Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Merkurialisme ... - Ordbøgerne: S - selvage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
701
Merkurialî’sme—Mertens
702
den anden evig nat. M. synes ikke at have nogen
atmosfære. Planetens gule overflade er rimeligvis en
eneste stor øde ørken. — M. (mytoL), se M er cur i us.
Merkuriali’sme, d. s. s. kviksølvforgiftning (s. d.).
Merküriforbindelser, se Kviksølvforbindelser.
Merkuroforbindelser, se Kviksølvforbindelser.
Merkuroklorid, se Kviksølvforbindelser.
Merkurstav, se Gaduceus.
Merle, se Merling.
Merle d’Aubigné [mærl dåhiné], Jean Henri (1794
—1872), fr. teolog, reformert prest i Hamburg, senere
professor og prest i Genf. Skrev «Histoire de la
réfor-mation au XVI’e siècle» (1835—47) og Histoire de la
réformation au Europe au temps de Galvin» (1862—68).
Merlïn, troldmand i Wales. Ifølge sagnene var han
søn af en djævel og en nonne, og fra faderen havde
han sine overnaturlige evner. Grundlaget for sagnene
om M. er Asmodæus-sagnet og den græske fortælling om
Seilenos. Navnet M. er det middelalderlig-latinske m e
r-1 i n u s el. m e 11 i n u s, som betyder faareskind. Paa grund
af lyd-ligheden er dette navn faldt sammen med navnet
paa en keltisk bonde og spaamand Merddin el. Myrddin,
hvorved M. er blevet en centralfigur i den keltiske
sagnhistorie. Se Asmodæus.
Merling, etslags smekkert taugverk eller tykt garn,
som benyttes til at fastsætte klædning paa taugverk med;
merle, at paalægge m.; merlespiger, et spidst
instrument af Staal, 20 à 30 cm. langt, som benyttes ved
spleisning af taugverk.
Merodak er det samme som den babyloniske gud
M ar duk, byguden i Babylon, som igjen er identisk med
Bel (Jerem. 50, 2). Navnet indeholdes i egennavnene
M. Baladan (2 Kong. 20, 12) og Evil M. (2 Kong. 25, 27),
samt i Mordokaj (Esters bog). M.s figur har ikke været
uden indflydelse paa de israelitiske og jødiske
fremstillinger om Jahve, Mikael og Messias.
Meroë, i oldtiden æthiopisk by og distrikt, omsluttet
av Nilen i vest og Atbaraelven i øst. Byen M., der gik
tilgrunde ved begyndelsen af vor tidsregning, har
rimeligvis som hovedstad overtaget arven efter den noget
nordligere beliggende by Napata. I lange tider, da
Nubien tilhørte ægypterne, var Napata et centrum for
ægyptisk kultur, og her residerede de konger, som en
tidlang (725—667) herskede endog over Ægypten. I
Napata har vel det mægtige presteskab holdt til, hvis
magt skal være knækket af kong Ergamenes (3 aarh. f. Kr.).
Merovi’nger kaldes (efter en iøvrigt ikke historisk
kjendt stamfader Merovech) den frankiske høvdingslegt
som, især under Ghlodvig (481—511), fortrængte de
romerske og germanske hærførere og fyrster fra Gallien
og gjorde sig til herre over de lande, der kaldes
Frankerriget. M.-ætten havde kongeværdighed til 7^1^ da
karolingeren Pipin den lille blev konge.
Merrill [méril], by i de Forenede stater, Wisconsin,
ved Wisconsinelven; 9329 indb. (1906). Store sagbrug.
Merrimac [mérimæk], elv i de Forenede stater,
rinder gjennem New Hampshire og Massachusetts. Den
danner en mængde fosser og stryk, og langs den ligger
derfor en række store fabrikbyer.
Merriman [mérimsn], John Xavier (1841—),
sydafrikansk statsmand; kom til Kapkolonien 1849; medlem
selvage—selvbestaltet
af Molteno-ministeriet 1875—78 og 1881. Finansminister
1890—93 og 1898, sluttede sig til det specielt
sydafrikanske, hollandsk prægede «bond»parti eller afrikanderne,
hvis fører han blev. Var 1908—10 premierminister og
arbeidede energisk for den sydafrikanske union (s. d.),
efter hvis iverksættelse mai 1910 han traadte tilbage.
Merry del Val [meri’-], Raphael (1865—), kardinal,
f. i London, blev 1897 pavelig husprælat, 1900 erkebiskop
in partibus, 1903 statssekretær hos Pius X, kardinal og
sekretær ved konklavet. Har havt stor indflydelse paa
den pavelige politik.
Mers (sjøudtr.), halvcirkelformet flade med rundingen
vendende forover. En skibsmast er gjerne delt i to eller
tre dele; der hvor de to nederste dele er fæstet sammen,
er m. Mersestang kaldes den del af masten (opad),
som begynder ved m. Mers se il er det andet raaseil
fra dækket. Merseraaen er den raa, hvortil
mers-seilet er fæstet. I ældre dage var mersseil et enkelt seil
med flere rev; paa nutidens seilskibe er det delt i to seil,
øvre og undre mersseil; undre mersseil kaldes gjerne
«stumpen». — M., lokalbenævnelse for fiskehaav.
Merseburg, Preussen. 1. Regjeringsdistrikt (engang
bispedømme og rigsfyrstendømme), 10 200 km.^, lV4mill.
indb. (50 000 katoliker, 2000 jøder). — 2. Distriktets
hovedstad, ved Saale og jernbanen Halle—Gorbetha,
20 000 indb. En by med bevaret gammelt præg,
restaureret domkirke (11—16 aarh.), gotisk slot (15—16 aarh.).
Maskin-, jern- og papirindustri.
Mersey [mdsi], England, elv fra de Penninske aaser
gjennem Derbyshire og Lancashire paa grænsen af
Gheshire, optager Irwell, som løber forbi Manchester.
Nedenfor Runcorn (hvor bro fra 1905) udvider M. sig
til et bredt 26 km. langt æstuar (elvegab) og munder
forbi Liverpool i den Irske sjø, 112 km. lang. Optager
Manchester skibskanal (s. d.), staar ved kanaler i
forbindelse med flere andre elve i England og er
overordentlig vigtig for handel og skibsfart.
Mersïna, by i Lilleasien, paa sydkysten nær den
inderske bugt af Middelhavet, 60 km. vest for Adana og
forbundet med denne by ved jernbane; omtr, 12 000 indb.
Vigtig handelsby, anløbssted for mange dampskibslinjer.
Mersïvan, by i det nordlige Lilleasien, vilajetet Sivas,
omtr. 20 000 indb. Amerikansk skole; midtpunkt for
den protestantiske mission.
Merskum (af t. Meerschaum), et lerlignende porøst
mineral, som kemisk bestaar af et vandholdigt
magnesiumsilikat. M. er blød, saa den kan ridses af neglen,
farven er hvid eller graa, undertiden med et anstrøg af
gult eller blaagrønt. M. er opstaaet som
forvitrings-produkt af serpentin eller andre magnesiumforbindelser
og forekommer som uregelmæssige knolder i alluviale
afleiringer. De mest kjendte findesteder er i Lilleasien,
Marokko, Spanien og Mähren. M. har lige siden oldtiden
havt forskjellig anvendelse og bruges nu mest til
pibehoveder. (Jfr. Larsen, G.).
Merswin, Rul m an (1307—82), t. mystiker, saakaldt
« gudsven», kjøbmand i Strassburg; indrettede for sine
tilhængere et kloster paa Grünen-Wörth nær Strassburg
og skrev forskjellige mystiske traktater.
Mertens, Eduard (I860—), t. opfinder, direktør for
Grafische Gesellschaft i Rerlin; lever nu (1911) i Frei-
- ® même; (af sig s.) ogs.
spontanément; (for sig s.) à part soi.
selvage (e) list, kant, jare.
selvagee @ (sjøudtr.)
kabelgarnstrop.
selvagtelse — (t) Selbstachtung
f - (e) self-respect — (D estime f
(respect m) de soi-même.
selvanden — (î) selbander —
(g) with another - ® (moi etc.)
deuxième.
selvangivelse — (t) (af
skatteindtægt) Selbsteinschätzung ; (af
skyld) Selbstanzeige f - (e) (af
skatteindtægt) own statement,
statement of the party; (af skyld)
self-denunciation, -revelation ~ (Î)
déclaration (f) de ses revenus;
dénonciation (f) de soi-même.
selvanklage - (t) Selbstanklage
f — (e) self-accusation — (f)
accusation (f) de soi-même.
selvbebreidelser - ®
Selbstvorwürfe pl — (ê) self-reproaches,
self-upbraiding — 0 reproches ^m
pl) qu’on se fait soi-même.
selvbedrag — (î) Selbstbetrug
m, -täuschung f - ©self-delusion
- (f) illusion f.
selvbeherskelse —
©Selbstbeherrschung f — @ self-command,
-possession; -control, -restraint,
-dominance — (?) empire (m) sur
soi-même.
selvbesmittelse — ®
Selbst-befleckung, Selbstschwächung f —
@ self-abuse, -pollution, onanism
— (f) onanisme m.
selvbestaltet — ® selbsibe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
