Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Messias ... - Ordbøgerne: S - selvmodsigende ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
711
selvros—selvtillid
Faro, strædets nordre indgang, er sagnets Charybdis (s. d.),
ligeoverfor ligger Scilla (Scylla) med de bratte klipper.
Messing, legering af kobber med 20 à 50 pet. zink,
ofte med lidt bly og tin. Farven er gul, sp. vegt 7.8 à 8.7
og aftager med kobberindholdet. M. er i kold tilstand
strækbar og smidig og lader sig med lethed valse til
plader og blik eller trække til traad. M. oksyderer sig
mindre end kobber. Til støbning egner m. sig ogsaa
godt, da den er forholdsvis letsmeltelig, flyder tyndt og
størkner uden blæredannelse. M. fremstilles ved at
sammensmelte bestanddelene i digler. Zinken anbringes
i bunden, derefter kobberet og endelig et lag kulstøv,
hvilket sidste hindrer zinken i at gaa bort i dampform.
Den raa m. udstøbes i tykke plader, som derefter udvalses
videre, idet man, hver gang pladen ved valsningen er
blevet haard og skjør, blødgjør den ved udglødning.
Støbt m. viser under mikroskopet tydelige krystaller,
men ved hamring eller valsning forstyrres krystallerne,
og m. bliver skjør. Ved udglødning ordner krystallerne
sig igjen, og m. bliver efter afkjøling atter smidig, og
desto smidigere, jo flere bearbeidninger og afkjølinger
der er fulgt efter hinanden. M.-traad fremstilles ved at
udskjære plader til strimler og trække disse. M.-rør bøies
sammen af plader, slagloddes i samlingen og trækkes.
Messingtraad fremstilles af valsede, runde stænger
af omtr. 1 cm.s tykkelse, som ved gjentagen trækning,
først i slæbetrækbænk og saa ved en træktrommel,
omdannes til mere eller mindre fin traad.
Messrs., Messieurs [mæsjø’J (fr.), mine herrer, de
herrer (flertal af monsieur).
Mestbegunstigelsesklausulen er en i
handelstrak-tater meget almindelig forekommende bestemmelse, som
sikrer de kontraherende parter i handelstraktatforholdet
alle de fordele, den ene af dem hidtil har indrømmet
eller senere kommer til at indrømme en tredje stat.
Medkontrahenten sættes en gang for alle paa lige fod
med den fra den anden parts side til enhver tid «mest
begunstigede stat». Den enkelte stats handelstraktater
med forskjellige andre stater kommer ved m. til at gribe
ind i hverandre, idet den kontraherende stat opnaar ikke
blot de rettigheder, som indeholdes i den særlige traktat,
men ogsaa dem, som følger af medkontrahentens andre
traktater. M. har navnlig fundet udbredt anvendelse,
siden den epokegjørende liberale fransk-engelske
handels-traktat af 23 jan. 1860 indledede det saakaldte
«vesteuropæiske traktatsystem», der hvilede paa frihandelens
grundprincip, og som havde sin blomstringstid 1860—75,
M. forekommer imidlertid ogsaa senere, skjønt den i
teorien ingenlunde er uangribelig saagodtsom alment.
Kun Nordamerikas Forenede stater underlægger m. en
fortolkning, som giver den en fra ovenanførte helt
forskjellig og meget mindre indgribende anvendelse.
Mester er dannet af det latinske magister,
førstemand. Paa kunstens og videnskabens omraade
betegnelse for læreren og lederen (anvendt som titel). I
haand-verket har m. været betegnelsen for den selvstændige
haandverksdrivende i modsætning til de svende og
læregutter, som ved kontrakt eller engagement var knyttet
til bedriften. I laugstiden var m.-titelen en værdighed
og rettighed, som var betinget af bestaaet m.-prøve. Ved
haandverksloven af 1839 (og 1866) ophævedes laugene
Messing—Metaböle
712
og dermed ogsaa m.-prøven, medens dog betegnelsen
haand-verks-m. bibeholdtes som benævnelse paa den selvstændige
haandverksdrivende. Ved loven af 29 juni 1894
gjennem-førtes fagkyndighedskravet, idet opnaaelsen af
haand-verksborgerskab betingedes af en bestaaet svendeprøve.
(Jfr. F r i m e s t e r. Laug.)
Mesterlektie kaldtes i ældre tid øverste klasse i den
lærde skole.
Mestermand, ældre navn paa skarpretteren.
Mestersangere (t. Meistersinger) kaldtes medlemmerne
af de, væsentlig af haandverkere, senere ogsaa af
professorer og doktores bestaaende sangerlaug, som fra
midten af det 13 aarh. i stadig stigende udstrækning
dyrkede den borgerlige sang og digtning. Der opstod
efter-haanden en række strenge skoler, grader, prøver,
laugs-vedtægter og indviklede regler for kunstens udøvelse,
saa det hele tilslut tabte sig i den mest ufrugtbare
formalisme. De nævnte regler kaldtes tabulatur. Denne
sangart afløste minnesangen og holdt sig mere til
religiøse og moralske emner. Hovedsæder var Worms,
Strassburg, Augsburg, Mainz, Nürnberg m. fl., og de
berømteste mestre var von Meissen, kaldt Frauenlob, von
der Vogelw^eide, Wolfram von Eschenbach o. a. Sin
høieste blomstring havde m. under Hans Sachs, men
døde omtrent ganske hen i det 17 aarh.
Mestersangerne («Die Meistersinger von Nürnberg»),
opera af Wagner.
Mestersvend, en haandverkssvend, der af sin mester
er overdraget ledelsen af et arbeide; kaldes nu gjerne
for ma nd.
Mestîts, barn af en europæer og en indianerinde.
Mesto (ital.), sørgmodig, alvorlig (mus.).
Mestorf, Johanne (1829—1909), t. arkæolog,
forstander for Museum vaterländischer Altertümer i Kiel,
hvor hun fra 1873 havde virket. Kort før sin død
modtog hun professortitel og guldmedaljen for kunst og
videnskab. M. havde den største fortjeneste af museet
som af den antropologiske (d. e. arkæologiske) forening.
Foruden forskjellige mindre afhandlinger udgav hun «Die
vaterländischen Altertümer Schlesw^ig-Holsteins (1877) og
«Vorgeschichtliche Altertümer aus Schleswig-Holstein»
(1885), «Urnenfriedhöfe in Schleswig-Holstein» (1886). M.
virkede adskillig for at gjøre nordisk, særlig dansk
arkæologi kjendt i Tyskland.
Mestre, Italien, by i prov. Venezia, ved jernbanen
Venedig—Padua, kort indenfor lagunen, 6000 indb. Et
urtaarn fra 13 aarh.
Mesurädo, Kap (eg. Monte Serrado), Vest-Afrika,
forbjerg paa Pepperkysten (Øvre Guinea) i Liberia. Her
grundlagdes den første koloni af frigivne amer.
negerslaver 1821. Her anlagdes Liberias hovedstad Monrovia.
Meta (lat.), kegle, særlig brugt om de tre kegleformede
maalsøiler paa cirkus i Rom.
Meta, Sydamerika, elv i republiken Columbia, bielv,
til Orinoco, udspringer paa Cordillera oriental ved Bogota
og rinder mod ø.n.ø. gjennem Llanos. Længde 1110 km.
Meta, se A meta.
Meta... (el. met... el. meth...) som første led i
opr. græske ord: «med, iblandt, mellem, efter», betegner
ofte en forandring.
Metaböle (retor.), sammenstilling af to sætninger, hvori
selvros — ® Selbstlob n, -ruhm
m — @ s€lf praise, -laudation
-(D éloge (m) de soi-même.
selvsagt - ® augenscheinlich,
selbstverständlich — (e) a matter
of course, self evident — ® qui
s’entend de soi-même;
natureUle-ment).
selvskreven — ®
ausschliesslich berechtigt, selbstverständlich
bestimmt - @ entitled to
something as a matter of course, the
very man ~ ® de droit; né (pour).
selvskyldner — ® Bürge,
Kavent, Gewährsmann m — (^
security, surety, bondsman — (g)
débiteur (m) en son propre et
privé nom.
selvstudium — Selbststudium
n — (e) self-application — (f) étude
(f) sans maître.
selvstyre - ®
Selbstverwaltung, -regierung f — (g autonomy,
self government, -rule; home rule
- (f) autonomie f.
selvstændig - ® selbständig
- @ self-dependent, independent
- ® indépendant, libre; original,
selvstændighed - ® Selb
ständigkeit f - © independence —
® indépendance, liberté;
originalité f.
selvsyn - ® Selbstschau,
eigene Anschauung f - @ autopsy
- (D autopsie f.
selvtagen — ® angemasst —
Ce) self-assumed, -allotted - (f)
usurpé.
selvtillid ~ ® Selbstvertrauen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
