Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mendelske regel ... - Ordbøgerne: S - sein ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
677
Mendel’ske regel—Mendoza
678
periodiske funktioner af atomvegterne. Ved hjælp heraf
forudsagde han bl. a. elementet galliums (s. d.) egenskaber.
Mendel’ske regel el. lov for arvelighed ved
krydsning af dyr eller planter siger, at naar forældre adskiller
sig fra hinanden i en bestemt karakter (f. eks. blomsters
farve), saa vil alle efterkommerne i første slegtled komme
til at bære den ene af forældrenes karakter i ren form.
Denne karakter kaldes da dominerende, den
tilsvarende, som tilsyneladende er forsvundet, kaldes re ce
s-siv. I næste slegtled dukker den recessive karakter op
hos en fjerdedel af individerne og holder sig nu ved
rendyrkning uforandret hos deres afkom. De øvrige tre
fjerdedele bærer den dominerende karakter; hos den
ene tredjedel er den arvefast, medens der hos de to
tredjedele i de følgende slegtled foregaar en videre
spaltning efter samme regel, idet altid hver af de oprindelige
karakterer bliver arvefast hos en fjerdedel af afkommet,
medens den anden halvdel vistnok bærer den
dominerende karakter, men ikke arvefast. Den M.s r. har
ingen alm. gyldighed, den synes altid kun at gjælde for
visse egenskaber hos arten. [Litt.: Bl. a. R. Vogt i
«Tidsskrift for nordisk retsmedicin og psykiatri» (1909).]
Mendelssohn, Moses (1729—86), t. filosof af jødisk
siegt, først lærer, senere forretningsmand, var den mest
typiske populærfilosof paa oplysningstiden. Den naturlige
religion fandt han i jødedommen, og han talte sit folks
sag i «Jerusalem oder über resigiöse Macht und
Judentum» (1783). Sjælens udødelighed «beviste» han i
«Pha-don» (1767), en modernisering af Platons dialog, og Guds
tilværelse i «Morgenstunden» (1786). M. har paavirket
sin ven Lessing og var ogsaa ven af den «alt
sønderknusende» Kant, som gjendrev den naturlige religions
«beviser».
Mendelssohn-Bartholdy, Felix (1809—1847), t.
komponist, sønnesøn af filosofen M. M., elev af Louis
Berger og Zelter i Berlin, skrev allerede i 15-aarsalderen
syngespil til opførelse i hjemmet og havde 17 aar
gammel sin berømte ouverture til «Sommernatsdrømmen»
færdig. Han studerede ogsaa ivrig sprog og foretog en
bearbeidelse af Terents’
«Andria». I 1827 kom
hans første og eneste
færdige opera frem i
Berlin. I 1829—30 var
han paa reiser i England,
Italien og Frankrige,
besøgte flere gange atter
London og overtog i 1833,
efter at have dirigeret
ved en musikfest i
Düsseldorf, stillingen som
musikdirektør der.
Allerede 1835 gik han
imidlertid over til Leipzig
som leder
afGew^andhaus-koncerterne og gjorde
dem til toneangivende
over hele Tyskland.
Flere gange tog han
ophold i Berlin, men flyttede
atter til Leipzig, hvor han
sein—Seitenansicht
blev æresdoktor ved universitetet og titulær
generalmusikdirektør, og hvor konservatoriet blev stiftet under hans
medvirkning. Forældrenes og særlig hans yndlingssøster
Fanny Rensels (1805—47) pludselige død fremskyndede
hans egen. M. døde af nerveslag. Om han end ikke for
nutiden staar i den samme straaleglans som hos sin
samtid, vil han dog altid ansees som en genial skaberaand,
af hvis verker flere endnu hører til tonekunstens bedste.
Indholdet er høit kultiveret, tekniken fuldkommen og
fantasien betydelig. Hans verker er oratorierne «Paulus»
og «Elias» og en hel mængde kirkemusik af anden art,
særlig korverker, flere orkester ouverturer, fire symfonier,
den pragtfulde fiolinkoncert, talrige verker for klaver,
hvoriblandt de populære «Lieder ohne Worte», en stor
del kammermusik, musik til flere sceneverker, deriblandt
«Sommernatsdrømmen», kvartetsange og talrige romancer,
de sterkt udbredte duetter og meget andet, tildels utrykt.
[Litt.: M.s breve, biografier af Lampadius, Reissmann,
E. Wolff, Benedict, Schubring, F. Hiller, Blackburn
Hadden m. fl.]
Menden, Preussen, by i Westfalen, ved Honne (venstre
bielv til Ruhr), n.ø. for Iserlohn; 10 000 indb., betydelig
metalindustri.
Mendès [mâdœs], G a t u 11 e (1841—1909), fr. forfatter,
jøde; spillede rolle ved den parnassiske skoles stiftelse
og paavirkede i sin tid flere lovende begyndere, f. eks.
Goppée. M. besad en usedvanlig virtuosmæssig evne
til at efterligne andre digtere. Hans romaner og
fortællinger er vovede og intenst sanselige; de bæres af en
glimrende formsans og stilkunst (overs, paa dansk
«Nihilistinden»). Af hans teaterstykker har «Tabarins kone»
gjort mest lykke (et andet stykke, «En høibaaren gjæst»,
oversåt paa dansk af v. d. Recke). M.s litterære kritik
eier ikke meget værd. Han var en af de første franske,
som beundrede Rich. Wagner; om ham har han skrevet
en bog.
Mendes, by i det gamle Ægypten, beliggende i
deltaet (rimeligvis identisk med den nuværende ruinhaug
Tell Mint). Mest kjendt er M. blevet paa grund af den
hellige buk (eller væder?), som blev dyrket der.
Mendes Leal [mæ’dis Haul], José da Silva (1820
—86), portugisisk forfatter og politiker. Begyndte som
elev af Garrett. M.s historiske og sociale dramaer viser
paavirkning af den franske romantik; det mest bekjendte
«A escala social». Mere uafhængig er han i sine lystspil
(et af de bedste «O tio André»). Hans lyriske
digtsamling («Ganticos», 1858) indeholder mange perler. Ogsaa
som romanforfatter har han gjort megen lykke i sit
land. Udgav ogsaa litterære, biografiske, historiske og
diplomatiske studier. Blev medlem af cortes, minister,
pair, gesandt i Paris, overbibliotekar.
Mendoza, Diego Hurtado de (1503—75), sp.
forfatter; uddannedes opr. til prest, traadte senere ind i
hæren; gesandt 1532—37 i Venedig, 1547—51 i Rom;
faldt i unaade hos Filip II og levede paa sine godser
sysselsat med humanistiske studier; var lærd filolog,
støttede videnskaben og samlede en rigdom af
manuskripter (nu i Escorial). Paavirket af Italiens
renaissance ledede M. spansk poesi og prosa ind paa nye
baner. Hovedverk «Historia de la guerra de Granada»
(moriskernes opstand 1568).
Felix Mendelssohn-Bartholdy,
(Efter stik af Gustav Seidel.)
sein, der sein(ig)e (t) hans,
dens, dets, sin,
sein (f) m, bryst, barm;
(moderskjød; bug (paa seil).
seine (e) & ® f, (slæbe)not,
(grund)vad.
seiner @ not-, vadfisker,
seiner (D fiske med (trække)
vad.
seinerseits (t) fra hans side.
seinesgleichen (t) hans, sin
lige(mand), (han og) hans lige.
seinesteils ® for sin del, part.
seinethalben, -wegen, um
seinetwillen ® for hans skyld,
seing (D m, underskrift,
seire — (t) siegen ; (s. over)
besiegen, über etw. siegen - ©
triumph, gain the victory, be
victorious — (g remporter la victoire ;
vaincre; (fig.) l’emporter (sur),
triompher (de).
seise — (t) seisen — (g) nipper;
seize — (D saisir.
seising — ® Seising f — @
seizing; (beslag) gasket — ®
gar-cette f.
seismal @ jordskjælvs-.
seismometer @
jordskjælv-maaler.
seit ® siden (ogs. konj), s
einem halben Jahre nu i e
halvt aar.
seitab ® til side, til siden,
seitdem ® siden den tid, side
(ogs. konj).
Seite ® f, side.
Seitenangrilf ® m, flank€
Seitenansicht ® f, profil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
