Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Melk ... - Ordbøgerne: S - sedge-birg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
657
Melk—Melkeglas
658
sedge-bir g—Seeamt
Melk er et sekret fra hunpattedyrenes melkekjertier
bestemt til at være afkommets første næring. M.
indeholder derfor alle de stoffe, som er nødvendige for det
unge individs livsophold og udvikling.
Melkeafsondrin-gen er en aktiv cellevirksomhed, der begynder kort forud
for ungens fødsel og fortsætter i kortere eller længere
tid efter denne. Dens størrelse afhænger af individuelle
anlæg, ernæring og velbefindende; men aftager jevnt
udover laktationsperioden. Alle pattedyrs m. indeholder
de samme bestanddele, nemlig vand, fedt, eggehvide,
melkesukker, salte, smaa mængder lecitin, luftarter,
farvestoffe samt enzymer, men det indbyrdes
mængdeforhold veksler efter dyreart, race og individ. Følgende
tabel viser, hvorledes m. i almindelighed er sammensat:
Ko. 1 Gjet. Sau. 1 Æsel. Hoppe. 1 Kvinde.
Vand .... i 87.75 84.75 1 78.6 ■ 90.4 1 89.4 87.3
Fedt.....1 3.5 1 4.8 i 1 6.2 i 1.3 ! 2,2 4.5
Eggehvide . 3.5 5.0 1 1 5.1 1.8 I 2.0 1.0
Sukker . . . 45 1 4.6 1 9.2 1 6.0 Î 60 1 7.0
Salte .... 0.75 0.85 i 0.9 ! 0.5 0.4 I 0 2
Komelkens fedt er en blanding af forskjellige
glyce-rider og forekommer som smaa kugler, der ved rystning
(kjerning) bliver faste, klæber sig sammen og danner
smør. Eggehviden bestaar væsentlig af kasein og noget
albumin. Det første kan udskilles ved syre og løbe
(tykmelk, ost). Saltene er væsentlig forbindelser af kali,
kalk, fosforsyre, citronsyre. Mængden af de enkelte stoffe
varierer, dog særlig fedtmængden. Da komelken i stor
udstrækning betales efter fedtindholdet er det af
betydning at kjende aarsagerne til dettes svingninger. Enkelte
færacer giver federe m. end andre, men ellers er det en
individuel og arvelig egenskab hos en ko at give en
fed eller mager m. Fedtindholdet paavirkes ved normal
fodring ikke nævneværdig eller varig af foderet. Ved
foderskifte kan der ske en forbigaaende forandring af
fedtindholdet. Fedtets kemiske sammensætning paavirkes
derimod af foderet. Fedtindholdet stiger som regel
udover laktationsperioden. Det beror ogsaa paa, hvor
lang tid der forløber mellem melkningerne. Ved lang
tid faaes mere, men fedtfattigere m. end ved kort tid.
Den først udmelkede m. er mager, den sidste meget fed.
Forøvrigt indtræder der i fedtindholdet daglige
svingninger, hvis aarsag maa søges i indre og ydre forhold, der kan
paavirke koens velbefindende. M.s hvide farve skriver sig
fra fedtet og kaseinet. Den mere eller mindre gule farve
fra et farvestof, som stammer fra foderet, og som følger
fedtet. M. fryser ved -f- 0.5 Opvarmes den frosne melk,
er den først dannede vædske rigere paa faste
bestanddele end den sidst optinede is. Ved videre opvarmning
dannes der, hvis der ikke røres i melken, paa dennes
overflade «snerk», bestaaende af de faste bestanddele,
som ved vandfordampning faar anledning til at klæbe
sig sammen. Ved ca. 80° udskilles albuminet, der let
lægger sig ved karrets vægge og da danner «skover»,
som kan give anledning til, at melken svides. Endvidere
ødelægges enzymerne, og nogle kalksalte udskilles. M.
koger ved 100.5 Den «kogte smag», som opvarmet
m. faar, staar i forbindelse med en delvis spaltning af
eggehviden. Ved henstand eller centrifugering deles m.
i fløde og mager-m., idet fedtet fortrinsvis samles i fløden.
M.s egenvegt ligger i almindelighed mellem 1.029 og 1.053.
Allerede medens den er i juret, indeholder m. bakterier.
Hvis koen ikke lider af jursygdomme, er de dog meget
faatallige og aldeles uskyldige. De er antagelig trængt
ind gjennem melkekanalen i spenerne. Naar de
normalt ikke udvikler sig derinde, maa aarsagen være
den bakteriedræbende (baktericide) evne, som m. i lighed
med andre legemssafter er i besiddelse af. Under
melk-ningen og behandlingen af m. er det imidlertid
uund-gaaeligt, at der kommer bakterier i den, og henstaar
m. varmt, vil de inden kortere eller længere tid paa
forskjellig vis omdanne den. Dette kan modarbeides
ved en renslig melkning, rensligt stel og hurtig og sterk
afkjøling af m. De bakterier, som særlig trives i m., er
dog væsentlig ganske uskadelige arter og overveiende
melkesyrebakterier. M. kan ogsaa indeholde bakterier,
som fremkalder sygdomme hos mennesket. De findes
da enten i juret, idet koen lider af jursygdomme, eller
de er ad forskjellige veie kommet i m. efter melkningen.
— Raamelk eller kolostrum kaldes den melk, som
afsondres de første dage, efterat koen har født. Den er
rødgul, seigtflydende og klæbrig og har salt smag. Ved
opvarmning koagulerer den til en fast gelé (kalvedans,
kjelost) paa grund af det store indhold af koagulerbare
eggehvidestoffe. Den indeholder ogsaa mere salte, men
mindre fedt og sukker end normal m. Den indeholder
ogsaa «kolostrumlegemer» bestaaende væsentlig af hvide
blodlegemer og fedtdraaber. — Tættemelk er saa seig,
at den kan trækkes i traade. Denne egenskab
fremkaldes ved nærvær af visse bakterier, der tillige giver
m. en frisk syrlig smag. I nogle egne af Norge, Sverige
og Finland er tætte-m. meget yndet. — Traa m. er m.,
som vanskelig afsætter fløde. M. kan være traa af naturen,
men ogsaa blive det, hvis den afkjøles langsomt, samtidig
med at den rystes eller transporteres. I sidste fald kan
traaheden ophæves ved at varme m. til 40°. — Skummet
m. er m., som er berøvet mere eller mindre fedt ved
haandskumning eller centrifugering (separering), men
forøvrigt indeholder de øvrige bestanddele af m. i nær
uforandret mængde. Separeret m. indeholder i
almindelighed 90.8 pet. vand, 0.1 pet. fedt, 3.6 pet. eggehvide,
4.7 pet. sukker og 0.8 pet. salte. Den er et af vore
billigste næringsmidler, men egner sig selvfølgelig ikke
for smaabørn.
Melkart (d. e. «bykonge»), betegnelse og navn paa
guden i den fønikiske by Tyrus. Gjennem de tyriske
kolonier har hans kultus fundet en vid udbredelse; ikke
alene dynastiet i Tyrus, men ogsaa de fornemste familier
i Karthago roste sig af at nedstamme fra M. Saavel af
fønikerne som af grækerne blev han identificeret med
den græske Herakles. I Cadiz havde fønikerne opført
en berømt helligdom for Herakles M.; ligeledes blev han
dyrket i Tarsus, paa Sicilien, Malta o. a. st. Hans
kultusemblemer var to søiler.
Melkebrok, se Galaktocele.
Melkecelle, se M el ker ør.
Melkefeber kaldes en let feber, som kan optræde
hos barselkvinder i de første dage, efterat de har
begyndt at udskille melk.
Melkeglas, se Benglas.
sedge-bird, -warbler @ en
sangfugl.
sediment - ® Sediment n,
Bodensatz m - @ sediment — ®
sédiment m.
sédimentaire (D,
sedimentary (ej som bestaar af (hører) til
bundfald, aflagrings-.
séditieux seditious @op-
rørsk ; (f) ogs. m, oprører,
mytteristifter.
sedition ©, sédition (D f,
oprør; mytteri.
séditionner (î) oprøre, se s.
gjøre oprør.
seduce séduire (î) forføre,
forlokke; ® ogs. bestikke ; bedaare,
fortrylle, indtage.
seducement, seduction (e),
séduction (f) f, forførelse;
tillokkelse.
seducer @ forfører(ske).
seducible @ som kan
forføres.
séducteur seductive (e)
forførende, forførerisk; ® ogs. m,
forfører, forleder.
séductrice (f) f, forførerske,
forlederske.
sedulous @ flittig, ihærdig,
ufortrøden, stadig.
See (t) m, (ind)sjø.
See ® f, sjø, hav; bølge,
see @ (bispe , pave)sæde, -stol.
see (e) se ; forstaa, indse ; se til,
paase, sørge for (at); besøge; tage
imod, se hos sig; følge (hjem),
Seeaar, -adler (t) m, havørn.
Seeamt ® n, sjøret (domstol).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
