Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mellbye ... - Ordbøgerne: S - Seeschwalbe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
665
Mellbye—Mellemfoden
666
artikler om landbrugsspørsmaal. Efter at have gjort
sig bemerket ved sit arbeide for landmændenes
sammenslutning blev han i 1901 valgt til formand i Norsk
landmandsforbund (s. d.) og blev staaende som saadan,
til han i 1904 som landbrugsminister gik ind i det
Hagerup’ske ministerium, der gik af allerede i 1905. Fra
1909 er han igjen Landmandsforbundets formand. M.
har udfoldet et omfattende og mangesidigt arbeide, særlig
da paa landbrugets omraade: som formand i bygdens
landmandsforening, i amtets landhusholdningsselskab,
som medlem af Selskabet for Norges vels direktion m. v.
I den vigtige departementale toldkomité af 1903—04
sad han som repræsentant for landbrugsinteresserne. Af
andre sager, han særlig har arbeidet med, kan nævnes
skolespørsmaalet, emigrationens modarbeidelse o. fl.
Mellbye, Johan Georg Hansteen (1835—), n.
officer; tjenstgjorde i en længere aarrække som løitnant
ved krigsskolen. 1877 blev han chef for Norske
jægerkorps’ gardekompani; 1889 oberst, 1894 generalmajor og
chef for Kristiansandske brigade. Forflyttedes 1895 til
chef for anden Akershusske brigade og kommandant paa
Akershus, blev 1901 generalløitnant og tog 1904 afsked.
Han havde bl. a.som medlem af artilleri- og
konstruktions-kommissionen samt den permanente geværkommission
og af den norsk-svenske geværkommission af 1889 i en
aarrække befatning med spørsmaal vedrørende
infanteriets bevæbning, saaledes fortjenester af indførelsen af
det 6.5 mm. Krag Jørgensens gevær, det nu i hæren og
skytterlagene anvendte skivemateriel (sving- og
rulleskiver) etc. I 1899 blev han formand i
befæstnings-kommissionen for forsvar af tilgangane til Kra., efter
hvis indstilling bl. a. fremskudte befæstninger blev anlagt
ved Svinesund, Fredrikshaldsvasdraget og Kongsvinger.
Har med varm interesse arbeidet for restaurering af
Akershus slot og er (1911) formand i den komité, som
i den anledning er i virksomhed.
Mellebye, Zacharias (ca. 1778—ca. 1840),
eidsvolds-mand, kommandersergeant i det Akershusske
skarp-skytterregiment, som valgte ham til deputeret til
rigsforsamlingen paa Eidsvold 1814; senere bosat i Trøgstad.
Mellemaktsmusik bruges til at udfylde pauserne
mellem de forskjellige akter i et teaterstykke og er ofte
særlig komponeret for dette.
Mellemamerika er den lange og forholdsvis smale
landbro, som forbinder Nord- og Sydamerika. M. strækker
sig i retning n.v.—s.ø. og regnes at begynde ved
Tehuan-tepeceidet i det sydlige Mexico og at slutte ved
Panama-eidet. Fjeldene i Mexico faar en brat afslutning ved
Tehuantepeceidet, som paa sit høieste punkt bare er
219 m. o. h. Men syd for eidet hæver landet sig igjen,
og hele den nordlige del af M. er opfyldt af høie
fjeld-kjeder, som stryger i retning vest—øst. Seet i sin helhed
har landet en langsom heldning mod n.ø., mod s.v.
derimod en brat; paa Atlanterhavssiden er der derfor
meget lavland, medens der paa Stillehavssiden bare er
en smal og lav kyststribe foran fjeldene. Langs den
bratte s.v.-rand af fjeldlandet ligger der en række optil
4000 m. høie vulkaner. Mange af dem er virksomme,
og flere har havt ødelæggende udbrud i nyeste tid;
ødelæggende jordskjælv er ogsaa hyppige. Længere syd,
i Nicaragua, Costarica og Panama, gaar fjeldene mere i
Seeschwalbe-segl
retning n.v.—s.ø., d. e. omtrent som landet selv. De
aftager i høide mod s., men er endnu i det vestlige
Panama optil 3000 m. høie; ogsaa her er der mange
vulkaner. Ved Panamaeidet har M. en naturlig
afslutning, idet fjeldene her sænker sig til en høide af 80 m. ;
men øst for eidet hæver de sig igjen. Midt i
fjeldmassen er der i Nicaragua en naturlig sænkning, som
optages af den store Nicaraguasjø, der bare ligger i en
høide af 33 m. Der har før været planer oppe om at
bygge en kanal her. Klimaet i M. er hedt og fugtig.
Atlanterhavssiden er varmere end Stillehavssiden og
ogsaa nedbørrigere, med optil 6—7000 mm. nedbør mod
bare 1000—1500 mm. paa den anden side. Der er to
regntider, da solen to gange kommer i zenit, og to
mellemliggende tørketider. Plante- og dyreverdenen
ligner mere Syd- end Nordamerikas. Den nordamerikanske
bartræregion gaar saa langt syd som til Fonsecabugten
i Honduras, men derfra er planteverdenen fuldstændig
sydamerikansk. Af de pattedyr, som findes i M., er
bare nogle faa arter egne for landet, de fleste er af
sydamerikansktype, deriblandt pumaen, jaguaren, tapiren etc.
— Fladeindholdet af M. er omtr. 775 000 km.^ og
folketallet kanske 5V2 mill. Befolkningen bestaar for den
væsentligste del af rene indianere og mestitser; af negre
og mulatter er der ogsaa mange, især paa Atlanterhavs
kysten og i Panama, men af rene, ublandede hvide er
der meget faa, kanske ikke mere end 25 000. I politisk
henseende tilhører den nordlige del af M. Mexico (staterne
Chiapas, Tabasco, Campeche og Yucatan); her i nord
ligger desuden paa Atlanterhavssiden den britiske koloni
Honduras. Hele den øvrige del af M. er delt mellem
republikerne Guatemala, Honduras, Salvador, Nicaragua,
Costarica og Panama. M. besidder mange naturlige
rigdomme, men de er lidet udnyttet, da der stadig er
borgerkrig i landene; i enkelte, særlig Costarica, er der
dog indtraadt roligere tilstande. Se forøvr. de enkelte lande.
Mellembrudt fjærdelt kaldes et fjærdelt blad, naar
det mellem de store afsnit har smaa, som sidder i
regelmæssigt skifte med disse. Eks. humleblomst, gaasemure.
Mellemdæk, et dæk, som er anbragt mellem øverste
dæk og lasterummet, og som afgiver lasterum eller
kahytspladser for mellemdækspassagerer, den ringest
betalende del af skibets passagerer.
Mellem-Europa, den midtre del af Europa, kan
regnes vestover fra linjen mellem Østersjøens og
Sortehavets nærmeste punkter til Pyrenæerne, fra Østersjøen
og Nordsjøen i nord til og med den store foldefjeldzone
(Alperne—Balkan) i syd. Medregnes ikke Frankrige, kan
M. sættes til Ve af Europas flade, nemlig over IV2 mill,
km.^ med Vs af verdensdelens befolkning, nemlig
hen-imod 150 mill, mennesker. Først i middelalderen begynder
disse lande at spille en selvstændig rolle i Europas
historie. Den overveiende del af deres befolkning er af
germansk oprindelse og har en tyskpræget kultur. Se
ogsaa Europa.
Mellemeuropæisk zonetid, hos os almindelig kaldt
fællestiden (s. d.).
Mellemfoden {metacarpus paa forfoden, metatarsus
paa bagfoden) hos dyr, det stykke af foden, der har som
støttende skelet mellemfodsbenene mellem fodroden og
første taaled. Hunden har fem, omtrent lige store mellem-
Seeschwalbe (t) f, terne.
Seeskorpion ® m, marulk.
Seesoldat ® m, marinesoldat.
Seespiegel d) m, havspeil.
Seespinne ® f,
edderkoppe-krebs.
Seestück (t) n, marinebillede.
Seetaucher (î) m, (zool.)
lappedykker.
Seeteufel ® m, (zool.) tussefisk.
seethe (e) koge, syde.
seether @ (mad)gryde.
Segel ® n (m), seil; seiler.
Segelbaum ® m, mast.
Segelboot ®n, -kahn m, seil
baad.
Segeler ® m, seiler, skib.
segelfertig, -klar ® seilklar.
Segelführung ® f, seilføring.
Segelleinwand ® f, seildug.
Segelmacher ®m, seilmager.
Segelmacherei eilmageri.
segeln ® seile.
Segelschiff ® n, seilskib.
Segelstange ® f, skibsraa.
Segeltuch ® n, seildug.
Segelwerk ® n, seilene med
takkelage.
Segen ® m, velsignelse ;
(bord)-bøn; korsets tegn; monstrans.
segenlos ® uden velsignelse.
Segenshand ® f, velsignende
haand.
segensreich, -vol! ®
velsignelsesrig.
Segenspruch ® m, velsignelse.
Segge ® f, star(græs).
segl - ® Siegel n - © seal,
signet — ® cachet ; (embeds-) sceau
m; (rettens) les scellés m pl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
