- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
713-714

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metacentrum ... - Ordbøgerne: S - selvtægt ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

713

Metace’ntrum—Metalstøbning

714

selvtægt—semence

de samme hovedbegreber findes i omvendt forhold til
hinanden (kan man ikke, hvad man vil, maa man ville,
hvad man kan).

Metace^ntrum. Et legeme, som flyder paa en vædske,
f. eks. et skib paa vand, paavirkes af to lige store og
modsatte kræfter: vegten, som angriber i skibets
tyngdepunkt, og opdriften, som angriber i tyngdepunktet for
det volum, som indtoges af det vand, skibet fortrænger.
Vegten virker nedad, opdriften opad, og hvis skibet
er i ligevegt, vil de to kræfters retningslinjer falde
sammen i en linje, aksen. Vi tænker os nu skibet bragt
ud af ligevegt, saa aksen staar paa skraa. Der bliver
da i almindelighed et nyt opdriftscentrum ; en vertikal
linje gjennem dette vil skjære aksen i et punkt, som
kaldes m. Saalænge m. ligger over tyngdepunktet, vil
kræfterne dreie skibet tilbage til ligevegtsstillingen, som
derfor er stabil. Ligger m. under tyngdepunktet, er
ligevegten labil, og skibet vil kantre.

Metachlamydeæ_, d. s. s. helkronede (s. d.).

Metachromotypï (græ.), den kunst at fremstille et
farvetrykt billede, der kan overføres fra papiret til en
anden flade, f. eks. til gjenstande af porcellæn, glas,
elfenben o. s. V., altsaa et slags aftrykningsbillede. Billederne
trykkes gjerne som chromolitografier paa papir, grundet
med hvedestivelse og gummiopløsning, overstryges med
terpentinolje eller vand og lægges med billedsiden mod
den flade, paa hvilken de skal fæstes; naar saa papiret
fugtes, kan det tjernes, medens farverne bliver igjen.
M. anvendes meget til porcellænsdekoration, idet farverne
indbrændes efter overføringen.

Metafor (sproglig og stilistisk), billedlig brug af et
ord for at betegne noget lignende (havets speil, maanens
horn) ; jfr. Metonymi, Allegori.

Metafosfäter, se Fosforsyre.

Metafysisk kaldes i den samlede udgave af Aristoteles’
verker det, der i rækkefølgen kommer efter fysiken og
handler om den første filosofi, d. e. de filosofiske
grundbegreber, og det skal derfor være blevet navnet paa
denne del af filosofien, der søger at besvare tilværelsens
mest omfattende spørsmaal gjennem en
sammenhængende videnskabelig verdensanskuelse.

Metagenese, d, s. s. generationsveksel.

Metalfarver el. broncefarver faaes ved fin
pulverisering af metal. Ofte gaar man ud fra affald fra
bladguld, bladsølv og lignende (egte og uegte). Findelingen
foregaar ved børstemaskiner og sigteapparater, ofte
efterfulgt af slemning. Som regel udrives m. med olje og
anvendes til broncering af gips, træ, voksdug,
metalvarer etc. Brokatfarver bestaar af farvet glimmer.

Metalfarvning, Herved forstaaes forandring af et
metals farve frembragt paa galvanisk vei (galvanochromi)
eller paa rent kemisk vei.

Metalforbindelser, organiske, metalorganiske
forbindelser, organometaller, kaldes i den organiske kemi
forbindelser mellem metaller og alkoholradikaler. M. er
farveløse, let bevægelige vædsker, der koger ved
forholdsvis lav temperatur. Nogle er indifferente overfor luft
eller vand, andre antænder sig ved lufttilgang og
dekomponeres med voldsomhed af vand under udvikling af
kulvandstoffe. Til de sidste hører zinkmetyl, Zn(GH3)2,
zinkætyl, Zn(G2HJo, og magnesiets m., hvorfor de

ogsaa paa grund af sin store reaktionsevne spiller en
vigtig rolle ved organiske synteser (s. d.).

Metalglans, se Glans.

Metalklorider, se Klor metaller.

Metaller kaldes i kemien de grundstoffe, der er gode
ledere for varme og elektricitet, besidder en
eiendommelig sterk glans (metalglans), selv i tynde lag er praktisk
talt ugjennemsigtige, og som kan erstatte vandstof i
syrer (s. d.) under dannelse af salte (s. d.). M. kaldes
lette, naar den sp. v. er under 5, tunge, naar den er
over 5. Æ d 1 e m. (som ikke direkte forbinder sig med
surstof) er sølv, guld og platina. De vigtigste m. er:
natrium, kalium (begge alkali-m.), kalcium, strontium,
barium (tre jordalkali-m.), aluminium, magnesium. De
nævnte er lette m,; af de tunge: zink, jern, nikkel, tin,
bly, kobber, kviksølv, sølv, guld, platina (s. d. art.). —
Foruden i den sedvanlige betydning benyttes betegnelsen
m. ofte i de mekaniske verksteder til at betegne messing,
bronce og lignende (gult) m. i modsætning til støbejern.

Metaller, de sjeldne jordarters, se Jordarter,
sjeldne.

Metallografï beskjæftiger sig med metallegeringernes
konstitution og metoderne til udforskning af disse. Man
benytter dels termiske undersøgelser (afkjølings og
op-hedningskurver), dels mikroskopisk undersøgelse af
strukturen. M. er allerede nu meget værdifuld som et tillæg
til den rent kemiske analyse og vil sikkert ved videre
udvikling i høi grad udvikle vort kjendskab til legeringerne.

Metalloider kaldes i kemien de grundstoffe, der ikke
er metaller (s d.). Grænsen mellem begge grupper er
dog ikke skarp. Vigtige m. er eksempelvis surstof,
vandstof, kvælstof, klor, svovl, fosfor, kulstof og silicium.

Metallûrg kaldes den, som teoretisk studerer de
metallurgiske processer eller praktisk udøver dem.

Metaliurgï el. hytte drift er den del af
bergverksdriften, som befatter sig med at ekstrahere metaller af
malmen, at raffinere dem og adskille dem fra hinanden.
Den omfatter ogsaa den maalbevidste sammensmeltning
af bestemte metaller til legeringer. Da kun faa metaller
findes frie (gedigne) i naturen, maa m. som oftest betjene
sig af en række kemiske processer for at frigjøre
metallerne. Man inddeler ofte m s processer i to hovedgrupper,
vaade og tørre. De vaade udføres i vandig opløsning,
og de tørre udføres ved høi temperatur. Man kan ogsaa
benytte kombinationer. Man overfører saaledes
undertiden ved røstning en malms metal i et opløseligt salt,
der udludes med vand. Af vandig opløsning fældes nu
ofte metallerne ved elektrolyse. Ved tørveisprocesserne
bliver malmen som regel calci neret eller røstet (s. d.)
og derpaa reduceret i en anden ovn. Reduktionen bestaar
som oftest i at udsætte malmen eller det af denne
fremstillede produkt for en paavirkning af kul eller kuloksyd
ved høi temperatur, eller undertiden udnyttes svovl som
reduktionsmiddel (pyrilsmeltning, kobber, bly etc.). Den
malmen tilblandede gangart smeltes til slagg ved
tilsætning af flussmidier. Efter reduktionen bliver som regel
det raa metal raffineret. (Se ogsaa de enkelte metaller.)

Metaloksyder, metallernes forbindelser med surstof.
De beskrives under de forskjellige metallers forbindelser.

Metalstøbning. Metallernes brugbarhed til støbning
beror paa, om de smelter ved nogenlunde lav temperatur,

n — (e) self confidence, -reliance;
(mangel paa s.) diffidence,
salf-distrust — ® confiance en soi
même; assmanee f.

selvtægt - (t) Selbsthilfe, räche
f — © taking the law into one’s
own hand - (f) usurpation f.

selvvalgt - ® selbsterwählt
— @ self-elected, -chosen — (D
qu’on a choisi soi-même.

semaille(s) (?) f (pl),
(ud)saa-ning; (ud)sæd; saatid.

semaine (F) f, uge ; ugetjeneste,
-arbeide, -løn. prêter à la
petite s. laane penge ud mod høie
aagerrenter, .lagre.

semainier ® m, den som har
uge(tjeneste).

semaison ® f, saatid;
(selv)-saaning.

sémantique (g f,
betydningslære.

semaphore (e), sémaphore

(D m, semafor, optisk telegraf,
signalmast.

semblable (f) lig; lignende,
semblance {ê udseende,
skikkelse; lighed; skin.

semblant (f) m, skin (udseende,
5’dre). s. d’amitié venskabs ma

ske. faire s. de lade som (om),
sembler (f) synes, forekomme,
séméiologie, séméiotique (f)
f, (med.) symptomlære.

semelle (?) f, saale; fod (som
maal); (tekn.) underlag.

semence ®f, frø, sæd;
nellik-spiger. S. de perles, de
diamants ganske smaa perler,
diamanter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0393.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free