Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mellitsyre ... - Ordbøgerne: S - Sehnen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
671
Seidenraupe—seigen
slutter sig brochuren «Sanningen om Fariséens hustru»,
begge refererende sig til Hugo Obergs roman «Makter»
samt fortællingen «Juristerna» (1910), hvor han blandt
andet har skildret svenske stemninger under krisen 1905.
M. er en dristig psykolog og en udmerket stilist og maa
i det hele taget betragtes som en af det unge Sveriges
betydeligste prosaister. I stridsskriftet «Fred» (1904) og
i sine avisartikler har han sluttet sig til det
ungsocialistiske parti.
Melstof, se Stivelse.
Melton Mowbray [mélidn mobri], England, by i
Leicestershire, ved Wraak, 25 km. n.ø. for Leicester,
7500 indb. Meget søgt standkvarter for jægere. Herfra
forsendes stiltonosten.
Meitzer, Fredrik (1779—1855), eidsvoldsmand,
forretningsmand, f. i Bergen, uddannede sig til
handelsmand i England og Frankrige, nedsatte sig omtr. 1802
som kjøbmand i sin fødeby, hvis repræsentant han var
paa rigsforsamlingen 1814 og paa stortingene 1821—28.
Her tog han en væsentlig del i komitéarbeidet vedrørende
handels-, bank- og pengevæsenet. M. bragte i 1821 med
sig paa stortinget udkastet til det trefarvede flag, som
straks vandt alm. bifald. Fra 1816 var han
bankadministrator i Bergen, senere overvrager og fr. vicekonsul.
M. har efterladt sig dagbøger fra aarene 1814 og 1821.
Meitzer, Harald (1814—62), n. forfatter, f. i Bergen,
d. i Kra. M. var departements-, senere
politiembedsmand, og hans første bidrag til litteraturen fremkom
som politinotiser i «Ghra.-posten>>. Disse var til en
begyndelse skrevet i den almindelige journalistiske
referatstil. Men det varede ikke længe, før M. synes at have
opdaget sit litterære talent. Hans mester og lærer er
Asbjørnsen; en skildring som A.s «Plankekjørerne» kunde
være forbillede i retning af usminket
virkelighedsgjen-givelse og samtidig vække en efterfølgers ærgjerrighed.
M. staar vel langt tilbage for Asbjørnsen som forfatter
og stilist, men som humoristisk folkelivsskildrer og
fremstiller af Kristiania-figurer og interiører har han sin
sikre plads i litteraturen. Hans «Smaabilleder af
folkelivet» er udkommet i mange oplag, sidst i 1909. M.s
«Efterladte papirer» indeholder hans forsøg paa den
«høiere» novelledigtnings omraade. De er yderst
konventionelle og temmelig ubetydelige. [Litt: Jæger,
«Illustreret litteraturhistorie» IL]
Melun [mdlø’], Frankrige, hovedstaden i depart.
Seine-et-Marne ved Seine og jernbanen Paris—Fontainebleau,
13 000 indb. M. er det gamle Melodunum.
Melusine, heltinden i et fransk sagn. M. er
forbandet til hver lørdagskveld at blive halvveis til orm. Hun
kan forløses, hvis hendes mand aldrig ser hende den dag.
Hun bliver gift med grevesønnen Raimund af Poitou;
men han overrasker hende i badet, engang hun har
dobbeltskikkelsen, og da flyver hun bort. Siden saa man
hende i sørgeklæder, hvergang der forestod en ulykke.
M.-sagnet blev første gang behandlet paa latin ca. 1300.
Er nu bedst kjendt fra folkebogen om M.
Melville [mélvil], Henry Dundas, viscount (1742
— 1811), eng. statsmand; 1763 sagfører, 1774 medlem af
underhuset, 1775—83 lordadvokat for Skotland, forsvarede
ivrig Lord North’s politik, 1782 medlem af privy council,
overtog 1784 tilsynet med Indien (fra 1793 præsident for
Melstof—Mêmel
672
tilsynsraadet), 1791 indenrigs- og 1794 krigsminister.
M. var en sikker støtte for W. Pitt og gik af med denne
1801. Peer 1802. Var første admiralitetslord 1804—05,
anklagedes for underslæb, men blev frifundet af
overhuset april 1806.
Melville [mélvil]. 1. 0 i Nordishavet, nord for
Amerika, en af Parryøerne, paa omtr. 75° n. b. og 110° v.l.
Opdaget i 1819 af Parry, som overvintrede paa
sydkysten. — 2. 0 ved nordkysten af Australien paa 130°—
131V2°ø. 1., 370 km.’^; en vakker ø med rig plantevekst.
Melvillebugten [mélvil-], paa Grønlands vestkyst
mellem Upernivik og Kap York. Altid fyldt af drivis.
Melvillehalvøen [mélvil-], i det nordligste af
Nordamerika, hænger sammen med fastlandet ved Rae-eidet
og skilles fra Baffinsland ved Fury- og Heclastrædet.
Melvillesund [mélvil-], Nordishavet, mellem Melville
(s. d.) i nord, Prinsen af Wales’ land i øst og Prins
Alberts land i syd. Mange sund forbinder det med de
omgivende havstrækninger. Opdaget af Parry 1819.
Melø, 24.90 km.^ stor ø ved mundingen af
Glaam-fjorden, Meløy herred. Nordlands amt. M. er i sin vestre
del flad og myrlændt, i sin østre del opfyldt af fjelde,
der i Melø tind naar en høide af 574 m. I den vestre
del ligger Meløy hovedkirke. Der boede i 1900 200
mennesker paa øen.
Meløy, herred i Nordlands amt, syd for Bodø, 868.39
km.2 med 3595 indb. (1910); 4.1 pr. km.^ Herredet, der
svarer til M. prestegjeld og sogn, er et kystdistrikt i
Nordre Helgeland paa grænsen mod Salten. 90,7 km.^
er øer, resten er fastland. Længst ud i havet ligger
øgrupperne Grønna og Tennholmen m. fl., lidt indenfor
Støtt, Gaasvær, Bolgen, i fjordmundingerne de større øer
Melø, Aamnø m. fl. Fastlandets kyst er sterkt indskaaret
af dybe, trange fjorde (Glaamen, Holandsfjorden m. fl.)
med steilt opstigende, vakkert formede fjelde. Fjeldene
naar paa Svartisen 1599 m., Helgelandsbukken er 1454 m.
Naturen er storslagen og rigt vekslende. I Glaamfjorden
er interessante helleristninger. Af arealet opgives 12.21
km.^ at være aker og eng, 36.24 km.^ skog (væsentlig
løvskog), resten er udmark, snaufjeld, myr, vand og evig
sne. Areal ferskvand 53.3 km.^ evig sne ca. 172 km.^
Der opgives at være 13 618 maal udyrket til dyrkning
skikket jord (væsentlig myr); i tidsrummet 1901—07
ny-opdyrkedes der 714 maal. Den vigtigste næringsvei er
jordbrug (fædrift) og fiskeri. Udbyttet af fiskerierne
opgives for 1908 til 62 986 kr., deraf falder 40 000 kr. paa
skreifisket. Antagen formue 1910 992100 kr., indtægt
398 750 kr. Der er adskillige oldfund fra yngre og ældre
jernalder.
Membran, hinde, hud (lat. memhrand), pergament
(m. pergamena), pergamentblad, -brev, -bog. Af m.-breve
(diplomer) findes i det norske rigsarkiv over 4000; af
m.-fragmenter (af ødelagte m.-bøger el. kodekser) flere
tusen, deriblandt af 63 norske lovbøger, 36 sagabøger,
en del danske og svenske samt utallige latinske (mest
rituelle og juridiske) bøger. M.-breve findes ogsaa i
stifts-arkiverne samt i Deichmanske bibliotek. Videnskabernes
selskabs bibliotek i Trondhjem, Bergens, Kristiansands,
Arendals og Skiens museer samt Sandvigske samlinger.
Mêmel, Tyskland. 1. Elv, se Njemen. — 2. By i
Øst-preussen, det Tyske riges nordligste by, ved Danges udløb
Seidenraupe ® f, silkeorm.
Seidensamt ® m, silkefløiel.
Seidenschwanz ® m, siden-
Seidenspinner ® m,
silke-spinder; silkeorm.
Seidenspinnerei ® f,
silke-spinderi.
Seidentuch ® n, silketørklæde.
seidenwefch (t) silkeblød =
seidig.
seier - (t) Sieg m - (e) victory
— (D victoire f. vinde S. se seire,
seierherre — ® Sieger m —
(e) victor, conqueror — ®
vainqueur m.
seierrig — ® siegreich — @
victorious, conquering, triumphant
— ® victorieux, triomphant.
seiersskjorte ~ ®
Glückshaube f - (e) caul — ® coiffe f;
(født med s.) né coiffé.
Seife ® f, sæbe, saape.
seifen (t) (ind)sæbe.
Seifenblase ® f, sæbeboble,
seifenhaft ® sæbeagtig.
Seifenkraut ® n, sæbeurt,
-rod Seifenwurz f.
Seifensieder (t)m, sæbesyder.
Seifensiederei (g f, sæbesyderi.
Seifer ® m, sikl.
seificht, seifig ® sæbeagtig,
seig - ® zähe - @ tough
-® tenace; visqueux; (fig.) ogs.
opiniâtre.
Seige ® f, Seiger m, sil =
Seihe f, Seiher m.
seigen ® sile = seihen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
