Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meiemaskiner ... - Ordbøgerne: S - scutter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
637
Meiemaskiner—Meieri
638
ud gjennem en fin aabning og efterhvert erstatter det
kobber, som afsættes paa den positive plade, naar
elementet leverer strøm. Elektromotorisk kraft 0.95 volt.
Meiemaskiner bruges til høstning af korn, græs,
belg-sæd o. 1. afgrøder. De kan deles i slaamaskiner og eg.
m. Slaamaskinen afslaar græsset og lader det ligge i
skaaret til tørring. Selvaflæggeren afskjærer kornet og
samler det i bundter af passende baandstørrelse, medens
selvbinderen baade meier og binder kornet. I Amerika
bruges m., som er sammenbygget med treske- og
rensemaskiner, saa kornet høstes, terskes og renses samtidig
og af ét maskineri. De fleste m. er indrettet til at høste
hele den overjordiske del af afgrøden, straa og kjerne,
men der bruges ogsaa m., som kun tager aksene eller
frugterne, f. eks. mais m. og de amerikanske aksklippere.
Disse maskiner minder om oldtidens m., der for 1600
aar siden blev beskrevet af den romerske forfatter
Pal-ladius som en kasse, der fortil havde en række
opstaa-ende tænder, som afrev aksene, hvorefter disse faldt ned
i kassen. M. blev skjøvet frem af en okse. Først i det
19 aarh. fremkom egentlige m., som fik praktisk
betydning; i Europa pleier man at betegnede den skotske
prest James Bell, som m.s opfinder; han fremviste 1826
en m. i arbeide. Men flere amerikanske fabrikanter og
opfindere havde allerede før eller samtidig med Bell
fremvist m., der kunde bruges. Paa verdensudstillingen i
London 1851 vakte de amerikanske m. berettiget opsigt,
og der kom straks flere i brug i Europa. Først i
1870-aarene vandt m. udbredelse, endnu kun paa de større
gaarde; det var dengang fortrinsvis selvaflæggere, der
blev benyttet; i midten af 1890 aarene vinder selvbinderne
en enorm udbredelse, og nu er der slaa- eller m. paa alle
større gaarde i Norge; paa mindre eiendomme benyttes
nlm. kombinerede slaa- og m. Alle m. har hjul drivverk
og skjæreapparat, og mere behøves heller ikke til
slaamaskinen. Skjæreapparatet bestaar af en række
trekantede knive, der sidder paa en fælles stang og sammen
med fingrene danner sakse, som afskjærer grøden.
Kniven har frem- og tilbagegaaende bevægelse og trækkes
af drivverket. Skjæreapparatet kan indstilles til
forskjellig stubhøide. Selvaflæggeren har et bord bag
skjæreapparatet og roterende vinger, som aflægger kornet i løse
baand, hvis størrelse kan reguleres. Selvbinderens
meie-bord bestaar af ct bevægeligt endeløst seil, som fører
det afskaarne korn til elevatoren, der transporterer det
videre til bindeapparatet, som kan indstilles til at binde
baand i forskjellig størrelse. I nogenlunde staaende aker
gjør m. et fortrinligt arbeide, men de svigter, naar
kornet ligger sterkt og uregelmæssig nedslaaet. De fleste
m. fabrikeres i Amerika, hvorfra de forsendes til alle
verdensdele. Mesna brug pr. Lillehammer har lavet
meget gode m.
Meier, Frederik Julius (1835 —98), d.
kunsthistoriker, har fortjenester som arkivforsker til det 18 aarh.s
kunsthistorie i Danmark.
Melere (opilionidæ) er en orden hørende til de
edder-koplignende dyrs klasse. De har en kort leddelt
bagkrop, der i hele sin bredde er fæstet til forkroppen.
Denne bærer munddelene: de saksformige følehorn og
de benagtige, men temmelig korte kjæver, samt de fire
par meget lange og tynde ben. Af aandedrætsorganer
scutter- sea-cow
findes et par luftrør, der aabner sig i et par aandehuller
bag sidste par ben. Bag tredje par ben munder en
mægtig stinkkjertel (coxalkjertel). Der findes ingen
spindekjertel. M. er lyssky dyr, der især træffes i
kjeldere, plankeverkssprækker o. 1. Flere arter.
Meier-Graefe, Julius (1867—^), t. kunstkritiker og
forfatter. M.-G. var med at grundlægge tidsskriftet
«Pan» (1895\ Senere drog han til Paris, hvor han
foruden som tidsskriftsredaktør («L’art décoratif») en tid
virkede som leder af kunsthandelen Maison moderne.
— Han har væsentlig beskjæftiget sig med de moderneste
strømninger indenfor samtidens kunst og kunstindustri
og har øvet betydelig indflydelse. Af hans
arbeider kan nævnes «Edv. Munch» (1895),
«Entwicklungsgeschichte der modemen Kunst, als Beitrag zu einer
neuen Ästhetik» (3 bd., 1904), «Der Fall Böcklin» (1905),
som gaar skarpt i rette med mesterens senere produktion,
«Manet und sein Kreis» (1903), «Der junge Menzel»
(1906), «Impressionisten» (1907), «Die grossen Engländer»
(1908), «Hans v. Marées» (3 bd., 1909—10) samt
«Spanische Reise» (1909), Han har ogsaa skrevet romaner:
«Nach Norden» (1893) o. fl.
Meieri kaldes en bygning, hvori der af melk
fremstilles fløde, smør, ost m. m. Indtil 1860-aarene var det
kun paa de store gaarde, at der fandtes specielle m., som
da var en afdeling af gaardens økonomibygninger. Fra
nævnte aar orgâniseredes imidlertid af flere baade store og
smaa brug en fællesbehandling af sin melk, og m. blev
da et selvstændigt anlæg. De ældre m. arbeidede efter
«kollesystemet», idet melken blev opsilet til
flødeafsæt-ning i koller (ringer, bøtter) af træ. Omkr. 1870
indførtes «afkjølingssystemet», efter hvilket flødeafsætningen
fandt sted i høie bliksaaer under sterk afkjøling af
melken ved koldt vand eller is (is-m.). Fuldstændig
omveltning i m.-driften bragte i begyndelsen af 1880-aarene
indførelsen af skummemaskinerne. Disse gjorde det
mulig i et enkelt m. at kunne samle og behandle nær
ubegrændsede mængder melk, og de betingede et langt
bedre udbytte af melkeproduktionen. M. har derfor
efterhaanden udviklet sig til at blive betydelige
industrielle anlæg udstyret med tidsmæssige og
arbeidsbesparende maskiner og ledet af specialuddannede fagfolk.
De er omtrent udelukkende organiseret som
aktieselskaber; aktierne indehaves som regel af
melkeleveran-dørerne i forhold til størrelsen af deres jordbrug. Det
første fælles ni. i Norge var Rausjødalens m. i Tolgen,
oprettet 1855. I 1905 fandtes der i landet vel 800 m.
og ysterier til en værdi af ca. 9 mill. kr. og som
behandlede vel 200 mill. kg. melk aarlig. M.-driften sysselsætter
ca. 2000 mænd og kvinder. Smør-m. er m , hvor der
kun laves smør, og hvor skummetmelken tages tilbage
af leverandørerne. M.-inspektør og 9 m.-mestre er
statsfunktionærer, der giver gratis veiledning i alt
vedrørende melkestellet, m.-bruget og
kontrolforenings-væsenet, leverer tegninger og omkostningsoverslag over
meierianlæg, udarbeider love for m.-selskaber o. s. v.
Inspektøren har den nærmeste ledelse af de
underordnede funktionærers virksomhed og fører tilsyn med
statens m.-skoler. M.-skoler er fagskoler til
uddannelse af meierister og meiersker. Den første m.-skole
oprettedes i 1866. M.-skolen blev opr. underholdt af det
scutter @ bred, flad kurv;
kulboks, -kasse; luge (med lem);
ventil; lem; løb, springmarsch,
fart; løbe, pile (afsted); vimse;
bore luger (ventiler) i.
scutter-butt, cask © vandfad,
scythe © ijaa.
scytheman (e) slaattekar.
scythestone © Ijaabryne.
se - (t) sehen; (er)b!icken;
schauen ; (se til) besuchen ; (se ind
til) bei eim. vorsprechen; (se sig
for) sich in acht nehmen, sich
hüten ; (se ud til) aussehen ;
scheinen — © see; (se godt, daarlig)
have a good, bad sight; (se paa)
look at; (se efter) look for, after,
(i) consult (a book); (se hen til)
consider; (se ind til) call upon:
(se ud som) look like — (f) voir;
regarder; (se godt, daarlig) avoir
la vue bonne, mauvaise; (se ned
paa, flg.) mépriser, dédaigner; (se
ud) avoir l’air (malade); (se ud som)
avoir l’air de.
se ® sig; hverandre,
sea (e) sjø, hav; fed, 80
traad-omgange af hespelen. half S.S
over paa en gir (kant). at s.
ogs. fig. forvirret, (ganske) konfus.
sea-adder (e) tangstikling.
sea-board @ kyst.
sea-breach @ sjøens indbrud,
digebrud.
sea-calf (e) sæl, kobbe,
sea-card @ kompasskive,
seaconnie, -cony, -cunnîe @
stvresmand, rorgjænger, paa indisk
skib.
sea-COW,e)manati,sjøko; hvalros.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
