Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mengo ... - Ordbøgerne: S - seizin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
683
Meni’skus—Menneskets anatomi
684
seks—sekterer
Meni’skus (græ., liden maane), konkav-konveks eller
konveks-konkav linse (s. d.) ; ogsaa om den krumme
overflade af vædsker i trange rør (jfr. K a p i 11 a r i t e t).
Menneskeaber, d. s. s. anthropomorpha (s. d.).
Menneskeofring, den offerhandling, at et menneske
ombringes, kjendes fra en række laverestaaende
naturfolk, især i Afrika og Polynesien, men forekommer ogsaa
paa høiere kulturtrin, var saaledes meget udbredt hos
de amerikanske kulturfolk (aztekerne, incaerne), hos de
gamle ægyptere, ligesom der forekommer spor af m. hos
israeliterne (Abraham vil ofre Isak ; J eft as datter) og i
den antike græske og romerske kultur. Hos de gamle
germanere ligeledes (Haakon jarl; Ynglingekongerne) og
ikke mindre hos asiatiske kulturfolk. M. som religiøs
kultusform kan skyldes kannibalisme, idet man ofrer til
guderne den lækreste spise, men har ogsaa ofte karakter
af en forsoningsakt ligeoverfor guderne; sjeldnere ligger
der til grund for m. forestillingen om, at guderne har
behag i, at mennesker dræbes. M. som begravelsesskik
kan udspringe af forestillinger om et liv efter dette og
ønsket om at give den afdøde ledsagere med paa færden
i det hinsides (enkebrænding i Indien o. a. st.). De fleste
former af m. formildes ved stigende kultur og mere
udviklet humanitetsfølelse ; man ofrer krigsfanger og
slaver istedetfor sine egne børn og frænder, ofrer senere
kun en del af legemet (et fingerledd negle, haar eller nogle
blodsdraaber), indtil offeret erstattes af et dyreoffer eller
en helt symbolsk offerhandling.
Menneskeracer, se Folkeracer.
Menneskerettigheder, rettigheder, der tilkommer
mennesket som saadant, et begreb, som den franske
oplysningsfilosofi i 18 aarh. udformede, og hvortil den
knyttede visse praktiske, politiske og sociale krav som
modsætning til absolutismens underkjendelse af individets
ret. I de nordamer, staters uafhængighedserklæring 1776
er m. første gang systematisk udformet. Større
betydning for den politiske drøftelse fik de ved den franske
nationalforsamlings erklæring af menneske- og
borgerrettighederne 26 aug. 1789 (hovedsætninger: menneskene
fødes og forbliver frie og lige i rettigheder. Social forskjel
kan kun begrundes med hensynet til almenvellet. De
naturlige og umistelige rettigheder er : frihed,
eiendoms-ret, sikkerhed, ret til at afverge undertrykkelse,
ytringsfrihed, skattebevilgningsret og alm. lovgivningsret. «Frihed
er retten til at gjøre alt, hvad der ikke skader nogen
anden»). En ny, radikalere formulering gjennemførte
Robespierre 1793. Forfatningen af 1795 har en mere
moderat aff’attelse. Næsten alle enkelte formler i m. af
1789 er gaaet over i de europæiske staters moderne
grundlove. (Jfr. Lighed for loven.)
Menneskesønnen, det navn, hvormed Jesus hyppigst
benævner sig i de tre første evangelier. Det forekommer
tredive gange hos Matthæus, fjorten hos Markus og
femogtyve hos Lukas. Skjønt navnet paa det aramæiske
grundsprog kun betyder mennesket, er der ingen tvil
om, at Jesus benyttede det som Messiasbetegnelse.
Tilknytning herfor har man søgt i det gamle testamente
dels Daniel 7, 13—14, dels Salme 8, 5 ff. Som
Messiasbetegnelse forekommer navnet ogsaa i jødiske
apokalypser, f. eks. i billedtavlerne i Henoks bog og i fjerde
Esrabog.
seks - ® sechs - @ six
-® six.
sekser, sekstal — (t) Sechs i’
- @ six - (f) six m.
sekskant – (t) Sechseck n —
(e) hexagon — (f) hexagone m.
sekskantet, -sidet — ®
sechseckig - @ & © hexagonal.
sekstant — ® Sextant m —
© & ® sextant m.
seksten - (t) sechzehn — @
sekstende — (t) (der, die, das)
sechzehnte ; (for det s.) sechzehntens
— (e) sixteenth; (for det s.) in the
sixteenth place — (g seiz(ièm)e ;
(for det s.) seizièmement.
sekstendedel — ® Sechzehntel
n - @ sixteenth (part); (s.s note)
Mennesket. I modsætning til de menneskelignende
aber har m. den opreiste gang, der tillader
forlemmernes alsidige anvendelse; fødderne er endvidere uddannet
særlig til at bære, ikke til at gribe med som hos aberne.
Fratidligerejordperioder har man fundet menneskelignende
hovedskaller o. a. bevaret, som skulde repræsentere
levninger af det nuværende m.s stamformer. Alle
beregninger, man har prøvet at opstille om m.s ælde, gaar ud
paa, at det maa have levet i hundretusener af aar,
ligesom de forskjellige racers bestandighed er saa stor, at
den kun kan forklares ved at tillægge m. en meget
betydelig ælde. Ved raceforskjellighedernes udvikling har
vistnok vekslende isperioder spillet en vigtig rolle ved
at isolere større eller mindre samfund for lange tider.
En tasmaniers hovedskalle rummer flere hundrede cm."
mindre end en europæers, men er dog dobbelt saa
rummelig som gorillaens. Forholdet mellem de forskjellige
racer indbyrdes gjøres meget indviklet ved, at den
fremadskridende omdannelse af legemlige bygningsforhold ikke
behøver at være ledsaget af kulturel udvikling. Legemets
behaaring, der er en af m.s mest abeagtige
eiendommelig-heder, er størst hos europæiske racer. (Jfr. Folkeracer.)
Menneskets anatomi (bygning). Legemet er opbygget
af c e 11 e r (s. d.), som danner organiske væv, hvoraf igjen
organerne er bygget ; disse danner organsystemer, og alle
organsystemer tilsammen danner den menneskelige
organisme. Skelettet eller bensystemet giver legemet dets
fasthed og støtte (se art. Ben, Benvæv, Knokler);
det bestaar af ca. 200 forskjellig formede ben eller
knokler, som indbyrdes er bevægelig forbundet ved led (s. d.)
eller ubevægelig ved søm-, brusk-, el. baandforbindelser.
Skelettet inddeles i hovedets, kroppens og lemmernes.
Hovedets (se Hovedskallen) vigtigste ben er
pandebenet, isse- og tindingebenene, baghovedbenet samt
kile-og silbenet i hovedskallens gulv. I ansigtet har vi næse-,
taare-, kind- og o ver kj æve be n ene samt underkjæven, det
eneste af hovedskallens ben, som er bevægeligt (se Kj
æ-ven). Der er flere hulrum i hovedskallen : hjernekassens,
øiehulerne, næsehulen, som er delt i to ved den lodrette
næseskillevæg, og mundhulen med sit tag, ganen, og med
tænderne i kjæverandene. Kroppens skelet bestaar af
rygraden, ribbenene og brystbenet. Rygradens (se H v i
r-V e 1 s 0 i 1 e n) enkelte ben, hvirvlerne, har fortil et
hvirvellegeme, bagtil en hvirvelbue, mellem disse et
hvirvelhul ; naar alle hvirvler ligger paa hverandre, danner
hvirvelhullerne rygradskanalen for rj^gmarven ; paa hver
side af hvirvelen er der en tvertagg, bagtil en rygtagg og
opad og nedad gaar der to ledtappe. Brystkassen
(thorax) bestaar af de 12 brysthvirvler, 12 par ribben
og det flade, lange brystben midt fortil i brystet :
ribbenene er lange, smale, flade, krummede ben, som
bagtil staar i forbindelse med brysthvirvlerne, fortil ved
ribbensbruskene med brystbenet for de syv øverste
pars vedkommende (sande ribben), ottende—tiende pars
bruske er forbundet med den ovenforliggende
ribbens-brusk, ellevte og tolvte par ender frit i bugvæggen (ottende
—tolvte par : falske ribben). O ve r ekstrem i tetens el.
armens skelet bestaar af skulderbladet og kravebenet,
overarmbenet, underarmens to ben, d. e. spolebenet udad,
albubenet med albuknoken indad, samt haandens skelet,
d. e. de otte haandrodsben, fem mellemhaandsben og
semi-, demiquaver — (f) seizième
m (s. partie f).
sekstet - (t) Sextett n — ©
sestet, sextet, , sextuor — (f)
sextuor m.
seksti — ® sechzig - © sixty
— ® soixante.
sekstiende — ® (der) sechzigste
— © the sixtieth — (f) soixantième.
seksuel - ® sexuell - ©
sexual - ® sexuel.
sekt - (t) Sekte f - - © sect,
denomination ~ ® secte f.
Sekt (D m, champagne.
Sekte ® f, sekt.
Sektengeist ® m, -treiben,
-wesen n, sektvæsen.
sekterer – ® Sektierer m —
© sectarian — ® sectaire m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
