- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
667-668

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mellbye ... - Ordbøgerne: S - Seeschwalbe ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Segler—sehnen

667

Mellemgulvet—Meiling

668

fodsben, svinet to store og to mindre, hesten ét stort og
to ufuldstændig udviklede, oksen og faaret to store,
sammenvoksede og et tredje ganske ubetydeligt; hos
gjeten mangler ogsaa dette sidste. Hos husdyrene kaldes
m. (mellemfodsbenene med tilhørende sener etc.) piben.

Mellemgulvet (diafragma), kaldes den muskuløse, i
midten senede skillevæg, som er udspændt mellem
bryst-og bughulen. Den er fortil fæstet til nederste ende af
brystbenet, bagtil til lændehvirvlerne; paa hver side er
den fæstet til de seks nederste ribbensbruske. M. rager
konvekst op i brysthulen og har enkelte aabninger til
passage for spiserøret og de store kar. M.s
sammentrækninger fremkalder i væsentlig grad aandedrættet.

Mellemkjødet (perineum) kaldes det hudparti med
underliggende bløddele, som skiller kjønsdelene fra
ende-tarmsaabningen.

Mellemproportionäl(!ed) mellem to tal, a og b,
kaldes et tal x, naar a : x = x : b. M. er lig
kvadratroden af de to tals produkt. M. kaldes ogsaa det
«geometriske middeltal».

Mellemregning, se Kontokurant.

Mellemrente (interusurium), en procentvis
godtgjørelse, som i enkelte tilfælde beregnes skyldneren,
naar en ikke rentebærende fordring betales før
forfaldstid. Som praktiske tilfælde kan nævnes veksellovens
§ 29 og konkurslovens § 102.

Mellemrigsloven var den alm. betegnelse for en
mellem Norge og Sverige i tiden 1815—97 bestaaende
lovreguleret ordning af de to landes indbyrdes
handels-og skibsfartsforhold. M. traadte istedetfor en
handels-og sjøfartstraktat. Da en saadan formelt altid afsluttes
mellem staternes suveræner, var en saadan form for en
handelsaftale i dette tilfælde udelukket, da kongen i
det ene rige i sin samtidige egenskab af konge i det
andet ikke kunde afslutte overenskomster med sig selv.
Den første m. udfærdigedes alligevel af unionskongen
14 juni 1815 som «fælles» i Sverige, men gjentoges i
n. lov af 25 okt. s. a.; den anden m. blev af kongen udstedt
i to ligelydende anordninger af 25 mai 1825, men
gjentoges i Norge ved lov af 4 aug. 1827; den tredje m.
udfærdigedes 11 april 1874 først som norsk, af gjensidighed
betinget lov, hvorefter den tilsvarende svenske forordning
udkom 29 mai s. a. Den fjerde og sidste m. af 30 mai
1890 havde samme udfærdigelsesdatum i begge lande.
M.s materielle indhold blev i tidens løb sterkt udvidet.
Den ældste gik kun ud paa endel lettelser i tolden for
fødevarer, kreaturer og heste, men gav begge riger frie
hænder hvert for sin fragtfart. 1825 (1827) udvidedes
toldfriheden landværts til i principet at omfatte samtlige
norske og svenske produkter og tilvirkninger, og i
forbindelsen mellem rigerne sjøværts udvidedes nedsættelsen
til halv told saaledes, at den kom til at omfatte de fleste
af de to landes egne frembringelser. M. af 1874
erklærede norske og svenske produkter af enhver art for
gjensidig toldfrie ogsaa ved indførsel sjøværts.
Toldgrænsen mellem rigerne var dermed faldt undtagen for
varer af udenlandsk oprindelse, og selv disse gik helt
fri, naar de indførtes som reisegods; for sjøfarten
ophævedes det tidligere forbud mod at drive kystfart i det
andet rige. De to lande var saaledes i sit indbyrdes
forhold praktisk talt blevet ét toldomraade, og i dette

forhold bragte den reviderede m. af 1890 ingen væsentlig
forandring. Imidlertid havde de to landes handels- og
toldpolitik udviklet sig forskjellig. Sverige havde paany,
fra 1888 af, søgt at verne om sin raskt opblomstrende
industri og om sit landbrug med en gjennemført og
forholdsvis sterk toldbeskyttelse; Norge havde vistnok
lempet en del paa sin udprægede frihandelspolitik fra
1870-aarene af, dog ikke mere end at en betydelig forskjel og
et sterkt misforhold mellem de to landes beskatning,
navnlig af raaemner og halvfabrikata, derved var opstaaet,
Sverige mente tilslut at maatte forlange indførelse af
alm. dififerentialtold mellem rigerne for at afbalancere
Norges lavere toldsatser, hvad Norge ikke kunde gaa
ind paa, fordi dets eget hjemmemarked da vedblivende
vilde ligge aabent for Sveriges industri, samtidig som det
svenske marked gjennem differencetolden faktisk vilde
lukkes eller betydelig indskrænkes for Norges industri.
M. var derved blevet en umulighed. Den blev da 1895
opsagt fra svensk side og udløb 12 juli 1897 uden at
nogen ny ordning traadte istedet. Norge og Sverige var
dermed atter blevet toldpolitisk udland for hinanden.
Det stød, enkelte norske industrigrene, navnlig inden
tekstilgruppen, derved fik, blev helt forvundet først efter
unionens opløsning. Men heller ikke Sverige gik uberørt
ud af det ved m.s ophævelse etablerede forhold. Sveriges
udførsel af industrivarer til Norge aftog merkbart, da dens
fortrinsret med m. bortfaldt. [Litt.: G. Fr.Wärn,
«IVIellan-rikslagen och dess verkningar»(Sthm. 1895). En af en kgl.
kommision forfattet «Betænkning om m.s indflydelse paa
og betydning for Norges næringsliv» (Kra. 1896).]

Mellemspil bruges især til at formidle overgangen
fra en salme til den anden under gudstjenesten. Ogsaa
forbindelsen mellem de enkelte strofer i en sang.

Mellemstemmer kaldes stemmerne mellem den høieste
overstemme og den dybeste understemme, altsaa i fler
stemmig sang anden tenor, første bas og anden sopran,
i firstemmigt blandet kor ogsaa alten, i strygekvartetten
anden fiolin og bratsch.

Mellemtilstanden kaldes i den kristelige dogmatik
tidsrummet mellem menneskets død og dommen. Det
nye testamente siger næsten intet om m., derimod har
nyere dogmatikere givet sig meget af med spørsmaal,
som angaar m., navnlig spørsmaalet om en omvendelse
og udvikling i m., ligesom den katolske kirke lærer en
renselse i m. ved skjærsilden.

Mellïn, Gustaf Henrik (1803—76), sv. forfatter, f.
i Finland, kom som barn til Sverige, blev 1829 prest i
Stockholm, 1852 i Skåne, hvor han døde. 1829 udkom
en historisk novelle «Blomman på Kinnekulle», der blev
saa gunstig modtaget, at M. snart fortsatte i samme
retning; 1875 forelaa disse fortællinger som tre bind
«Svenska historiska noveller». Har ogsaa skrevet
romaner og digte. I sin Stockholmstid spillede han en
fremtrædende rolle i det litterære liv.

Meiling, Einar (1880—), n. komponist, organist i
Ullern kirke i Vestre Aker, opholdt sig i fire aar paa
Gløshaugens blindeinstitut og kom siden til Klæbu, blev
elev af konservatoriet i Kra. og senere af konservatoriet
i Leipzig, har optraadt som koncertpianist baade hjemme
og i udlandet, endog med orkester. M., der ogsaa har
givet talrige orgelkoncerter, er en dygtig improvisator

Segler ® m, seiler; seilskib.
Segment ® n, segment (e) &
® m, (cirkeDafsnit segment.

segmentaire (f) dannet af Here
segmenter.

segmentation @ (zool.)
kløvning.

segne (om) — (t) hin ,
umsinken, umfallen; (under byrden)
der Last erliegen — (e) sink down,

drop, droop — ® s’affaisser,
tomber, succomber.

segnen ® signe, slaa kors for;
velsigne.

Segnung ® f, velsignelse,
ségrairie (f) f, fællesskog,
al-menning.

ségrais (f) m,udskilt stykke skog.
segregate (e) (af-, fra)skille,
udsondre.

segregation (e), ségrégation

(f) f, ad-, fraskillelse, udsondring.
Sehachse ® f, synsakse.
Seheindruck (t) m,
synsindtryk.

sehen ® se; (auf, nach) vende
ud mod, til.

sehenswert, -würdig (t)
seværdig.

Seher (t) m, seer, profet.

Seherblick ® m, seerblik,
profetisk blik.

Sehfeld ® n, synsvidde.

Sehkraft (t) f, synsevne ==
Sehvermögen n.

Sehkreis (t) m, synsrand,
horisont.

Sehne ® f, sene; (bue)streng;
korde.

sehnend): sich s.længte,længes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free