Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskets anatomi ... - Ordbøgerne: S - sekterisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
683
selber—selbstgebraut
lang, 6 cm. bred og 3.5 cm. tyk; den ydre kant er
konveks, den indre er konkav, og her gaar nyrearterien
ind, nyrevenen ud, og her begynder urinlederen med
sin øverste udvidede ende, d. e. nyrebækkenet.
Gjennem-skjæres nyren, sees ^^derst en barksubstans, inderst en
marvsubstans. I barken opløser arterierne sig i en
mængde karnøster (glomeruli), og rundt dem ligger den
Bowmannske kapsel, der er begyndelsen til de
mikroskopiske urinkanaler; disse danner saa de
pyramideformede marvpartier og munder ud paa pyramidernes
frie, vorteformede ender, nyrepapillerne, som omsluttes
af nyrebækkenet. Fra blodet i karnøsterne siver urinen,
som bestaar af vand og en del af legemets udbrugte
stoffe ind i kapslerne; herfra gaar den gjennem
urinkanalerne til nyrebækkenet, derfra gjennem urinlederne
(iireieres), som er muskuløse, med slimhinde forsynede,
ca. 25 cm. lange kanaler, der ender i urinblæren (vesica).
Denne er en muskuløs beholder, indvendig beklædt
med slimhinde og ligger nederst i bækkenet, bagenfor
skambenene. Blæren rummer gjennemsnitlig ca. liter;
findes der hindring for urinens udtømning gjennem
urinrøret (urethra), kan blæren lidt efter lidt udvides
til at rumme flere liter og kan da naa til navlen. —
Kjøn s organerne, se artikler om disse. —
Nervesystemet er opbygget af saak. nerveenheder eller
neuroner, d. e. en nervecelle med dens udløbere. Gellen
er det centrale, og udløberne danner ledende baner, som
sætter cellerne i forbindelse med hverandre og med
periferien. Nervecellerne findes væsentlig i hjerne og
rygmarv og danner her den saak. graa substans; de
findes ogsaa paa andre steder i legemet og danner her smaa
hobe af celler, d. e. n e rve g a n g 1 i e r. Udløberne danner
nervefibre; i hjerne og rygmarv kaldes disse for den
hvide substans, i legemet forøvrigt danner de nerver,
idet en mængde nervefibre lægger sig sammen;
synsnerven f. eks. bestaar af over 400 000 nervefibre.
Nervesystemet inddeles i det centrale, hjerne og rj^gmarv, og
det perifere, nerverne. Hjernen, s.d. Rygmarven
(medulla spinalis) er en ca. 43 cm. lang, lillefingertyk
streng, som ligger i rygradskanalen; den er lidt fortykket
i hals- og nederst i brystregionen; fra disse partier
ud-gaar de store nerver til lemmerne. Gjennem hele
rygmarvens længde gaar en fin kanal, centralkanalen, som
opad staar i forbindelse med hjerneventriklerne. Fortil
og bagtil paa rygmarven er der en midtfure og paa hver
sidehalvdel en forreste og en bagerste sidefure. Skjæres
rygmarven over paa tvers, ligger den graa substans i
midten i form af en H figur; den hvide substans ligger
udenpaa. H’ens ben kaldes henholdsvis de forreste og
de bagerste horn (cornu anterius et posterius). Da disse
strækker sig gjennem hele rygmarvens længde, kalder
man de forreste og bagerste horn for rygmarvens
forreste og bagerste graa sø il er (columnæ griseæ). Hornene
forbindes med den graa commissur, som er
gjennem-boret af centralkanalen. Ved midt- og sidefurerne deles
den hvide substans i for-, bag- og sidestrengene. I
strengene gaar de forskjellige nervebaner, d. e. grupper
af nervefibre, som dels forener den graa substans i
r^^g-marven med hjernens forskjellige dele og dels gaar fra
rygmarvens graa substans nedover og ud i de perifere
nerver. Disse baner leder enten ovenfra nedover (centri-
683 Meni’skus—Menneskets anatomi
fugalt) eller nedenfra opover (centripetalt) eller mellem
forskjellige dele af den graa substans (intercentralt).
Forhornscellernes udløbere gaar ud gjennem den forreste
sidefure og danner rygmarvens forreste rødder, som
er motoriske og leder centrifugalt. Gjennem bagerste
sidefure kommer rygmarvens bagerste rødder ind,
idet disse udløbere kommer fra nerveceller, som ligger i
spinalganglierne ved siden af rygmarven i
rygrads-kanalen; de bagerste rødder er sensitive og leder
centripetalt. De forreste og bageiste rygmarvsrødder lægger
sig sammen og danner en rygmarvsnerve, som gaar til
periferien. Omkring rygmarven ligger lignende hinder
som omkring hjernen (s. d.). Det perifere
nervesystem bestaar, som nævnt, af de fra hjernen og
rygmarven udtrædende nerver; disse er ledende, idet de
enten leder, centrifugalt, impulser eller ordrer fra
centralsystemet til endeapparaterne, d. e. motoriske
nerver til muskler, sekretoriske til kjertler og va
so-motoriske til karrenes muskelhinde, eller de leder
centripetalt indtryk fra sanseapparaterne til
centralorganet, d. e. sansenerverne. Nerveledningen foregaar
med en hastighed af 30—60 m. i sek. Nerver kaldes
rene, naar de kun indeholder et slags fibre, f. eks.
synsnerven, og blandede, naar der findes forskjellige slags
fibre i dem, f. eks. de store ekstremitetsnerver. Nerverne
inddeles i hjerne- og r3^gmarvsnerver. Hjernenerverne
(nervi cerebrales) er 12 i antal og kommer parvis frem
paa undersiden af hjernen og gaar gjennem forskjellige
aabninger i kraniets gulv. 1. Lugtenerverne (n. olfactorii)
udbreder sig i den øverste del af næsens slimhinde og
leder lugteindtryk til hjernen. 2. Synsnerven (n. opticus)
gaar til øiet og leder synsindtryk fra dette. 3. 4. og 6.
er øiets bevægelsesnerver (n. oculomotrius, trochlearis et
abducens), ved hvilke vi kan bevæge øiet i de forskjellige
retninger. 5. Den trestammede hjernenerve (n.
trigemimis) forsyner med følenerver ansigtets og størsteparten
af hovedets hud, næsens og mundens slimhinde, tungen
og tænderne, desuden tj^ggemusklerne med motoriske
nerver. 7. Ansigtets bevægelsesnerve (n. facialis) forsyner
de mimiske muskler og nogle halsmuskler. 8. Hørenerven
(n. acusticus) gaar til øret og fører lydindtryk til hjernen.
9. Tunge-svelgnerven (n. glosso-pharyngeus) tilfører tungen
og svelget smags- og følenerver. 10. Lunge-mavenerven
(n. vagus) sender motoriske og sensitive fibre til
aande-dræts- og en stor del af fordøielsesorganerne, saakaldte
hemningsfibre til hjertet og udløser en række
refleksbevægelser, f. eks. svelgning, brækning o. s. v. 11.
Hjernenerve (n. accessorius) forsyner hals- og rygmuskler.
12. Tungens bevægelsesnerve (n. hypoglossus) gaar til
tungens muskler. Rygmarvsnerverne (n. spinales) er
31 par og inddeles i 8 halsnerver (n. cervicales), 12
brystnerver (n. thoracales), 5 lændnerver (n. lumbales), 5
korsbensnei ver (n. sacrales) og en eller to halenerver
(n. coccygeus). Rygmarvsnerverne deler sig i bagerste
grene, som forsyner hud og muskler paa bagsiden af
kroppen, og forreste grene, som gaar til kroppens
forflade og sider samt til ekstremiteterne. Flere eller færre
af de forreste grene indgaar lige udenfor rygraden
forbindelser med hverandre^ hvorved der dannes de saak.
n e r V e f 1 e t n i n g er eller nervepleksus, hvorfra igjen
de enkelte nerver udgaar, som hver har sit specielle
selber ® selv.
selbst (t) selv; selv, endogsaa
Selbst ® n, selv.
Selbstabschätzung ® f, selv
angivelse (af skatteindtægt) =
Selbsteinschätzung f.
selbständig ® selvstændig.
Selbstanschaiiung ® f, selv
syn, autopsi.
Selbstanzeige (t) f,
selvangivelse.
Selbstaufgabe ® f,
selvopgivelse.
Selbstbefleckung ® f,
selv-besmittelse, onani.
Selbstbeköstigung ® f, (det
at holde sig paa) egen kost,
Selbstbescheidung® f,
resignation.
Selbstbetrug ® m, selvbedrag.
Selbstbeurteilung ® f,
selvkritik – Selbstkritik f.
selbstbewusst ® selvbevidst.
Selbstbewusstseln ® n,
selvbevidsthed.
Selbstdisciplin ® f, selvtugt.
Selbstdünkel ® m,
indbildskhed.
selbsteigen ® egen.
Selbstentleibung ® f,
selvmord
Selbstentsagung ® f, selv-
fornegtelse.
Selbstfahrer® m. automobil.
Selbstfolterung® r,selvpinsel,
selbstgebacken ®
hjemmebagt.
selbstgebraut ®
hjemmebryg-get.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
