Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meiemaskiner ... - Ordbøgerne: S - scutter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
639
sea-crow—seam
Kgl. selkab for Norges vel, men blev 1888 overtaget af
staten. Foruden Norges landbrugshøiskole, der har en
speciel m.-afdeling, er der for tiden (1911) seks skoler i
virksomhed, nemlig Statens m.-skole i Aas (henlagt til
Norges landbrugshøiskole) væsentlig for mænd, Jæderens,
Stange, Ørlandets, Aalesund og Vefsen m.-skoler for
kvinder. [Litt.: Kr. Støren, «iMeierilære» (bd. I, 1911).]
Meije [mœz], La, Frankrige, fjeldgruppe i
Oisans-alperne, Dauphiné, mellem Briançon og Le Bourg d’Oisans,
med toppen Grande M., 4000 m.; besteget første gang
i 1877.^^
Meiji (jap., «oplysningstiden») kalder japanerne tiden
efter 1868.
Meilhac [mæjåk], Henri (1831—97), bekjendt fr.
teaterforfatter; skrev mest sammen med Halévy,
saa-ledes teksterne til Offenbachs operetter («Den skjønne
Helene» o.s.v.), grædekomedien «Froufrou», teksten (efter
Mérimée) til Bizets «Garmen», teksten til Lecocq’s «Le
petit duc», farcen «Le Réveillon» (hvoraf Strauss fik
teksten til «Flaggermusen») og énakterne «L’été de la
Saint-Martin», «Le roi Candaule»; med Millaud skrev han
teksten til «Nitouche», og med Gille teksten til Massenets
«Manon». Alene: komedierne «Gotte», «Décoré», «Ma
cousine». Er nutildags noget afbleget. Man har kaldt
ham en boulevardernes Marivaux.
Meili, Friedrich (1848—), schw. jurist. Efter at
have virket som advokat og privatdocent, blev M. 1885
professor i Zürich og 1905 præsident for kassationsretten
smst. M. er en fremragende juridisk forfatter, hvis
skrifter har havt stor udbredelse ogsaa udenfor Schweiz.
Særlig kjendt er hans skrifter over den internationale
privatret og handelsret og over den nyere
samfærdsels-ret: telegraf-, telefon-, automobil- og luftret.
Meinardus, Ludwig Siegfried (1827—96), t.
komponist og musikforfatter, elev af Riccius, Liszt og
Marx, i nogen tid lærer ved konservatoriet i Dresden og
musikkritiker i Hamburg, senest organist i Bielefeld.
Oratorier og anden kirkemusik, korverker, kammermusik
og en række skrifter m. v.
Meinich, Hans Thomas (1819—78), n.
embedsmand; student 1839, cand. jur. 1844. 1846—56 edsvoren
fuldmægtig, derpaa som sin faders eftermand et par aar
foged i Valdres, amtmand 1860—69 i Søndre
Bergen-hus, 1869—78 i Kristians amt. Repræsenterede dette
sidste amt paa stortingene 1857 og 1858. Medlem af
skydslovkommissionen 1858, unionskomitéen 1865,
hoved-matrikuleringskommissionen (hvori han i flere aar var
formand) 1872, jernbanekommissionen 1874. Afslog 1869
at indtræde i regjeringen.
Meinich, Jørgen Henrik (1820—), n.
industridrivende og bankmand; student 1839, cand. jur. 1845.
Edsvoren fuldmægtig hos sorenskriveren paa Ringerike,
i hvilken egenskab han optog forhør over thraniterne
paa de kanter, var derpaa ansat i finansdepartementet
indtil 1853, da han bosatte sig som brugseier paa
gaar-den Bjølsen i Aker. I mange aar medlem af Akers
herredsstyre og flere gange ordfører eller viceordfører.
Interesseret og delagtig i ledelsen af flere industrielle
bedrifter, hvoriblandt Nydalens kompani og
Drammens-elvens papirfabriker, hvorhos han har været medlem af
jernbanernes anlægsstyre og 1872 Norges kommissær ved
Meije—Meisefamilien
640
den nordiske udstilling i Kbh. 1885 — 1908 kongevalgt
medlem af og formand i hypotekbankens direktion.
Meiningen, Tyskland, hoved- og residensby i hertug
dømmet Sachsen-Meiningen, ved Werra (høire bred) og
jernbanen langs denne, mellem Rhön og Thûringerwald,
300 m. o. h.; 16 000 indb. Residensslottet
Elisabethenburg, det berømte teater (nedbrændt 5 mars 1908), den
engelske have m. m. hører til seværdighederne i M.,
som især efter branden 1874 har faaet et helt
storstads-mæssigt præg. Maskin- og metalvareindustri og livlig
handel.
Meiningerne, alm. navn paa den skuespillertrup,
som hertug Georg II af Sachsen-Meiningen lod uddanne
paa sit hofteater og dernæst sendte paa turné gjennem
Europa (1874—90) for at realisere det af ham hævdede
princip for scenekunsten: at scenebilledet med
dekorationer, rekvisiter og statister ikke alene er baggrund
for hovedaktørerne, men har selvstændig betydning for
den kunstneriske helhed, et princip, der kunde rumme
farer for digtningens perspektivitet, men som har øvet
stor indflydelse paa moderne iscenesættelse.
Meïs (oldtidens Megiste), liden ø indved kysten af
Lilleasiens sydvestlige hjørne, hører til Tyrkiet, ø-vilajetet,
sandsjak Rhodos, har 8000 græske indb. Hovedstad:
Rasteloryzo.
Meisel er et spaandannende verktøi for
metal-bearbeidelse. M. er tildannet af et staalstykke, saa det
enten har en retlinjet bred eg (alm. m.) eller en smal
eg (kryds-m.). Den holdes i passende skraastilling paa
arbeidsstykket og drives frem ved hammerslag, saa den
fraskiller en spaan fra arbeidsstykkets overflade. Alm.
m. anvendes til grovplanering, medens kryds-m. benyttes
til ved fjernelse af en smal stribe at bevirke opdeling
(krydsning) af et arbeidsstykke, f. eks. en jernplade.
Meisefamilien (paridæ), fam. af smaa, livlige
spurvefugle, der mangler hak ved overnebbets spids og har 10
haandpenner, hvoraf den yderste er meget kortere end
de andre. De flyver middelmaadig, men klatrer udmerket
i trær under sin søgen efter insekter, larver og pupper,
hvoraf de hovedsagelig lever. De er stand- og streiffugle.
Herhen hører tre underfamilier: De eg. meiser (parini),
gjærde s mutter (troglodytini) og træløberne
(certhini) (s. d.). Underfamilien parini karakteriseres ved,
at anden og fjerde taa er omtrent lige lange, nebbet kort,
konisk, vingerne afrundede, benene middels lange med
krogede og spidse klør, fjærklædningen los og brusende;
kjønnene næsten lige. Herhen syv siegter, hvoraf i Norge
to. Talrigst repræsenteret hos os er meiseslegten
(parus), vævre, modige smaafugle, som om vinteren i
store flokke gjennemstreifer og opliver vore skoge, medens
de om sommeren hækker parvis i et træhul eller en
revne. De bygger som regel et rede af mose, uld eller
haar og lægger talrige, optil 15, smaa (12—18 mm. lange)
hvide, rødflekkede eg. Mest kjendt er kjød mei sen,
«talgoksen» (p.major), der paa hovedets overside og halsen
er glinsende blaasort, paa kinderne hvid, under gul med
et langsgaaende sort baand i midten. Ryggen er gulgrøn,
overgumpen askegraa, vinger og stjert sorte, de førsle
med et hvidt tverbaand. Længden ca. 150 mm.
Kjod-meisen er udbredt fra Europa og Nord-Afrika østover til
Sibirien og Persien. Den er almindelig over hele Norge
sea-crow (e) lattermaage.
sea-cucumber (e) sjøagurk,
trepang; slags sjøpølse.
sea-devil (e) djævlerokke;
sjø-djævel, marulk.
sea-dog @ sæl, kobbe; sjøulk,
sea-dragon @ ulke.
sea-egg (e) igelkjær, kraakebolle
= sea-hedgehog,
seafarer (e) sjøfarende.
seafaring (e) sjøfarende,
seagage (e) dybgaaende.
sea-girt (e) havomskyllet,
-om-nydt.
sea-hen @ lomvi, spidsnebbet
alke.
sea-jelly © manet, gople,
seal ©I sæl; kobbe, bearded
s. havert,
seal © II segl, signet; (slang,
pl) omvendte, proselyter;
(mormon)-koner; forsegle; sætte (sit) segl
under; (amerik.) stemple, justere;
indmure med cement, cementere.
Sealand (e) Sjælland,
sea-legs (i) pl, sjøben.
sealer fe) I forsegler; (amerik.)
justerer, justermester.
sealer @ ll sælfanger,
fangstmand.
sea-1 etter © sjøpas.
sea-level © havets overflade,
sealing © forsegling; sæHangst.
sealing-vessel © sælfanger,
sealing-wax © segllak,
seal oi^ © sæltran.
seam ©søm;
sammenføinings-linje, (sjøudtr.) nât, mellem
planker, i seil; sik (bl. blikkenslagere);
tyndere lag (f. eks. af kul); læn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
