Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Melkerør ... - Ordbøgerne: S - Seegrund ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
663
Seemarke—Seeschule
klynger i større mængde end andetsteds paa himmelen
og planetariske stjernetaager. Kosmisk forklares m.
naturligst ved at antage den for at være af spiralformet
struktur med sit sterkest lysende parti i Svanen os
nærmest, det svagest lysende paa den modsatte kant af
himmelen os fjernest. Og delingen skulde da være
fremkaldt af bag hinanden liggende spiralgange. I den
førteleskopiske tid var opfatningen af m. noget forskjellig.
Enkelte opfattede den som en elv (kineserne, araberne
og jøderne), andre som en vei (de gamle nordboere). M.
er det mest alm. benyttede navn i overensstemmelse med
den græske og romerske tradition. Demokrit forklarede
rigtig m. som en samling af utallige smaa stjerner, hvis
lys var for svagt til, at vi kunde se hver enkelt.
Melkevoldsbræen, en af Jostedalsbræens vakreste
bræarme, skyder sig ned i dalbunden syd for
Oldenvandet i Indre Nordfjord. M., der ligger indklemt mellem
skarpe, steile fjeldvægge, Kattenakken i øst og
Middags-nibba i vest, virker pragtfuldt seet fra Oldenvandet.
Melkning kaldes den operation, at melken udtømmes
af et hundyrs melkekjertel paa kunstig maade, i alm.
ved tryk med hænderne, istedetfor den naturlige, som
sker ved patning eller sugning af ungen. Ved patningen
foregaar udtømmelsen slik, at den er behagelig for dyret;
men den er ikke altid fuldstændig, og
melkeafsondrings-evnen bliver derfor heller ikke sterkt udviklet. I
husdyrholdet har m. til opgave ikke alene at gjøre
melkeud-tømmelsen behagelig for dyret og fuldstændig, men ogsaa
at udvikle dyrets melkeevne til en større
fuldkommen-hedsgrad. M. er saaledes et overmaade vigtigt arbeide.
Det gjælder at bruge de rette haandgreb, at iagttage
den høieste grad af renslighed og at melke ud indtil
sidste draabe. Endelig skal m. være en massage af juret,
beregnet paa at lede stofvekslingen hen til samme. Med
fuld haand omfatter melkeren den øvre del af patten
tæt op til juret og udøver et kraftigt, men dog lempeligt
tryk, saa at pattens slutmuskel overvindes og melken
presses ud i en straale, hver gang trykket gjentages.
Melkeren maa for hvert dyr han melker vaske sine
hænder, der helst skal være tørre under m.; alt smuds
maa omhyggelig være børstet af juret og de tilstødende
dele; alle kopper og spand, melken kommer i berøring
med, maa være rene; ogsaa den luft, som er der m.
foregaar, maa være ren; thi melken har let for at
indsuge ildelugtende gasarter. Transportspandet, hvori
melken tømmes, skal helst staa udenfor fjøset i et eget
melkerum, .der det er god og frisk luft. Skal melken
sendes et længere stykke vei, bør den hurtigst mulig
af-kjøles f. eks. til 10° G. for at blive mere holdbar. Efter
endt m. foretages en efter-m., dels forat faa ud de sidste
rester af melk, som ogsaa er de fedtrigeste, og dels for
derved at lokke blodet til melkekjertelen og derved
udvikle melkeevnen. M. kan udføres saa slusket og daarlig,
at den endog kan fremkalde jursygdomme, ved siden af
at melkeevnen forringes. M. med maskine er et
problem, hvis løsning det er arbeidet paa i lang tid.
Opgaven har imidlertid stødt paa mange vanskeligheder, idet
det ikke alene gjælder at udtømme dyrets melk, men
ogsaa at udvikle dets melkeevne. Der er fremkommet
og taget patent paa en mængde melkemaskiner. Allerede
paa verdensudstillingen i London i 1862 vakte en ameri-
Melkevoldsbræen — Mellbye
664
Melkemaskinen «Max»,
kaner opmerksomhed ved sin melkemaskine, et blikspand
med fire hylstere af gummi elasticum, hvert hylster
bestemt til en patte og sat i forbindelse med en cylinder,
hvori luften fortyndedes ved pumpning, og hvorved
melken udtømtes og randt ned i spandet. 1 den sidste tid
er det lykkedes at gjøre melkemaskinerne saa fuldkomne,
at deres indførelse nu staar for tur ogsaa ved de større
gaardsbrug hos os.
Mellan [mæla’], Claude (1598—1668), fr. maler og
kobberstikker, der udmerker sig ved sin originale,
mani-ererte raderteknik; han lader nemlig alle streger være
parallele og frembringer skygge og lys ved at gjøre linjerne
respektive tykkere og tyndere; i et enkelt tilfælde er et
stik (kristushoved) udført ved en eneste spirallinje. Han
har stukket religiøse billeder efter Tintoretto, Vouet etc. ;
betydeligst er hans portræter (Gassendi, Mazarin o. a.).
Mellbye, Johan Egeberg (1866—), n. landmand
og landøkonomisk foregangsmand. Fik sin
landbrugsuddannelse dels ved den
høiere landbrugsskole i
Aas og dels ved reiser
og ophold i udlandet,
særlig i Skotland. Han
overtog i 1889 gaarden
Grefsheim, Nes,
Hedemarken, hvis drift han
siden personlig har ledet
efter det intensive
system : forholdsvis meget
korn- og
rodfrugtdyrkning, forholdsvis stort
husdyrhold. Begyndte
sin landbrugslitterære
virksomhed i 1895 som
redaktør af «Hamar stifts-
tidende»s
landbrugs-tidende og har siden i
forskjellige blade og
tidsskrifter leveret en række
Seemarke ® f, sjømerke,
seeming @ tilsyneladende;
udseende.
seemly @ sømmelig, passende;
høvelig.
Seeminister (t) m,
marineminister.
Seemöwe ® f, strandmaage.
Seenadel ® f, naalefisk.
Seenebel ® m, havtaage.
seer — ® Seher, Prophet m —
© seer — ® voyant; prophète m.
seer (e) en som ser ; seer,
fremsynt (mand).
Seerabe ® m, kormoranskarv.
Seerat ® m, krigsraad tilsjøs.
Seeraub ® m, sjørøveri.
Seeräuber ® m, sjørøver,
fribytter, korsar.
seeräuberisch (t) sjørøverisk.
Seeräubertum ® n,
sjørøver-væsen.
seerblik — (t) Seherblick,
prophetischer Blick m — © prophetic
eye, eye of a prophet — (f) regard
(m) prophétique.
seeress © seerske.
seerhand © slags ostindisk
musselin.
Seerichter® m,sjøretsdommer,
Seerose ® f, aakande.
seesaw © vippeleg; vippen,
gyngen; møllebrug, i whist ; svinge
frem og tilbage; gynge.
Seeschaden ® m, sjøskade.
Seeschildkröte ® f,
havskildpadde.
Seeschule ® f, styrmands-,
skipperskole.
(Fot. af L. Szacinski.)
Johan Egeberg Mellbye.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
