Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskeædere ... - Ordbøgerne: S - selbstgemacht ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
691
Mensur—Menzel
692
Selbstliebe-seldom
regelen mellem 45—50 aar. Om aarsagen til m. er der
talrige hypoteser; der synes dog at være et bestemt
forhold mellem ovariets funktion og m. Indtræder
svangerskab, ophører m., og den er som regel ogsaa
stanset under diegivningen. Ved sygdomme i kvindens
kjønsorganer kan m. blive uregelmæssig og undertiden
smertefuld (dysmenorrhoe). (Jfr. Klimakteriske aar.)
Mensûr (lat., maal), i fegtekunsten afstanden mellem
modstanderne ; alm. navn paa de tyske studenterdueller.
Mensur betegner ved musikinstrumenter de
forskjellige deles forhold til hinanden. En orgelpibe har
saa-ledes eng eller trang m., naar den er smal i forhold
til længden, vid m., naar den er bred og rummelig.
Man taler ogsaa om fioliners kortere eller længere,
større eller mindre m., om et klavers m. med hensyn
til strengelængden, indbyrdes maal o. s. v. I det hele alle
slags instrumentale maalforhold.
Mensurälmusik er egentlig al musik med bestemte
betegnelser for tonernes varighed, men omfatter særlig
kunstmusiken i tiden fra mensuralnoternes indførelse i
begyndelsen af 12 aarh. til ligaturernes ophør og
taktstregens indførelse i 16—17 aarh. M.s glansperiode falder
i tiden for den imiterende a capella-sang. Udførlige
fremstillinger af Fétis og Ambros og samlinger, hvori
de berømteste mensuralisters skrifter er gjengivet. —
M e n s u r a 1 n o t e r n e, der i modsætning til koralmusiken
(musica plana) havde bestemte værdier, bestod af tegn, hvis
indbyrdes forhold var nøie bestemt, og som havde
forskjellige navne, maxima, longa, brevis, semibrevis m. v.
Vore rundagtige noter kjendtes allerede i 15 aarh., men
indførtes først henimod 1700 i notetryk.
Mental (lat.), indvortes, aandelig; m. tilstand,
sjælelig tilstand; m. reservation, forbehold i tankerne,
bagtanke.
Mentâna, liden by n.ø. for Rom; 1458 indb. (1901).
Her slog 3 nov. 1867 de forenede franske og pavelige
tropper Garibaldi.
Me’nte (jfr. I n mente). Naar man adderer flersifrede
tal, og summen af en sifferrække, f. eks. enernes, bliver
mere end 9, f. eks. 29, skriver man op 9 og beholder 2
i m.; disse 2 lægges senere til næste sifferrækkes sum.
Menter, Sophie (1846—), bayersk pianistinde, nu
bosat i Tirol, elev af Tausig, Biilow og Liszt, i nogle
aar professor ved konservatoriet i St. Petersburg, regnes
som en af samtidens bedste konsertvirtuoser, særlig som
tolker af Chopin og Liszt. Indtil 1886 gift med David
Popper. Besøgte Kra. senest i 1885.
Mentha, se M y n t e.
Menthol (C^^H , w(OH)) el. m en tha kam fer
forekommer i peppermynteolje af ineiilha piperita og i den
æteriske olje af mentha arvensis; smp. 42—43°, kp.
212°. M. danner farveløse prismer, som lugter af
peppermynte, og er eiendommelig ved den kjølende
fornemmelse, den fremkalder ved gnidning paa huden.
Migrænestifter er væsentlig smeltet m. og er et yndet
middel mod migræne og ansigtssmerter. M. anvendes
mod snue, ofte i egne apparater, specielt har dr. Sømmes
menthymolsnueinhalator vundet udbredelse.
Mention honorable [mâsiô’ ånåråhl] (fr.), hædrende
omtale, betegnelse for den laveste udmerkelsesgrad (uden
medalje) ved udstillinger. Spøgende udtryk for betinget ros.
Mentöne (fr. Menton), Frankrige, by i departementet
Alpes maritimes, nær Italiens grænse, ved kysten af
Middelhavet og jernbanen langs Rivieraen ; 10000 indb.
Berømt klimatisk kursted (aarsmiddelvarme 16.3°) med
kurhus og teater. Træskjæreri og parfumerier. Nærved
i vest ligger Kap Martin med herlig vegetation og villaer.
Me’ntor er i «Odysseen » navnet paa Odysseus’
trofaste ven, hvem han betroede omsorgen for hus og hjem,
medens han selv drog mod Troja. Da Athene ledsagede
sønnen Telemachos paa hans søgen efter hans fader,
paa-tog hun sig M.s skikkelse. Gjennem tiderne har navnet
derefter faaet betydning af den ældre ven og tro raadgiver.
Mentz, August (1867—), d. botaniker, magister 1894,
fra 1899 botaniker ved Hedeselskabets mose- og
engvæsen. Fik 1893 ministeriets guldmedalje for et arbeide
om lyngbevoksede arealer i Danmark. Har bl. a.
forfattet «Danske græsser» (1902) og sammen med G. H.
Ostenfeld «Planteverdenen i menneskets tjeneste» (1906),
endvidere «Naturfredning» (1909), delvis oversat paa tysk,
og adskillige afhandlinger om planteveksten paa heder
og moser, fremdeles det botaniske afsnit i Rambuschs
«Ringkøbing fjord». Har sammen med Ostenfeld skrevet
teksten til «Billeder af Nordens flora» (1901—06).
Menue’t, en yndefuld pardans fra Poitou, som
gjennem Luilys operaballetter blev sterkt udbredt. Den er
i trefjerdedels takt og har et afmaalt tempo. Fra suiten
gik den over til sonaten og symfonien, Haydn gav den
en væsentlig udvidelse og et betydelig hurtigere tempo,
og derigjennem overførtes den til Beethovens scherzoer.
I kunstmusiken er m.s form og tempo saaledes meget
vekslende.
Menûfîje, britisk Nordøst-Afrika, en af Ægyptens
frugtbareste og folketætteste provinser, 1655 km.^ med (1907)
970 581 indb. (587 pr. km.^) i deltaets sydlige del mellem
Nilens hovedarme. Hovedstad Schibin el Kom med
21 576 indb. 1 s.v. byen Meniif med 22 316 indb.
Menuridæ, se Lyrehalerne.
Menya^nthes, se Bukkeblad.
Menzel, AdolfF ri edrich Erdmann v. (1815—1905),
t. maler, tegner for træsnit, litograf og raderer, født i
Breslau, elev af Berlinerakademiet, men hovedsagelig
uddannet paa egen haand. M. vakte allerede i 1833
opmerksomhed med heftet «Künstlers Erdenwallen»
(litografiske pennetegninger). Fra 1837 beskjæftigede han
sig væsentlig med emner fra Fredrik H’s liv, illustrerede
en række verker som Kuglers «Fredrik den stores historie»
(1839—42), pragtudgaven af Fredrik den stores verker etc.
Alle disse illustrationer, ligesom malerier som «Tafelrunde»
(1850) og «Fredrik den stores fløitekoncert» (se ill. næste s.)
(1852), begge i Berlins nationalgalleri, viser en overlegen
teknisk dygtighed, erhvervet gjennem flittige modelstudier,
dygtig karakteristik og et nøiagtigt kjendskab til emnet, der
gjør disse billeder til mønstre paa sagligt historiemaleri.
M. har dog ogsaa beskjæftiget sig med sin samtids liv
og har skabt verker som «Keiser Wilhelms afreise til
hæren 1870» (1871, Berlins nationalgalleri) og fremfor alt
det berømte «Jernvalseverk» (1875, smsts.), hvor han
viser sig som en foregangsmand i moderne malerkunst.
M., der gjennem sit hele liv arbeidede med en enorm
flid, har ogsaa malet folkelivs- og arkitekturbilleder.
Kunstnerisk seet staar hans tegninger og akvareller høiest.
Selbstliebe ® f,
egenkjæriig-licd, egoisme.
selbstlos ® uegennyttig.
Selbstlosigkeit ® f,
uegennyttighed.
Selbstmord ® m, selvmord.
Selbstmörder ® m,
selvmorder.
selbstmörderisch ®
selvmorderisk.
Selbstrache ® f, selvtægt,
selbstredend ® selvfølgelig,
selvindlysende.
Selbstschau ® f, selvsyn.
Selbstsucht ® f, selvsyge,
selviskhed, egenkjærlighed,
selbstsüchtig ® selvisk.
Selbstüberhebung,
-Überschätzung ® f,
selvovervurdering.
Selbstverlag ® m, eget forlag.
Selbstverleugnung ® f, selv-
fornegteise.
selbstverständlich ® som
forstaar sig af sig selv, selvfølgelig,
selvindlysende.
Selbstvertrauen ® n,
selvtillid.
Selbstverwaltung ® f,
selvstyre.
Selbstvorwurf ® m,
selvbe-breidelse.
Selbstwiderspruch ®
m,selvmodsigelse.
Selbstzucht ® f, selvtugt,
selchen ® røge (kjød, fisk).
Selcher ® m, røger.
Selchfleisch ® n, røget kjød.
seldom (e) sjelden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
