst, motiverne var gjerne romerske
keiser-portræter.
Medbringerhjerte, -tap, se Dr eier bænk.
Meddelagtighed, se Medvirkning.
Medaljen for ædel daad.
scrambler @ krabber, klatrer;
krafser, gramser; grisk person.
scrambling @ vidtløftig,
uregelmæssig, klodset.
scran © (slang) kjød ,
madlevninger; mad.
scranch (e) knase (mellem
tænderne).
scrap (e) stykke, bite, brokke ;
smule; brudstykke, uddrag; ud-
klip; gammelt (smede)jern; (pi)
(hindeagtigt) bundfald af fedt.
scrape (g skrabe ; kradse ; gnide;
(gjøre) skrabud; vanskelighed, knipe.
scraper (g skraber; skrabe;
sikling (et snedkerredskab);
bier-fiedler, pengepuger.
scraping (e)skrabing; af-,
sammenskrab; (pi) afskrabede skover;
(pi) skrab.
scrap-iron (g) gammelt
(smede)-jern.
scrappy @ bestaaende af rester,
scratch @ kradse, ridse, ripe;
rive, klore; klø; smøre sammen;
skrabe; ripe, rift ; klor ; streg
(mellem boksere) ; prøve, dyst ; kort
paryk; blandet, sammenbragt fra
alle kanter. S. out udslette;
radere ud.
scratch-back @ rygkradser,
-skralde (et leketøi).
scratch-brush @ kradsebørste.
scratcher (é) kradser;
skrabende fugl, kradsefugl (f. eks.
hønen).
scratch-weed @ klængegræs.
scrawl (e) kradse, klore, tegne,
skrive (daarlig, skjødesløst); klore
sammen; klor(eri), kragetær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
